Et nyt energimærkningssystem skal fungere fra starten


Posted On jun 13 2017 by

Et nyt energimærkningssystem skal fungere fra starten
Tirsdag er der diskussion og afstemning i plenaren om det nye energimærkningssystem.

Skriver man i Margrete Aukens nyhedsbrev – og fortsætter

Kommissionen lægger stort ud med et nyt system der angiveligt vil kunne spare lige så meget strøm som Estland, Letland og Litauen forbruger tilsammen.

Det lyder flot, men… tidsrammen for implementering er alt for lang!

Selvom de første produkter vil tage den nye mærkning i brug allerede i 2019, forventes det at vandvarmere og elkedler først vil blive mærket med den nye ordning i 2032.

Strømbesparelser er jo fantastisk for husholdningsbudgetter, klima og energiplanlægning, så hvorfor dog vente 15 år med at implementere forslaget?

Det nye mærkningssystem erstatter de forskellige systemer der allerede findes (f.eks. A++++ til D, eller A til G) til ét samlet system der dækker alle elektroniske produkter.

Det er nødvendigt og tiltrængt med ét enkelt system der er let for forbrugeren at forstå og genkende.

Men udover tidshorisonten er de Grønne også stærkt kritiske over at der ikke medfølger et krav om at tydeliggøre det faktiske energiforbrug.

Det svarer til at man solgte biler uden at fortælle hvor langt de kører på literen.

Et positivt element er at der vil blive etableret en fælles-europæisk database allerede fra 2019 hvor kunder kan scanne en QR-kode og få yderligere information om produktet.

Det er dog ikke nok til at opveje manglerne i forslaget, og de Grønne agter ikke at stemme for den endelige tekst.

 
For yderlig læsning

sf.dk /seneste-nyt

 

Se den Grønne gruppe i parlamentet her

 

Last Updated on: juni 13th, 2017 at 4:28 pm, by CEZ


Written by CEZ


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *