Apple’s brud på EU’s standarder uacceptabelt
Det er uacceptabelt at den nye Iphone der er kommet på det danske marked i dag, ignorerer den aftale de frivilligt har indgået om standardisering af opladere til smartphones. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter
Selvom den nye Iphone 5 har en micro USB oplader, og dermed teknisk set lever op til EU’s fællesaftale, så har Apple alligevel lavet en ny opladerindgang i IPhone5 hvilket reelt betyde at forbrugerne for dyre domme skal ud og købe en særskilt adapter hvis de skal bruge opladere de allerede har.
– Det er jo ikke for sjov at denne aftale er blevet indgået.
Kommissionen forsøgte rent faktisk at komme de massive mængder af unødvendig elektronisk affald og ressourcespild til livs.
På verdensplan smides mellem 20- 50 mio. tons elektronisk affald ud om året – en del af det er gamle mobiltelefoner og opladere, der ikke passer til nye modeller.
I Europa formår vi endnu kun at genbrug en tredjedel af, hvad vi kasserer.
Det vil sige at en stor del af det resterende ender på lossepladser eller i forbrænding.
Begge dele er voldsomt forurenende og helt uforsvarlig omgang med vigtige ressourcer.
Margrete Auken vil derfor spørge Kommissionen hvordan de har tænkt sig
at forholde til Apples’s arrogance over de europæiske standarder.
– Apple burde være anstændige nok til at holde sig til de aftaler de selv har indgået.
Den aftale er ikke kun en teknisk detalje, men udtryk for respekt for folks penge, verdens ressourcer og vores sårbare miljø – alt det bør komme forud for “nyt design” som ikke tilføjer produktet nogen synderlig forbedring.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer