![\"\"](\"https:\/\/df-nyt.dk\/wp-content\/uploads\/020220121231.png\")
“Dansk Folkeparti og VK-Regeringens socialpolitik”\nHvad er konsekvenserne, n\u00e5r man m\u00e5 leve p\u00e5 de laveste sociale ydelser i l\u00e6ngere tid?<\/p>\n
“Dansk Folkeparti og VK-Regeringens socialpolitik”
\nHvad er konsekvenserne, n\u00e5r man m\u00e5 leve p\u00e5 de laveste sociale ydelser i l\u00e6ngere tid?<\/p>\n
Det er hovedemnet for en ny rapport udarbejdet under Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet<\/p>\n
Baggrunden for forskningsprojektet ‘Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som fors\u00f8rgelsesgrundlag’ er indf\u00f8relsen af nye sociale ydelser, som ligger under det almindelige kontanthj\u00e6lpsniveau og en r\u00e6kke \u00e6ndringer p\u00e5 kontanthj\u00e6lpsomr\u00e5det, som bl.a. indeb\u00e6rer en neds\u00e6ttelse af kontanthj\u00e6lpen for personer, som i seks sammenh\u00e6ngende m\u00e5neder har v\u00e6ret p\u00e5 kontanthj\u00e6lp.<\/p>\n
Tiltag, som er foretaget med henblik p\u00e5 at \u00f8ge kontanthj\u00e6lpsmodtagernes incitament til at komme i arbejde.<\/p>\n
Den politiske begrundelse for indf\u00f8relsen af de laveste sociale ydelser har v\u00e6ret, at de skal skabe incitamenter til at s\u00f8ge og opn\u00e5 et ordin\u00e6rt job.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid, om modtagerne af de laveste sociale ydelser er i stand til at reagere p\u00e5 disse st\u00e6rke incitamenter.<\/p>\n
Unders\u00f8gelsen synes langt fra at bekr\u00e6fte dette.<\/p>\n
Realiteterne er alts\u00e5 nogle andre.
\nDe laveste sociale ydelser er s\u00e5ledes kontraproduktive for de socialt og helbredsm\u00e6ssigt svageste individer og familier, idet de ikke skaber betingelser for at komme n\u00e6rmere arbejdsmarkedet, men derimod skaber en nedadg\u00e5ende spiral, hvor der forekommer en negativ interaktion mellem en over tid forv\u00e6rret helbredstilstand og forv\u00e6rring af deres afsavnssituation.<\/p>\n
N\u00e5r vi derefter ser p\u00e5, hvad der er sket for den gruppe, som fortsat er modtagere af de laveste sociale ydelse, viser det sig, at denne gruppe har f\u00e5et det markant d\u00e5rligere fra 2009 til 2010.<\/p>\n
Ogs\u00e5 de, der fortsat er p\u00e5 almindelig kontanthj\u00e6lp, har haft en betydelig negativ udvikling.<\/p>\n
Samlet kan det konstateres, at det er modtagerne af de laveste sociale ydelser, som har haft den d\u00e5rligste udvikling, b\u00e5de med hensyn til det somatiske helbred og det psykiske velbefindende og med hensyn til helbredstilstanden mere generelt.<\/p>\n
Konsekvenser for muligheder for selvfors\u00f8rgelse
\nEt vigtigt aspekt af ydelsesmodtagernes situation handler om deres muligheder for at klare sig selv p\u00e5 kort og l\u00e6ngere sigt.<\/p>\n
Her er det is\u00e6r vigtigt, at de kan klare sig selv \u00f8konomisk -blive selvfors\u00f8rgende og klare sig uden hj\u00e6lp fra det offentlige.<\/p>\n
I unders\u00f8gelsen er ydelsesmodtagerne blevet spurgt, om de oplever, at deres muligheder for at f\u00e5 et fast job er blevet bedre eller d\u00e5rligere i l\u00f8bet af det sidste \u00e5r.<\/p>\n
Resultaterne viser, at modtagerne gennemg\u00e5ende er blevet en hel del mere pessimistiske i forhold til at f\u00e5 et fast job.<\/p>\n
42 procent af, dem, der fortsat er p\u00e5 laveste sociale ydelser, er blevet mere pessimistiske.<\/p>\n
Nettoforv\u00e6rringen p\u00e5 er 24 procentpoint, dem der fortsat er p\u00e5 laveste ydelser i 2010, har hele tiden haft sv\u00e6rt ved at f\u00e5 pengene til at sl\u00e5 til.<\/p>\n
Forskningsprojektet:
\n“Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som fors\u00f8rgelsesgrundlag”.
\nSociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet<\/p>\n