Men så er det da godt, at der er en flok brobyggende ingeniører lige ved hånden, så forsyningsvejen kan genoprettes.
En lørdag eftermiddag for en tid siden arbejdede to ingeniørgrupper i og omkring majsmarkerne for at skabe bedre overblik i terrænet fra patruljebaserne.
Pludselig flængede et øredøvende brag luften.
Eksplosionen kunne høres over hele Patrol Base Line, og da støvskyen var drevet væk, kunne soldaterne konstatere, at en feltbro over et større vandløb ved en af patruljebaserne var blevet sprængt.
– Det var en meget kraftig eksplosion. Dækpladerne fra broen blev slynget over 100 meter op i luften, fortæller Rasmus, som er delingsfører for ingeniørerne fra Skive.
Fem danske soldater blev lettere såret.
Situationen var på ingen måde optimal, idet dele af Charlie-kompagniets køretøjer nu stod på den sydlige side af vandløbet, afskåret fra patruljebaserne på nordsiden.
Kort efter kom en deling fra Charlie-kompagniet, som sikrede området.
Britiske minører afsøgte området for improviserede sprængladninger, og da de havde meldt området frit, begyndte ingeniørerne at arbejde på en midlertidig overgang ved hjælp af grus og faskiner.
Dette viste sig at være en kompliceret opgave, idet vandgennemstrømningen var meget kraftig.
Ud på aftenen erkendte man, at det ikke var muligt at gennemføre den improviserede løsning.
Charlie-kompagniets køretøjer var stadigvæk afskåret på den sydlige side af vandløbet.
Læs resten af historien på deres hjemmeside
Seneste kommentarer