Aftale om Uran-minedrift

Aftale om Uran-minedrift
Danmark og Grønland har indgået en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.

– Vi har skullet enes om, hvordan vi håndterer det forhold, at Grønland har retten til at udvinde uran, mens Danmark har ansvaret for, hvad der sker med det, når det er udvundet og skal eksporteres, siger Kristian Jensen.

Den 26-1-16 blev aftalen underskrevet.
Aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er landene nået til enighed efter længere tids diskussion.

Du kan læse aftalen HER (pdf-fil)

Uran-minedrift vækker bekymringer
De stramme EU-sikkerhedskrav gælder ikke på Grønland, hvilket vækker bekymringer og kritik.

PRESSEMEDDELELSE
Nuuk, Narsaq, Aarhus og København, d. 19. marts 2016
Høring i Folketingets Grønlandsudvalg bekræfter uranaftalens manglende bæredygtighed
Som led i behandlingen af de lovforslag, der iflg. aftalen mellem den grønlandske og den danske regering snart skal behandles i Folketinget og i det grønlandske Landsting, Inatsisartut, afholdt Grønlandsudvalget d. 16. marts en høring om udvinding og eksport af uran.

Høringen bekræfter grønlandske og danske miljøorganisationers kritik af uranminedriften og understreger nødvendigheden af en folkeafstemning i Grønland om genindførelse af uranforbuddet. Høringen var et godt initiativ, men desværre undveg mange af politikerne og de indkaldte eksperter at tage stilling til nogle af de sikkerhedsproblemer, der er forbundet med uranudvinding i Kuannersuit/Kvanefjeld, udtaler Mikkel Myrup, formand for Avataq, Grønlands Natur og Miljøforening. F.eks. blev ejerforholdene i det australske mineselskab, Greenland Minerals and Energy Ltd. der skal stå for minedriften i Kuannersuit, ignoreret. Det samme skete for to år siden i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og i Inatsisartut, da spørgsmålet kom op dér. I lyset af den manglende vilje til at undersøge Kuannersuit-mineprojektet til bunds, klinger påstanden om, at uranaftalen lever op til de højeste sikkerhedsstandarder i verden, meget hul.

Et af de mest bemærkelsesværdige oplæg kom fra Jørgen Wæver Johansen, borgmesteren for Kommune Kujalleq, der er hjemsted for Kuannersuit-uranmineprojektet. I modsætning til Vicedirektøren for Grønlands Økonomiske Råd og formanden for Udvalget for samfundsnyttig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, der også var til stede, så han kun økonomiske fordele og ingen ulemper ved uranminedrift.

Jørgen Wæver Johansen finder det også forkasteligt, at danske og internationale miljøorganisationer samarbejder med grønlandske miljøorganisationer og hævder, at de blander sig i interne grønlandske anliggender, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe. Denne holdning finder man ofte hos politikere, der promoverer store industriprojekter med potentielt grænseoverskridende konsekvenser, hvad langt de fleste atomkraftrelaterede initiativer har.

Borgmesteren kritiserer ikke, at de grønlandske myndigheder samarbejder med institutioner i Danmark som f.eks. DCE, GEUS og DIIS, når det drejer sig om at fremme betingelserne for uranminedrift. Men når grønlandske miljøorganisationer og miljøaktivister fact-checker de oplysninger, der gives herfra, i samarbejde med organisationer udenfor landets grænser er det pludseligt et problem. En del af de politikere, der medvirkede til at ophæve uran-nultolerancen, var i øvrigt med til at bremse Kuannersuit-projektet tilbage i 1970erne og 1980erne og samarbejdede selv med danske miljøorganisationer.

Blandt resultaterne af det grønlandsk-danske NGO-samarbejde er en resolution om ophævelsen af uranforbuddet, underskrevet af 48 miljøorganisationer over hele verden, og to internationale konferencer om uranmineprojektet, hvor internationalt anerkendte eksperter fremførte deres kritik af Kuannersuit-projektet.

EUs Mineaffaldsdirektiv
Endnu en anerkendt ekspert, Gerhard Schmidt, gav en præsentation ved høringen i Grønlandsudvalget, hvoraf det fremgik, at projektet ikke lever op til miljøbestemmelserne i EUs Mineaffaldsdirektiv.

Det betyder, at både den danske og den grønlandske regering accepter, at miljøstandarder, der er for lave til at kunne indføres i Danmark, fordi de strider mod EU-retten, kommer til at gælde i Grønland.

Den største taber i denne sag bliver befolkningen i Narsaq, udtaler Mariane Paviassen, forkvinde for Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Narsaq. Det åbne minebrud ligger få kilometer fra byen og det planlagte tailings-depot er tæt på drikkevandsforsyningen. Det er umuligt at forestille sig, at byen ikke bliver forurenet. I det hele taget er borgerne i Narsaq blevet dårligt behandlet: Vi er ikke blevet ordentligt informeret om de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af mineprojektet og løftet om en folkeafstemning om Kuannersuit-mineprojektet er ikke blevet holdt. Der er stor arbejdsløshed i Narsaq, men fra kommunens side arbejdes der ikke for at skabe nye, alternative arbejdspladser, fordi man satser på, at mineprojektet bliver gennemført. Det skaber stor splittelse i befolkningen.

Pressemeddelsen kan ses i sin helhed HER (pdf-fil)

For yderlig læsning

Det Økologiske Råd
 
Læs: Danmark og Grønland enes om uran-eksport
 
Miljø-organisationer advarer mod udvinding af uran i Grønland