Auken: Cañete ødelæggende bombe under EU’s klimakamp
Kandidat til posten som klima- og energikommissær, spanske Miguel Arias Cañete, var her til aften i høring i Europa-Parlamentets miljø- og energiudvalg. Margrete Auken, medlem af miljøudvalget, er rystet over Cañetes opførsel. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter.
Cañete er farlig, slet og ret.
Han nægtede gang på gang at svare på spørgsmålet om det ikke gør ham inhabil at hans svoger fortsætter arbejdet som formand for hans eget olieselskab.
Han opfylder alle kriterier for interessekonflikter, og når han derfor bevidst afviser og taler udenom, er han enten uvidende eller uhæderlig, farlig person at have i Kommissionen,” siger Margrete Auken.
Udover Cañetes åbenlyse forsøg på at føre medlemmerne i udvalget bag lyset, var hans svar på faglige spørgsmål meget ringe særligt på klimaområdet.
-Selvom Cañete løfterigt fortalte om sin fortid i de internationale klimaforhandlinger som spansk miljøminister, var hans indsigt pinligt mangelfuld.
Hvis EU sender Cañete i front på klimaområdet, vil ingen af vores internationale forhandlingspartnere længere kunne tage EU seriøst – en ødelæggende bombe under klimaforhandlingerne,” siger Margrete Auken.
Cañete lovede at ville stå i spidsen for at udvikle det europæiske energimarked for at styrke energisikkerhed, vedvarende energi og energibesparelser.
Men det er varm luft.
-Cañete modsatte sig ikke overhovedet da den spanske regering konsekvent afviklede støtten til vedvarende energi i Spanien.
Det er håbløst naivt at fæste lid til hans løfter i dag.
-Jeg opfordrer alle medlemmer af parlamentet som har omsorg for klimaet at stemme imod ham, siger Margrete Auken.
For yderlig læsning
/sf.dk /seneste-nyt
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
Høringer af nye kommissær-kandidater
En mærkeligt sammensat Kommission