‘Europa-Parlamentet og Rådet har fremlagt et forslag til direktiv om retten til tolkning og oversættelse i straffesager.
Forslaget tager sigte på at opstille fælles minimumsstandarder i hele Den Europæiske Union.
Det er det første forslag i en række initiativer om proceduremæssige rettigheder, hvis endelige formål er gradvist at skabe større gensidig tillid og tiltro til hinandens retssystemer.
Retten til tolkning og oversættelse hidrører fra menneskerettighedskonventionen og kan også udledes af EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Den er af grundlæggende betydning for at en person, der sigtes for et strafbart forhold, og som ikke forstår det sprog, der benyttes under retssagen, kan vide hvad sigtelserne drejer sig om og forstå sagsforløbet.
I overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen skal tolkning og oversættelse være vederlagsfri for den sigtede.
I menneskerettighedskonventionens artikel 5, retten til frihed og sikkerhed, fastsættes det at
”enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage”.
I artikel 6, retten til en retfærdig rettergang, fastsættes at
”Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til:
a) ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som han forstår, om arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham, og
(…)
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.”
I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastlægges disse rettigheder i artikel 6 og artikel 47 til 50.’ Skriver Jørgen Christian Wind Nielsen på sprogmuseet.dk
Læs mere af Jørgen Christian Wind Nielsens artikel, om retten til vederlagsfri tolkebistand som sikres via EU-traktaten …HER
… bare ikke i Danmark
På grund af de retslige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende og ikke finde anvendelse i Danmark.
**********************************************************************






