Plastikrobot i Holstebro


Posted On jun 6 2017 by

Plastikrobot i Holstebro
I dag tirsdag besøgte Margrete og SF’s miljøordfører Trine Torp Holstebro og byrådsmedlem Karsten Filsø (SF).

Skriver man i Margrete Aukens nyhedsbrev – og fortsætter

Her skal de besøge NOMI 4S, en renovationsvirksomhed som har udviklet robotter der kan sortere forskellige typer plastik.

En af de helt store udfordringer ved plastik er netop at der er så mange forskellige typer som hver især skal genanvendes separat, at det er svært at sortere det ordentligt.

NOMI 4Ss robotter blev taget i brug for to måneder siden, og selvom de kun sorterer plastik nu, er det meningen at de på længere sigt skal kunne sortere mange forskellige typer skrald.

Det gør det både meget nemmere at være borger i Holstebro, det giver mange flere muligheder for genanvendelse, og det skaber masser af lokale arbejdspladser og potentiale for eksport af miljøteknologi.

Det gør SF i Holstebro
Karsten Filsø, Holstebro Kommune (SF) mener at plasticproblemet også er en lokal sag:
Mikroplastik kan skade hele økosystemet i havet og dermed også fiskeriet. Derfor er det også en sag for os i kystkommunerne.

Selvom Holstebro kun har 14 km kystlinje ved Vesterhavet, samler de stadig 31 tons affald ind fra strandene hvert år.

Det koster kommunen 350.000 kroner som ellers kunne være gået til børn, gamle – og mere natur og kultur.

Derfor vedtog Holstebro for nogle år siden – som den første kommune i landet, og efter pres fra SF – en politik der skal begrænse mikroplast.

Blandt mange tiltag er alle kommunale indkøb af sæbe, rengøringsmidler og cremer er svanemærkede så der er fuld garanti for at der ikke er tilsat plastik, og leverandører af vask og måtter er forpligtede til at sikre, at hverken mikroplastik eller syntetiske fibre løber ud i afløb og vandmiljø.

For yderlig læsning

sf.dk /seneste-nyt

 

Se den Grønne gruppe i parlamentet her

 

Last Updated on: juni 6th, 2017 at 8:13 pm, by CEZ


Written by CEZ


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *