Anholdt på sin bopæl, Sigtet for brandattentat
En 34-årig mand, der er sigtet for at have sat ild til Islamisk Trossamfunds bygning på hjørnet af Dortheavej og Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarter, er tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Han var derfor ikke selv til stede i Retten på Frederiksberg, under grundlovsforhøret hvor han blev sigtet for overtrædelse af Straffelovens paragraf 181 om brandstiftelse – men alene var repræsenteret af sin forsvarer.

Han er fra lokalområdet og tidligere idømt en behandlingsdom for blandt andet hærværk og vold.

Søndag klokken 15.20 blev han på baggrund af blandt andet vidnebeskrivelser anholdt på sin bopæl.

På baggrund af hændelsen har Center for Forebyggelse af Eksklusion (CFE) udsendt en pressemeddelelse, som jeg har valgt at gengive herunder.

Pressemeddelelse fra hjemmeside, AnmeldHad.dk
Brandattentat mod det Islamiske Trossamfund igår d. 16. aug.’15 Kl. 11.33 modtager politiet en melding om at der er brand hos Det Islamiske Trossamfund. Københavns Politis centrale efterforskningsleder betegner branden som påsat og i medierne kaldes hændelsen for et “muligt” brandattentat.

Formanden for Det Islamiske Trossamfund udtaler snarere at der er tale om et terrorangreb, og fremhæver den ulighed man mener der er mellem muslimske og andre trossamfund. Det der fremgår, er at hændelsen anskues vidt forskelligt alt ud fra om det er eksponenterne fra majoriteten eller minoriteten der udtaler sig.

På sociale medier er debatten omkring hændelsen i gang. 3 tydelige strømninger ses. Som det første dem der udtaler sig med fremmedhad. Her ses forskellige former for kommentarer sågar direkte racistiske udmeldinger og med hyldester til attentatet. Fremhævelsen synes at være på, at bagatellisere denne hændelse som ’blot er en brand’ og i hvert fald ikke hadsk motiveret.

Som den næste strømning, ses etniske minoriteter der giver udtryk for deres frustration. Her er harmen sporbar, og der er en fornemmelse af forskelsbehandling og at være andenrangsborger i Danmark. Ligeså ser man mediernes foreløbige mediedækning af hændelsen (og mangel deraf) som beviset på at forskelsbehandlingen allerede er i gang. Måden medierne udtrykker sig på, fortæller mange etniske minoriteter, at de krænkelser de mærker, nedprioriteres og dermed opstår en distance til fællesskabet for nogle.

Den tredje bølge består at de der vægter fællesskabet og ønsker et samlet Danmark, dog er politikere og andre af landets meningsdannere, synligt underrepræsenterede på nuværende tidspunkt. Fællesskabsånden fremhæves her, men oftest er det privatpersoner der udtrykker deres sorg og frustration over den retning Danmark bevæger sig mod.

Perspektiv
Det ovennævnte er ikke nyt i Danmark, men de forskellige diskurser er sat på spidsen lige nu. Komplikationen ligger i, at der endnu engang er ved at opstå skyttegrave, det vil sige at fællesskabet og medborgerskabet er truet. Vi kan nemlig ikke engang blive enige om hvordan vi skal forstå en påsat brand mod et religiøst (nærmere specifikt muslimsk) fællesskab, langt fra hvordan vi skal forholde os til det. En del af pointen med terrorisme er at destabilisere fællesskabet og denne søndag begynder det at ligne den Københavnske realitet.

Retssikkerheden
Der syner også en manglende tiltro til retssikkerheden hvor mange er usikre på, om det overhovedet kan betale sig at anmelde hadske ytringer og handlinger til politiet. For samfundet som helhed, er det et retspolitisk problem af rang.

AnmeldHad.dk tilbyder at melde hadske ytringer til politiet. Vor erfaring er, at vor tilstedeværelse i debatter over internetbaserede sociale fora, i det hele taget har en præventiv effekt i den forstand at folk udtaler sig mindre radikalt hvis der er en mulighed for at de kunne blive retsforfulgt.

Derudover er vores erfaring at det er vigtigt at samle hadske ytringer, og undersøge hvordan vi i Danmark skal forholde os til at radikale holdninger udtrykt over sociale medier, nu og i fremtiden.

I det aktuelle er det et gråzoneland hvor der mangler klare retningslinjer om hvordan man gebærder sig samtidigt med at det netop er over internetbaserede sociale fora et der er holdningsudvekslinger mellem landets majoritetssamfund og etniske minoritetssamfund.

Det interessante er også at mange ikke tror på at det har nogen konsekvens at udtale sig radikalt mod et etnisk og/eller religiøst fællesskab i Danmark. Og det krænker netop dem der hører til de
fællesskaber.

Så hvor placerer vi radikalisering?
Hos AnmeldHad.dk, der er en del af Center for Forebyggelse af Eksklusion (CFE), mener vi at radikalisering og ekstremisme ikke kun er ved hadske handlinger, det er også ved hadsytringer og ved radikale holdninger. Vi mener at radikalisering ikke kun opstår i den enkelte utilpassede der bryder loven. Radikalisering er et fænomen der rammer samfundet – det har ramt Danmark igen i dag.
Qasam Ijaz

Reference
//nyhederne.tv2.dk /krimi/2015-08-17-34-aarig-sigtet-for-brandattentat-tvangsindlagt-paa-psykiatrisk-afdeling”
//dr.dk /nyheder/indland/brandstifter-varetaegtsfaengslet-i-fire-uger”
Brandstifter varetægtsfængslet i fire uger
//nyhederne.tv2.dk /krimi/2015-08-21-brandstifter-mod-islamisk-trossamfund-er-fastspaendt-paa-hospital”
Brandstifter mod Islamisk Trossamfund er fastspændt på hospital
//ekstrabladet.dk /112/nordjyde-sigtet-for-ytringer-efter-brand-hos-trossamfund/5691226″ Nordjyde sigtet for ytringer efter brand hos trossamfund
//facebook.com/AnmeldHad/timeline” – webportalen, Facebook, AnmeldHad.dk

For yderlig læsning.
 
Terror mod muslimer i Danmark
 
Idealisme og samfund, anmeldHad.dk
 
FN’s racismekomité bekymret over politisk propaganda