Luftfartsstrategien


Posted On feb 15 2017 by

Luftfartsstrategien
Torsdag stemmer Parlamentet om en samlet strategi for luftfart.

Skriver man i Margrete Aukens nyhedsbrev – og fortsætter

Parlamentets strategi tager udgangspunkt i at luftfarten skal fremmes så vidt muligt og gør ikke op med de mekanismer der indirekte støtter flyselskaberne som fx afgiftfritagelse for brændstoffer og momsfritagelse for flybilletter.

Luftfart er en hård konkurrent til togtrafikken og er samtidig en af de største udledere af CO2 i de ekstremt sårbare luftlag højt oppe i atmosfæren. De Grønne er stærkt kritiske overfor rapporten som arbejder direkte på at ”booste luftfarten.”

Rapporten kommer meget belejligt ovenpå SAS’ udmelding om at udflage fly til bl.a. Irland hvor de kan opnå store besparelser på selskabsskat og løn.

Det er et resultat af en benhård konkurrence på luftfartsområdet.

Selskaber som Ryanair sælger flybilletter til priser der på ingen måde tillader ordentlige arbejdsforhold til deres ansatte.

0-time-kontrakter, vikaransættelser, egenbetaling af uniformer og introforløb (op til 3000 euro) og ingen løn under sygdom eller ferie.

Det bliver et ræs mod bunden der kun kan modarbejdes ved at sikre rimelige forhold for de ansatte i luftfartsbranchen – herunder skærpet opmærksomhed på sikkerheden.

Rapporten foreslår at gribe ind overfor nationale forskelle på skatter, afgifter, mv for at dæmme op for den store interne konkurrence i Europa og sikre en fair konkurrence.

Det er nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning hvis vi sikrer ordentlige arbejdsvilkår til det europæiske luftfartspersonale – også af hensyn til sikkerheden.

For yderlig læsning.

www.sf.dk/seneste-nyt

 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her

 

Last Updated on: august 25th, 2017 at 10:16 am, by CEZ


Written by CEZ


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *