Nu havde de bare fået nok – fem svendborgensere.
Nok af at se på kommunens behandling af sygemeldte medborgere.
De besluttede at gøre noget.
De indkaldte til en stille protest i dag lørdag på Centrumpladsen midt i Svendborg – kun et stenkast fra rådhuset og det kommunale Jobcenter, som mange sygemeldte borgere frygter lige så meget som sygdom.
Gi’ en halv time til anstændigheden, opfordrede de fem svendborgensere for ganske kort tid siden.
De anede ikke, om de ville blive andre end dem selv på Centrumpladsen i dag klokken 11.30.
De blev andre – og flere.
Mange flere.
50-60 svendborgensere samledes på Centrumpladsen for stille at protestere mod kommunens politik på dette område.
Blot med en enkelt plakat stillede de op på pladsen, de mange mennesker, stille og snakkede sammen i en halv time – for at vise deres protest mod kommunens behandling af syge borgere.
Derefter gik forsamlingen lige så stille hver til sit.
Skriver Frede Jakobsen d. mar. 12, 2011 på Svendborg NetAvis
Reference
///svendborgsnetavis.dk /et-stille-krav-om-anstændighed
For yderlig læsning