Scooterleje i Asien kan give alvorlige og dyre skader


Posted On mar 1 2017 by

Scooterleje i Asien kan give alvorlige og dyre skader
Hvert år kommer et stort antal danskere til skade, når de lejer scooter og motorcykel i Asien. Og desværre er der mange, der glemmer hjelmen.

Danmark. Skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelse, via/Ritzau

Men det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har en rejseforsikring.

Hvert år ser Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring mellem 70 og 100 personskader for danskere, der rejser i Asien, hvor scooter og motorcykel er involveret.

Desværre er der mange af de rejsende, der undlader at bruge hjelm, hvilket kan gøre skaderne værre. Og regningerne løber ofte op i beløb på mellem 50.000 og 100.000 kr. En regning man selv må betale, hvis man ikke har rejseforsikring.

”Mange af de skader, vi ser, er ofte alvorlige, da alt for mange glemmer at bruge hjelm, når de lejer scooter eller motorcykel i udlandet. Og ofte har de eksempelvis bare sandaler eller flip-flops på, hvilket også kan skabe farlige situationer.

Men det er en rigtig dårlig idé at droppe både hjelm og rigtige sko. Især fordi trafikken i Asien kan være meget anderledes end i Danmark, hvilket øger risikoen for skader,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør for Gouda Rejseforsikring.

Hver sjette rejser uden rejseforsikring
Kommer man ud for en skade i udlandet, er det vigtigt, at man har en rejseforsikring, der kan hjælpe med den rette behandling, lægebesøg og i værste fald hjemtransport. Desværre rejser hver sjette dansker uden rejseforsikring, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.

”Det er et stort problem, at så mange ikke har rejseforsikring, når de tager ud i verden. Vi ser kun de skader, som vores kunder får, og blandt dem ender den gennemsnitlige skade ved MC- og scooterskader i Asien på mellem 50.000 og 100.000 kr.Men der er både store og små sager. Men kommer man alvorligt til skade, så kan regningen for behandling hurtigt blive meget højere,” siger Dan Kjølhede Laursen.

Materiale skader giver problemer
Det er altid en god idé at sikre sig, hvordan man er forsikret, når man lejer scooter, MC eller bil i udlandet. For selvom man tror, at man har de rigtige forsikringer, så kan selv små skader hurtigt udvikle sig til at blive dyre bekendtskaber.

For selv i mindre trafikulykker, styrt eller lignende, kan det lejede køretøj sagtens få store skader. Desværre er det Gouda og Gjensidiges erfaring, at mange bliver fanget i en kamp med udlejerne om høje erstatningskrav – også ved mindre skader, der ikke koster alverden at udbedre.

”Vi anbefaler altid, at man kigger lejekontrakten grundigt igennem, inden man lejer et køretøj. Det er nemlig ikke sikkert, at ens ansvars- eller rejseforsikring dækker de materielle skader, der kan komme ved et trafikuheld. Nogle gange ser vi desværre nogle ret slemme sager, hvor danskere ender med store erstatningsudgifter til både små skader og totalskadede køretøjer,” siger Dan Kjølhede Laursen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup i juni 2016 blandt 1672 repræsentativt udvalgte danskere. Følgende spørgsmål er udelukkende stillet til de, der rejser til udlandet.

Hvilke ting sørger du for at have, når du skal på ferie i udlandet?
* Rejseforsikring 84 %
* Det blå kort 90 %
* Det gule sundhedskort 73 %
* Ansvarsforsikring 33 %
* Afbestillingsforsikring 36 %
* Ingen af ovenstående 1 %
* Ved ikke 1 %

Referance

Danmarks Statistik, via/Ritzau

For yderlig læsning

Forskellen på forbrugerpriserne i Grønland og Danmark

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg

Danmark klæder i stigende grad europæerne på

Menneskerettigheder: Thailand

Risengrød med Kanel

Last Updated on: marts 1st, 2017 at 11:28 am, by CEZ


Written by CEZ


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *