![\"040520141858\"](\"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/040520141858.png\")
<\/p>\n– I forbindelse med denne dag, har jeg valgt at udgive min morfars beretninger om hans tid som medstifter og modstandsmand i BOPA, hans medvirken i den spanske borgerkrig og de tidlige \u00e5r i DKP.<\/p>\n
Transskriptionen stammer fra en digitalisering af optagelser fra kassetteb\u00e5nd, der er optaget p\u00e5 det Kgl. Bibliotek, med en mikrofon p\u00e5 h\u00f8jttaleren p\u00e5 en spoleb\u00e5ndoptager.
\nInterviewerens sp\u00f8rgsm\u00e5l og tale st\u00e5r i kursiv. Stefan Falk Petersen, den 04-05-2014.<\/p>\n
Udgivet her p\u00e5 Bloggen med tilladelse af Stefan Falk Petersen.<\/p>\n
<\/p>\n
Interview af Roald Zahle Thomsen<\/p>\n
Indledning ved Vagn Hansen:
\n– Mit navn er Vagn Hansen. Jeg er f\u00f8dt d. 21.3 1933.<\/p>\n
Den f\u00f8lgende digitalisering til cd-rom er foretaget d. 21. september 2007.<\/p>\n
De lydoptagelser, De nu skal h\u00f8re, er et interview af en tidligere spaniens-k\u00e6mper og modstandsmand, Roald Zahle Thomsen. Optagelsen stammer fra Rigsarkivet, og er uden tvivl fra en indsamling af beretninger fra gamle modstandsfolk fra bes\u00e6ttelsen af Danmark, 1940-1945. Baggrunden for min interesse for interviewet, er et tidligt kendskab til Roald Thomsen og hans bror, Urban Thomsen. Som seks-\u00e5rig, m\u00f8dte jeg, for f\u00f8rste gang, Roald hos hans bror, i dennes lejlighed p\u00e5 \u00d8sterbro i K\u00f8benhavn, og senere i mine for\u00e6ldres lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro. Sidste gang, jeg s\u00e5 Roald Thomsen, var d. 21 marts 1945, hvor jeg hjalp ham med sl\u00e6be v\u00e5ben ned i k\u00e6lderen under R\u00e5dmandsgade 42A<\/p>\n
Interview:<\/p>\n
Jeg er Roald Thomsen. Jeg er f\u00f8dt d. 5.9 1911 i K\u00f8benhavn. Min far var bagermester. Han d\u00f8de ret hurtigt, da jeg var fem \u00e5r. Siden klarede mor os fire unger, indtil vi alle sammen fl\u00f8j fra reden, da vi var 12-13, nej, 14-15 \u00e5r.<\/p>\n
– Hvor boede I henne p\u00e5 det tidspunkt?<\/p>\n
Vi boede dels i Stevnsgade, og senere flyttede vi ud her, p\u00e5 \u00d8sterbro. Jeg var i l\u00e6re. F\u00f8rst som s\u00f8lvsmed og senere som snedker, og endte til sidst som kok. Jeg var ude at sejle i nogle \u00e5r.<\/p>\n
– S\u00e5 din egentlige uddannelse er som kok?<\/p>\n
Min egentlig uddannelse er som kok, ja<\/p>\n
– Dine \u00f8vrige s\u00f8skende, blev de ikke uddannede?<\/p>\n
Nej. Jo! Jeg har en bror som er bager. Men min \u00e6ldste bror rejste til Amerika, da han var 11 \u00e5r.<\/p>\n
– 11 \u00e5r?<\/p>\n
Ja. Jeg har lige haft den forn\u00f8jelse af at have ham hjemme efter 50 \u00e5rs forl\u00f8b. Og den st\u00f8rste forn\u00f8jelse, det havde jeg faktisk af at h\u00f8re ham tale. For han talte n\u00f8jagtigt ligesom vi andre!<\/p>\n
– N\u00e6?<\/p>\n
Ja, det var imponerende, for n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at n\u00e5r folk rejser til Sverige i 3 uger\u2026<\/p>\n
– S\u00e5 han har slet ikke v\u00e6ret hjemme?<\/p>\n
Overhovedet ikke. Han har slet ikke v\u00e6ret hjemme i 50 \u00e5r! Men det er alts\u00e5 et sidespring<\/p>\n
– Jaja jojo. Men du har alts\u00e5 almindelig skoleuddannelse, og efter et par uddannelser ender du som kok, og kommer ud at sejle. Hvorn\u00e5r var det, omtrent?<\/p>\n
Jo, jeg startede faktisk tilv\u00e6relsen som kok ved at sejle, dels som kokkedreng og senere som kokkehj\u00e6lp ovenp\u00e5.<\/p>\n
– Du var alts\u00e5 ikke i l\u00e6re? Var det senere?<\/p>\n
S\u00e5 kom jeg i l\u00e6re i land, jo.<\/p>\n
Hvorn\u00e5r, omtrent, kommer du ud at sejle for f\u00f8rste gang?<\/p>\n
I 19\u2026. i 1926<\/p>\n
– Var det s\u00e5 et sejlskib?<\/p>\n
Nej, det var det ikke. Jeg har slet ikke sejlet med sejlskibe; kun med et par \u00e6ldre senere. Men det var kun sm\u00e5ting. N\u00e6, jeg sejlede med samtlige af de danske Amerika-b\u00e5de. De 4, vi havde dengang<\/p>\n
– Og der blev du alts\u00e5 simpelthen uddannet?<\/p>\n
Ja, der fik jeg alts\u00e5 en uddannelse som s\u00f8,- og restaurationskok, men senere var jeg i land og blev f\u00e6rdiguddannet her.<\/p>\n
– Det vil sige, at du alts\u00e5 simpelthen g\u00e5r i land for at blive uddannet videre?<\/p>\n
Ja<\/p>\n
– Hvor var det sidste sted, du blev uddannet?<\/p>\n
Det sidste sted, jeg var, var Broholm p\u00e5 Frederiksberg All\u00e9. Men, p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var det skrapt for kokkene. Der var 65 % arbejdsl\u00f8shed i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
– Og det var d\u00e5rligt betalt?<\/p>\n
Ja, det var heller ikke s\u00e5 godt<\/p>\n
– Det vil sige, at da du blev f\u00e6rdiguddannet der, s\u00e5 blev du simpelthen h\u00e6ldt ud?<\/p>\n
Jah, jeg arbejdede der i et halvt \u00e5r<\/p>\n
– Hvorn\u00e5r var det?<\/p>\n
Det har v\u00e6ret i\u2026 1930. Nej, 1931! Det var sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejde dengang. Lige meget med hvad. S\u00e5 jeg kom jeg til at arbejde som arbejdsmand.<\/p>\n
– Som arbejdsmand?<\/p>\n
Ja, jeg fik arbejde som arbejdsmand. Det\u2026 igennem 30\u2019erne var det s\u00e5dan, at man havde arbejde et stykke tid, og s\u00e5 var der ikke mere, og s\u00e5 r\u00f8g man ud. Hvis man var heldig, s\u00e5 fik man arbejde i et stykke tid\u2026<\/p>\n
– S\u00e5 selvom man var heldig, s\u00e5 var det sv\u00e6rt?<\/p>\n
Ja, det var sv\u00e6rt. Det var op om morgenen\u2026 ja, n\u00e5r jeg bare t\u00e6nker p\u00e5 orlogsv\u00e6rftet, hvor man stillede sig op med 200-300 mand hver morgen, og de skulle m\u00e5ske bruge 2 mand. Det var en h\u00e5rd tid, dengang.<\/p>\n
– Var det der, du begyndte som arbejdsmand?<\/p>\n
N\u00e6, det var det ikke. Nej, jeg fors\u00f8gte b\u00e5de p\u00e5 B&W og p\u00e5 orlogsv\u00e6rftet.<\/p>\n
-Der stod m\u00e5ske ogs\u00e5 200-300 mand og ventede?<\/p>\n
P\u00e5 B&W? Nej, der stod sgu flere! Men\u2026 s\u00e5dan var tiderne. Vi kendte jo ikke andet end til det.<\/p>\n
– N\u00e6 n\u00e6, det h\u00f8rer med til tidsbilledet<\/p>\n
Ja, det h\u00f8rer med til tidsbilledet. Og det h\u00f8rer jo til, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 b\u00f8rnene i dag\u2026<\/p>\n
– Hvorn\u00e5r begynder du som arbejdsmand med fast arbejde?<\/p>\n
Det mest faste arbejde, jeg havde, det var hos en tapetser, hvor jeg k\u00f8rte rundt og satte makiser op og forskellige sm\u00e5ting. Det var hos en tapetser i Nicolajgade.<\/p>\n
-Det tog et halvt \u00e5rs tid eller..?<\/p>\n
Nej, der var jeg et par \u00e5r<\/p>\n
– Et par \u00e5r?<\/p>\n
Ja<\/p>\n
– S\u00e5 er vi fremme i \u201934? Efter at Hitler havde overtaget magten<\/p>\n
Jaja. Og der var det nemlig at…<\/p>\n
(utydelig snak)<\/p>\n
Ja, det var meget naturligt for os. Siden den tid, var det s\u00e5dan, hvad man kunne falde over…<\/p>\n
– S\u00e5 var det s\u00e5dan, at du gik fra den ene arbejdstager til den n\u00e6ste?<\/p>\n
Ja, s\u00e5dan gik jeg jo sammen med de 200.000 andre.<\/p>\n
– Jaja, det var jo ikke noget\u2026<\/p>\n
Vores st\u00f8rste problem, det var faktisk at n\u00e5 at komme til kontrollen. For man kunne godt komme derind kl. 9 om formiddagen, og vente to timer f\u00f8r man fik sin brik. S\u00e5dan gik det til dengang.<\/p>\n
– Hvor skulle man g\u00e5 til kontrol?<\/p>\n
Ja, det var dels i Sundsgade og dels i Negerhytten. Der skiftede vi lidt frem og tilbage<\/p>\n
– Negerhytten?<\/p>\n
Ja, den er v\u00e6k nu. Det er der, hvor\u2026 ved spidsen af Kalvebod Brygge og den gade, der g\u00e5r ned under broen\u2026 Men det var alts\u00e5 ude ved spidsen af Kalvebod Brygge op mod Knippelsbro. Nej, Langebro! Kalvebod gik jo hele vejen op til Langebro. S\u00e5 kom man jo over p\u00e5 den anden side; s\u00e5 er man ved Christians Brygge.<\/p>\n
– Jaja<\/p>\n
Men s\u00e5 l\u00e5 den alts\u00e5 lige p\u00e5 spidsen. N\u00e5r man kom ned der og skulle have en brik, s\u00e5 kom man til at st\u00e5 i en k\u00f8 langt, langt v\u00e6k. Og s\u00e5 flyttede man lidt p\u00e5 sig hver gang. Der kunne godt g\u00e5 et par timer.<\/p>\n
-Var det s\u00e5 underst\u00f8ttelse eller fra fagforening?<\/p>\n
Det var fagforening.<\/p>\n
(utydelig snak foreg\u00e5r)<\/p>\n
Ja, der gik jeg. Vi kom der, der til \u201936, og der havde jeg haft forskelligt, l\u00f8st arbejde. Men s\u00e5 kom hele den historie nede i Spanien.<\/p>\n
-Ja. Var du stor-revolution\u00e6r p\u00e5 det tidspunkt?<\/p>\n
Nja, stor-revolution\u00e6r, det var jeg alts\u00e5 ikke. Igennem hele min opv\u00e6kst, da\u2026. I hjemmet havde vi det s\u00e5dan, at\u2026 B\u00e5de mine bedstefor\u00e6ldre og for\u00e6ldre havde et billede af (Peter) Sabroe h\u00e6ngende; de satte Sabroe meget h\u00f8jt. Og de var socialdemokratere, af de gode, gamle slags, og det har selvf\u00f8lgelig pr\u00e6get meget min opv\u00e6kst. Og nu, ved siden af os; vi boede i nr. 79 i Viborggade. I nr. 77 boede Th\u00f8ger Th\u00f8gersen. Det vil sige hans kone og to d\u00f8tre. Og igennem dem, s\u00e5 kommer jeg med i forskellige sm\u00e5 optrin, allerede som barn.<\/p>\n
Senere, da jeg var 14-15 \u00e5r, har jeg vel v\u00e6ret, da der var\u2026 (utydelig sted,- og h\u00e6ndelsesbeskrivelse), og der var et m\u00e6gtigt stort m\u00f8de oppe i Idr\u00e6tshuset. Det var s\u00e5dan, at vi drenge, vi ville ogs\u00e5 v\u00e6re deroppe, men vi kunne overhovedet ikke komme ind. For hele salen var fuld, plus hele pladsen foran Idr\u00e6tshuset. Og jeg kan huske, at der blev r\u00e5bt \u201dvi skal til Amaliegade!\u201d, og s\u00e5 begyndte flokken at marchere indad. Men de n\u00e5ede ikke l\u00e6ngere end til Trianglen, for der havde Tvermoes, som dengang var politiassistent p\u00e5 \u00d8sterbro, han havde stillet passerbasser op, side om side i to r\u00e6kker tv\u00e6rs over \u00d8sterbrogade henimod S\u00f8erne. Og der begyndte den vilde jagt ellers at g\u00e5. Jeg kan huske, at folk begyndte at l\u00f8be ned ad Rosenv\u00e6ngets All\u00e9, og br\u00e6kkede stave af for at forsvare sig mod den knippelsuppe, som blev serveret for dem. Men det var alts\u00e5 noget af det, som gav st\u00f8det til at man begyndte at t\u00e6nke selvst\u00e6ndigt, politisk alts\u00e5. Og senere, efter at have v\u00e6ret ude i strejker i min l\u00e6retid, da\u2026 jeg blev gift forholdsvist tideligt, og\u2026 vi kom til at bo i \u00c5lborggade, i en lillebitte k\u00e6lderlejlighed.<\/p>\n
– Hvorn\u00e5r var det?<\/p>\n
Ja, det har v\u00e6ret i 1932. Og derhenne fra, kom jeg i forbindelse med nogle, som jeg havde kommet til at snakke med. Forskellige, jeg kendte fra min barn,- og ungdomstid. Og der kom jeg i forbindelse med Det Kommunistiske Parti. Det var i\u2026 jeg tror, at der var i Koldinggade, d\u00e9t, de p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt kaldte for \u201dceller\u201d. Og der kom jeg alts\u00e5 ind i.<\/p>\n
– Lige med det samme?<\/p>\n
Nej, ikke direkte med det samme. Jeg var f\u00f8rst med i ungdomsbev\u00e6gelsen. Men senere flyttede jeg til Frederiksberg derfra, og der kom jeg alts\u00e5 ind i partiet. Ja, det var tider, der jo var lidt h\u00e5rde. Jeg kan huske de valg, der var p\u00e5 det tidspunkt, hvor vi\u2026 hvor vi var ude om natten og klistre vores valgplakater op. Det var p\u00e5 det tidspunkt, at de var ved at bygge det nye Radiohus, og der var jo et k\u00e6mpe stort plankev\u00e6rk. Men det var ligesom om, at der kun m\u00e5tte v\u00e6re De Konservative, der m\u00e5tte have det plankev\u00e6rk. For ligegyldigt hvor h\u00f8jt, vi satte vores plakater\u2026 vi kom k\u00f8rende om natten med lange stiger og klistrede plakater op, og s\u00e5 kunne vi se om morgenen, at de var blevet overklistret eller revet ned af De Konservative. Alts\u00e5, dengang, der var det s\u00e5dan, at der var plakatkrig. Og det\u2026 alts\u00e5, vi fandt p\u00e5 mange metoder. Blandt den med at blande (utydelig beskrivelse), og s\u00e5 bare s\u00f8rger for at det fik tid nok til at t\u00f8rre ordentlig. For hvis det ikke fik tid til at t\u00f8rre ordentligt, s\u00e5 faldt de i laser. Jeg havde nemlig den forn\u00f8jelse, at selv efter krigen sad der ude p\u00e5 pillerne ved viadukten over Finsensvej, plakater. Der sad plakater, som vi havde klistret op i 30\u2019erne. De var ganske vist blevet malet over med den hvide stribe, der blev, da der kom m\u00f8rkel\u00e6gning. Men plakaterne sad der. N\u00e5, det\u2026 man udvikler sig jo efterh\u00e5nden.<\/p>\n
Men p\u00e5 Frederiksberg, der kom jeg ind i en meget god afdeling. Vi havde nok nogle af landets bedste skolingsledere. Det var en afdeling, som bestod af folk som Per Knutzon, Robert Mikkelsen og Carl Madsen. Og der havde jeg alts\u00e5 det held, at Carl Madsen altid\u2026 (utydelig tale). Blandt andet havde vi ham som skolingsleder derude, og jeg vil vove at p\u00e5st\u00e5, at han var Danmarks bedste skolingsledere p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Jeg tror sgu ogs\u00e5 at han ville v\u00e6re det i dag. Han er jo blevet gammel, desv\u00e6rre. Det er vi jo alle sammen. Tiden g\u00e5r jo.<\/p>\n
Og der var det jo alts\u00e5, at hele den skrappe tid, hvor Hitler overtog magten og der kom r\u00f8re i andedammen i hele Europa. Og der kan jeg vist roligt sige, at vi, som kommunister, dengang satte fingeren p\u00e5 det rigtige sted. Men det var der jo ingen andre, der ville tro p\u00e5 (utydelig tale). For vi var n\u00e6sten de eneste, der herhjemme protesterede over hvad der foregik dernede. Andre folk ville overhovedet ikke tro p\u00e5 os, n\u00e5r vi kom og talte om koncentrationslejre. Hvordan mennesker kan v\u00e6re. Vi havde jo efterh\u00e5nden l\u00e6rt noget andet. Ja, det var faktisk min baggrund for at melde mig, da andre meldte sig til Spanien. Vi var tre kammerater, som gik meget sammen p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Vi var arbejdsl\u00f8se alle tre, og vi skulle til det samme kontrolsted, s\u00e5 vi fulgtes gerne ad. Og\u2026 vi kom dertil, hvor vi blev enige om, at nu ville vi pr\u00f8ve p\u00e5 at skaffe os nogle penge, s\u00e5 vi kunne rejse derned. Da vi s\u00e5 h\u00f8rte om de tre br\u00f8dre, med Harald Nielsen, der var taget afsted p\u00e5 cykel\u2026 Men vi syntes, at det var en lidt for lang procedure, s\u00e5 derfor pr\u00f8vede vi p\u00e5, om vi ikke kunne skaffe pengene til rejsen. S\u00e5 fik vi et tips om, at vi kunne lave noget arbejde med at dele reklamemateriale ud. Og vi s\u00f8gte det, og fik det ogs\u00e5. Og vi var godt i gang med at samle penge sammen. Men s\u00e5 fik vi et tilbud. At der var en, som ville betale vores rejse derned, forudsat at vi rejste med det samme. Vi syntes at det var et rart held, for s\u00e5 sparede vi at rende p\u00e5 trapperne, s\u00e5 jeg sagde \u201dja\u201d med det samme. Men, vi skulle alts\u00e5 rejse f\u00f8r julen. Jeg var ikke s\u00e5 bet\u00e6nkelig, men den ene af de to andre fik forbud af sine n\u00e6rmeste. Det ville g\u00e5 ud over hans mor. Men den anden gik s\u00e5 med til det, og s\u00e5 fik vi alts\u00e5 vores billetter.<\/p>\n
– Og rejste?<\/p>\n
Ja, hvad var vi\u2026 vi var\u2026 jeg kan ikke huske, om vi var ni danskere, som tog afsted. Og noget lignende svenskere. Og ti tyskere, der kom fra Danmark. Der var jo ikke forbud, men det var jo s\u00e5dan lidt gedulgt.<\/p>\n
– Hvad sagde konen?<\/p>\n
Da var jeg blevet skilt fra konen<\/p>\n
– S\u00e5 du var alene<\/p>\n
Ja, jeg var alene p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n
– S\u00e5 rejste I?<\/p>\n
Ja, s\u00e5 rejste vi.<\/p>\n
– Og hvorn\u00e5r har det s\u00e5 v\u00e6re? I december?<\/p>\n
Ja, det var i december m\u00e5ned. Jeg kan ikke huske datoen.<\/p>\n
-December \u201936<\/p>\n
Ja, jeg kan ikke huske datoen, men det var alts\u00e5 der, at vi rejste. Og vi kom ned til Paris, og der gik vi en dags tid. Vi havde jo en adresse, vi skulle rejse til. Og dagen efter, rejste vi til\u2026. ikke Perpignan. Hvad s\u00f8ren er det nu, den hedder\u2026 Men\u2026<\/p>\n
– Der var noget med, at I k\u00f8rte igennem med tog?<\/p>\n
Der k\u00f8rte vi igennem med tog, ja.<\/p>\n
– Det var alts\u00e5 Perpignan?<\/p>\n
N\u00e6, den hed noget andet<\/p>\n
-Men I rejste derned med tog, t\u00e6t ved gr\u00e6nsen?<\/p>\n
Ja, til den by, der ligger t\u00e6t ved gr\u00e6nsen.<\/p>\n
– Hvordan kom I s\u00e5 derfra\u2026<\/p>\n
Da vi kom dertil om morgenen, da blev vi samlet ind i et hus. Og i det hus, skulle vi opholde os hele dagen. Vi m\u00e5tte ikke komme udenfor, og vi m\u00e5tte ikke h\u00e6nge i vinduerne eller noget, for man m\u00e5tte ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til os.<\/p>\n
– Det vil sige, at der stod en p\u00e5 stationen og tog imod jer?<\/p>\n
Ja, der stod en p\u00e5 stationen, som s\u00f8rgede for at vi kom ind i det der hus. Og s\u00e5 sent p\u00e5 aftenen, s\u00e5 kom der s\u00e5 nogle busser og hentede os.<\/p>\n
– Var der kommet nogle til?<\/p>\n
Ja, der var kommet nogle til, som gik i Paris foruden os, men\u2026<\/p>\n
– Kom der s\u00e5 flere busser til?<\/p>\n
Jah, vi var to busser, der k\u00f8rte afsted, og s\u00e5 k\u00f8rte vi alts\u00e5 mod gr\u00e6nsen, og k\u00f8rte over Pyren\u00e6erne. Og det\u2026 det var juleaften. Det var juleaften. Man glemmer det aldrig, for s\u00e5 snart\u2026 man skulle forholde sig i ro, s\u00e5 l\u00e6nge man k\u00f8rte p\u00e5 den franske side af gr\u00e6nsen, men s\u00e5 pludselig sagde chauff\u00f8ren \u201dnu kan I godt synge!\u201d. Og s\u00e5 stod der en flok mennesker henne ved den spanske side af gr\u00e6nsen, og de jublede og skreg af gl\u00e6de. P\u00e5 et sprog, som ingen os kendte noget til. Men man kunne se, hvad det udstr\u00e5lede af\u2026 Jo, det var Perpignan! For den n\u00e6ste by, vi kom til, var La Joncqera i Spanien. Der kom vi ned til en stor, gammel f\u00e6stning. M\u00e6gtigt stort foretagende. Der gik vi s\u00e5 omme bag. S\u00e5 om aftenen blev vi k\u00f8rt til Barcelona. Og der var det lige s\u00e5dan. Folk, de jublede! I det hele taget, s\u00e5 var folk helt overstr\u00f8mmede. Man kunne rigtig m\u00e6rke, alts\u00e5\u2026 hvordan de\u2026 alene det\u2026 selvom de gik om sm\u00e5t-sultede eller halvsultede, s\u00e5 var der jo jul. De var virkelig blevet befriet fra noget. Det var alts\u00e5 r\u00f8rende. Det var det\u2026 S\u00e5 k\u00f8rte vi derfra til Albacete. Og i Albacete, der gik vi en dags tid. Nej, et par dage. Og der blev vi p\u00e5kl\u00e6dt i uniformer og s\u00e5 videre, og afleverede vores eget. Der fik vi besked p\u00e5 at skrive navn og adresse p\u00e5 kufferterne, men vi s\u00e5 dem aldrig igen. Men det\u2026 der kom jo mange efterh\u00e5nden, s\u00e5 det kunne de slet ikke holde kontrol med. S\u00e5 kom vi ned til\u2026 s\u00e5 blev det s\u00e5dan, at vi kom ud til de forskellige kompagnier. Vi kom alts\u00e5 i bataljon Th\u00e4lmann.<\/p>\n
– Det var fra Albacete?<\/p>\n
Ja, det var fra Albacete<\/p>\n
– Og fik I nogen uddannelse fra Albacete?<\/p>\n
Nej, nej, man kan sige, at det n\u00e6rmest var et hovedcenter. S\u00e5 derfra kom vi ud til en by, der hed Mahora, og der l\u00e5 vi alts\u00e5 og fik vores uddannelse<\/p>\n
– Javel. Du var alts\u00e5 ikke uddannet i forvejen?<\/p>\n
Nej, jeg har aldrig v\u00e6ret soldat. S\u00e5 det\u2026 der var alts\u00e5 ikke noget der.<\/p>\n
– Det var vel mod din overbevisning, s\u00e5dan set?<\/p>\n
Ja, og det har det altid v\u00e6ret. Men alts\u00e5, her kunne man sige at det var n\u00f8dvendigt. For mig, der var det s\u00e5 soleklart, at en regering, der var blevet valgt p\u00e5 almindelig demokratisk vis, der var blevet overfaldet af sine officerer, ikke. Der var ikke noget at diskutere. Det var hj\u00e6lp til dem.<\/p>\n
Men dernede, der havde vi s\u00e5 den f\u00f8rste, lille \u201dpille-fra-episode\u201d. Jeg var sammen med en, der hed Blicher, og ham kendte jeg fra Frederiksberg. Jeg blev forresten ret overrasket over at m\u00f8de ham ved Albecete. Vi anede ikke noget om, at han var tilknyttet der. Han var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt et par af fyrre \u00e5r. Et dejligt menneske, var han. Og s\u00e5 ogs\u00e5 en tysk immigrant, der var med heroppe fra. Han var kun\u2026 han var vist kun 41 \u00e5r. Men de to, de m\u00e5tte ikke v\u00e6re med, for de m\u00e5tte ikke v\u00e6re mere end 40 \u00e5r. Og de blev alts\u00e5 taget fra, da vi s\u00e5 blev sendt videre med uddannelsen.<\/p>\n
Og der gik vi ude i\u2026 ja, hvad gik vi\u2026 en tre uger. S\u00e5 kom der besked om, at vi skulle forflyttes til en anden by, hvor der var\u2026 Selve hovedbataljonen, den var s\u00e5 kommet v\u00e6k fra fronten. Den skulle tilbage og reorganiseres. Der havde v\u00e6ret m\u00e6gtigt mandefald. Og der kom vi s\u00e5 ned til Murcia, og blev s\u00e5 rigtig indrulleret i bataljonen. Men da vi k\u00f8rte igennem Mahora, der\u2026 nej, det passer ikke, det var ikke allerede dengang, det var f\u00f8rst senere\u2026 n\u00e6, der kom vi alts\u00e5 derned, og der fandt vi s\u00e5 vores adjudant.<\/p>\n
Jeg kan ikke huske, hvor l\u00e6nge vi gik der. Det har v\u00e6ret cirka midt i februar m\u00e5ned. Der blev vi pludselig\u2026 vi fik besked om, at vi skulle op i togene. Det var meningen at vi skulle til Malaga. Det var dengang, at italienerne, de\u2026 ja, hvordan var det nu\u2026 Men vi holdt p\u00e5 stationen hele dagen. Vi m\u00e5tte ikke forlade togvognene. Det var s\u00e5dan en lidt m\u00e6rkelig stemning, der var over det hele. Langt ud p\u00e5 aftenen, der satte toget sig s\u00e5 i gang. Men s\u00e5 k\u00f8rte det mod Madrid i stedet. Der var alts\u00e5 ved at v\u00e6re gennembrud der, mellem Madrid og Valencia. S\u00e5, nu skulle der pludselig stoppes huller der. S\u00e5 blev vi alts\u00e5 k\u00f8rt dertil. Der k\u00f8rte vi, ja, hele natten og det meste af n\u00e6ste dag.<\/p>\n
Der kom vi til en lille by. Jeg ved ikke, hvad det var for en\u2026 eller, der var ikke andet end en stor holdeplads. Og der blev vi losset hen i en ny skole og nogle andre bygninger, og blev fordelt der. Det var en helt ny skole. B\u00f8rneskole. Alt, var der var, var splinternyt. De var alts\u00e5 allerede begyndt at skulle l\u00e6re deres unger noget. Der l\u00e5 vi s\u00e5 der om aftenen. Der var mange gange flyvere, der fl\u00f8j henover. Vi skulle forholde os helt roligt, for ikke at v\u00e6kke opm\u00e6rksomhed. Og s\u00e5 om aftenen, blev vi k\u00f8rt videre til en anden by, som jeg ikke ved navnet p\u00e5. Men, der var vi s\u00e5 om natten, og s\u00e5 blev vi v\u00e6kket tidligt n\u00e6ste morgen. Vi skulle stille op til vores kaffe, og vi blev stillet op ude ved parkering, og s\u00e5 pludselig, da vi skulle til at have vores kaffe\u2026 og s\u00e5 da vi skulle til at have vores kaffe, s\u00e5 blev der sagt \u201dom forladelse – afsted!\u201d. S\u00e5 gik jeg ellers hele vejen, og der blev sagt \u201dja, det kommer med p\u00e5 vejen, morgenmaden\u201d. Jeg n\u00e5ede ikke at f\u00e5 den. Ah, nu var det s\u00e5 forvirret, det hele, hvor vi rykkede ud.<\/p>\n
Der var luftangreb, og vi fl\u00f8j henover markerne og gemte os. Og s\u00e5 begyndte vi at komme ud til\u2026 at vi kunne begynde at se floden, eller kunne m\u00e6rke, at den var i n\u00e6rheden. Og s\u00e5 blev det s\u00e5 sagt, at nu skulle vi l\u00e6gge os ned, for nu skulle hitte ud af, hvor de andre var. Der var ikke nogen, der havde rigtigt f\u00f8ling med, hvor de var henne. Og, der kom vi med i d\u00e9t, de kaldte en afklaringsgruppe. Spejdergruppe. Det var en stor \u00f8striger, der var leder. Jeg kunne ikke ret meget tysk p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Jeg kunne forst\u00e5 lidt (utydelig beskrivelse). Men, vi rykkede ud, og vi var langt ude. Og s\u00e5 begyndte vi at h\u00f8re at der var noget knas, men vi s\u00e5 ikke noget. Men s\u00e5 begyndte vi at h\u00f8re skyderi; langt tilbage fra, hvor vi havde g\u00e5et. Og s\u00e5 begyndte vi at vende n\u00e6sen hjemad, og s\u00e5 kom vi alts\u00e5 lige hen til skyderiet. S\u00e5 viste det sig alts\u00e5, at der, hvor vi var g\u00e5et direkte frem mod floden, der var de andre slet ikke g\u00e5et ind mod fronten. De var g\u00e5et ind langt, langt l\u00e6ngere henne. Og der var alts\u00e5 flere, der var kommet i klemme der. Jeg husker blandt andet, at Egon H\u00f8jland, han havde ligget derude, og pludselig var der blevet skudt p\u00e5 ham. Jeg kan huske, at han en overgang sagde, at det var kommunister der havde skudt p\u00e5 ham, fordi han var DSU\u2019er! Haha, det var noget h\u00f8jst m\u00e6rkv\u00e6rdigt noget. Men det var i hvert fald en af vores egne, som fik hentet ham og sl\u00e6bt ham ind. Felix..<\/p>\n
– Felix Christensen?<\/p>\n
Felix Christensen, ja. Det var nemlig ham, der fik ham sl\u00e6bt ind. Men s\u00e5 efterh\u00e5nden, som vi sidder derude, s\u00e5 finder vi ud af, hvor de egentlig l\u00e5. Ja, der var nogle h\u00e5rde dage der.<\/p>\n
– Hvor l\u00e6nge blev I liggende der?<\/p>\n
Ja, blev liggende og blev liggende, det\u2026<\/p>\n
-Blev der storml\u00f8b?<\/p>\n
Nej, der var ikke noget frontalt storml\u00f8b, eller noget i den retning. Det blev alts\u00e5 faste stillinger. For, jeg havde jeg set billeder af det, da jeg kom v\u00e6k derfra. Det var en finne, som viste mig fotografier dernedefra, og der s\u00e5 man hvordan de havde lavet rigtige skyttegrave, med gange og det hele. Men det var alts\u00e5 efter at jeg var kommet v\u00e6k.<\/p>\n
D. 24. februar, der fik jeg alts\u00e5 det her skud i l\u00e5rbenet.<\/p>\n
– Kan du ikke huske de n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder?<\/p>\n
Jo, det kan jeg godt. For om natten, der havde vi gravet et hul l\u00e6ngere fremme. Vi l\u00e5 i s\u00e5dan nogle huller, hvor der var en 3-4 mand i hver. Og vi havde alts\u00e5 gravet et hul l\u00e6ngere fremme. Og om morgenen, da vi skulle til at flytte vores sager op i det\u2026 De konservesd\u00e5ser, vi havde samlet sammen, dem gik jeg s\u00e5 med, og pludselig fik jeg at m\u00e6rke\u2026 at en gev\u00e6rkolbe blev sl\u00e5et over l\u00e5ret, og jeg vendte mig om og sagde \u201dlad v\u00e6r\u2019 med det!\u201d. Jeg troede alts\u00e5, at jeg var blevet sl\u00e5et, men s\u00e5 var det alts\u00e5\u2026 jeg l\u00e5 ned og kiggede, og jeg kunne ikke tr\u00e6kke benet til mig. N\u00e5, der kom et par stykker, som jeg kunne st\u00f8dte mig til, og jeg kom op p\u00e5 sanitetsstationen, der p\u00e5 landevejen.<\/p>\n
Hvem l\u00e5 du sammen med der? Var der andre danskere med, som..?<\/p>\n
Ja, vi var\u2026 det glemte jeg at fort\u00e6lle f\u00f8r. For da vi kom og skulle rykke ud til fronten, efter at vi var kommet fra Albanere, da var Blicher pludselig i blandt os. Og da sagde han nemlig, at \u201djeg er sgu ikke rejst herned for at trille piller!\u201d. Han var nemlig laborant herhjemmefra. \u201dJeg er sgu rejst herned for at sl\u00e5s, og ikke trille piller\u201d. Det var alts\u00e5 hans indstilling. Ja, vi var flere danskere sammen. Og en helt del af de tyskere og svenskere, som jeg var rejst sammen derned med. Og s\u00e5 var der alts\u00e5 kommet andre til i mellemtiden. Og der, blandt andet, Blicher. Han og jeg l\u00e5 sammen. Han var kommet til fronten, og han havde ikke noget udstyr. Han havde hverken t\u00e6pper eller noget, s\u00e5 vil delte mine t\u00e6pper. Og\u2026 han r\u00f8g pibe, og det d\u00f8de han af. Det vil sige, at han d\u00f8de ikke direkte af at ryge pibe. Ja, for han havde s\u00e5dan en sjov id\u00e9 med\u2026 det kan jeg huske fra vores lokaler inde p\u00e5 Frederiksberg, at n\u00e5r han skulle t\u00e6nde en pibe, selv n\u00e5r han sad p\u00e5 en stol, s\u00e5 rejste han sig altid op og t\u00e6ndte den. Og det gjorde han s\u00e5 ogs\u00e5 der. Kuglen sad lige i panden p\u00e5 ham.<\/p>\n
– Det var da ret trist, s\u00e5<\/p>\n
Ja<\/p>\n
– Og s\u00e5 i en hans daglige bev\u00e6gelser<\/p>\n
Ja. Der faldt mange. Blandt andet en tysk immigrant. Ham og jeg havde v\u00e6ret oppe efter maden. Det var ikke hver dag, at vi s\u00e5dan kunne f\u00e5 vores mad. Men vi havde alts\u00e5\u2026 madvognen havde v\u00e6ret der midt p\u00e5 dagen, og vi kom sl\u00e6bende ned igennem med maddunkene, og s\u00e5 skreg de nede fra kommandobunkeren, at vi skulle g\u00e5 ned i d\u00e6kning, for de l\u00e5 og str\u00f8g p\u00e5 os. Og han var s\u00e5dan lidt\u2026 jeg ved ikke, om han var lidt tungh\u00f8r eller d\u00e5rligt opfattende, det ved jeg ikke, men i hver fald, s\u00e5 gik han videre med dunkene og spurgte \u201dhvad var det I sagde?\u201d. S\u00e5 fik han alts\u00e5 lige en kugle.<\/p>\n
– Kan du huske, hvad han hed?<\/p>\n
Han hed Kurt. Det vil s\u00e5 sige, om det s\u00e5 var det navn, han brugte i Danmark eller\u2026<\/p>\n
– Om det var et d\u00e6knavn?<\/p>\n
Ja. For han\u2026 han var alts\u00e5 en flinker fyr. Og en dygtig fyr var han ogs\u00e5. Men han havde v\u00e6ret i Hitlerjugend i Hamborg. Det var mere familien, som havde f\u00e5et ham til det, og han var jo alts\u00e5 stukket af fra det. Og allerede inden han var stukket af fra det\u2026<\/p>\n
– Han kom alts\u00e5 fra Hamborg<\/p>\n
Ja, de fleste af dem, der var med der, kom faktisk fra Hamborg. Der var en, der hed Bruno Gris. D\u00f8de han dernede\u2026? ja, det gjorde han vist nok. Ja, han d\u00f8de dernede. Alts\u00e5, Bruno Gris, der var ogs\u00e5 det navn, han gik under herhjemme i Danmark. Om det s\u00e5 var det rigtige, det ved jeg ikke.<\/p>\n
– Kunne de s\u00e5 tale dansk?<\/p>\n
Ja. Alts\u00e5, nu Kurt der, han talte jo n\u00e6sten perfekt dansk. Og jeg vil sige, at han talte meget bedre rigsdansk end mange af de danskere, der var dernede. Men\u2026 det kender vi jo godt, ikke? Og, det var jo s\u00e5dan\u2026 han havde vist nok l\u00e6st en hel del, og han havde g\u00e5et l\u00e6nge i skole i Hamborg. For han var temmelig godt begavet. Han kunne perfekt fransk. Og han begyndte allerede i Frankrig\u2026 han k\u00f8bte en spansk-tysk ordbog, og der begyndte han s\u00e5 allerede at l\u00e6re spansk. Og han l\u00e6rte det faktisk hurtigt. Han var alts\u00e5 lidt af et sprog\u00f8re.<\/p>\n
– Men han var ikke ret gammel, s\u00e5 vidt jeg kan forst\u00e5?<\/p>\n
Nej, han var ikke ret gammel. Hvad har v\u00e6ret p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt\u2026 jah, 20-21 \u00e5r? M\u00e5ske 22.<\/p>\n
(der foreg\u00e5r et b\u00e5ndskift, og starten p\u00e5 samtalen er utydelig)<\/p>\n
\u2026 og der blev jeg alts\u00e5 k\u00f8rt med ambulance. Og der kom jeg op p\u00e5 et hotel, der var blevet f\u00e6rdigopf\u00f8rt i mellemtiden. Det var blevet beslaglagt til lazaret, ja. Og, der l\u00e5 jeg i godt seks uger, f\u00f8r de kunne f\u00e5 noget apparatur, s\u00e5 de kunne r\u00f8gtenfotografere. Og da de fik det, s\u00e5 blev jeg transporteret op til byen. L\u00e6gerne havde g\u00e5et og kigget til min fod. Den l\u00e5 m\u00e6rkeligt. S\u00e5 blev jeg transporteret over til universitetet i Albacete. Det var ogs\u00e5 blevet omdannet til et sygehus, og der tog de nogle r\u00f8gtenfotografier af mit ben. Og der viste det sig, at det var vokset sk\u00e6vt sammen, oppe i l\u00e5rbensknoglen, s\u00e5 jeg overhovedet ikke ville kunne komme til st\u00f8tte p\u00e5 det. De foreslog en operation, og det gik jeg s\u00e5 med til. S\u00e5 blev jeg overflyttet til sygehuset i (utydeligt stednavn). Midt under operationen, s\u00e5 opdagede de, at de ikke havde noget apparatur til oph\u00e6ngning af benet. S\u00e5, i stedet for at f\u00e5 benet op, s\u00e5 blev det n\u00f8d til at v\u00e6re i gips. Det var en \u00f8strigsk professor, som lavede alt det her. Jeg kan huske, at han blev aldeles rasende, da de kom ind og meddelte ham, at der ikke var noget apparatur. Men s\u00e5 blev der alts\u00e5 lagt gips p\u00e5. Desv\u00e6rre var det s\u00e5dan, at han skulle p\u00e5 ferie, en uges tid efter den her operation. Men han mente nok, at jeg godt kunne ligge med gipsen inden han kom tilbage. S\u00e5 skulle det nok v\u00e6re l\u00e6gt. Da han s\u00e5 kommer tilbage, s\u00e5 kn\u00e6kker de gipsen af. Jeg l\u00f8ftede selv benet ud af gipsen, efter at de havde klippet det over. Han kiggede noget p\u00e5 det, og sagde, at det var vist ikke s\u00e5 godt. S\u00e5 blev det h\u00e6ngt op. Og der gik kun to dage, s\u00e5 var hele kn\u00e6knoglen ved at blive revet i stykker. S\u00e5 klippede de den ned igen, og s\u00e5 blev jeg lagt i gips igen. Det var ikke s\u00e5 godt. S\u00e5 l\u00e5 jeg der til gipsen smuldrede v\u00e6k. De foreslog mig, at f\u00e5 det op at h\u00e6nge igen, men det turde jeg faktisk ikke. Jeg var ved at blive bange, samtidig med, at jeg ikke ret godt kunne tage deres kost dernede. For det meste af tiden, holdt jeg mig selv med kost, og det blev s\u00e5 hovedsageligt med h\u00e5rdkogte \u00e6g, tomat og l\u00f8g. Og lidt salt og peber. Og s\u00e5 br\u00f8d.<\/p>\n
Men s\u00e5 blev det til, at jeg skulle hjemsendes.<\/p>\n
– Kunne du da st\u00f8tte p\u00e5 benet?<\/p>\n
Nej, jeg kunne ikke st\u00f8tte p\u00e5 benet. Det var helt stift. N\u00e6, jeg fik en sv\u00e6r stok, n\u00e5r jeg gik. S\u00e5 blev jeg sendt tilbage til Albacete, og derfra videre til Barcelona, hvor jeg gik et par dage. Der tr\u00e6f jeg Kaj og Harald (Nielsen). De spurgte mig, om jeg ville med ned en tur, men der var der jo ikke store chancer for. S\u00e5 gik vi over gr\u00e6nsen. Det var d. 5. september. Det var min f\u00f8dselsdag. Det var en meget rar f\u00f8dselsdagsgave at komme op i et fransk tog, og s\u00e6tte sig ind i spisevognen og bestille en ordentlig frokost. Og s\u00e5 kom vi til Paris. Der var vi i to dage, og s\u00e5 derfra til K\u00f8benhavn.<\/p>\n
– Var der andre danskere med?<\/p>\n
Ja, jeg rejste sammen med Peter Hansen. \u201dStauning\u201d, som han blev kaldt for. Han havde f\u00e5et smadret hele armen. Jeg tror, at det var h\u00f8jre arm. Han og jeg rejste alts\u00e5 sammen hjem. I Paris gik vi sammen med et par svenskere, der ogs\u00e5 havde g\u00e5et og ventet et par dage, og sammen med dem tog vi til K\u00f8benhavn.<\/p>\n
– Hvordan var modtagelsen i K\u00f8benhavn?<\/p>\n
Ja, der var sket en lille misforst\u00e5else. Aksel Larsen skulle have v\u00e6ret inde og tage imod os, men der var blevet opgivet nogle forkerte tidspunkter, s\u00e5 det\u2026 det var ikke noget s\u00e6rligt. Der stod et par m\u00e6nd derinde, og det havde alts\u00e5 f\u00e5et opgivet det rigtige tidspunkt. De tog imod mig der. Det var\u2026 ja, jeg var lykkelig over at v\u00e6re hjemme igen. Med mit stive ben.<\/p>\n
– Blev du s\u00e5 indlagt her?<\/p>\n
N\u00e6, jeg blev ikke indlagt, men jeg blev henvist til professor Chievitz, som vel nok var en af dem, som kendte mest til den slags l\u00e6sioner. Og jeg kom ud til Finsens Hospital. Og jeg blev fotograferet p\u00e5 alle leder og kanter, og blev m\u00e5lt op. Og s\u00e5, da jeg skulle ind og h\u00f8re hans resultat, da sagde han til mig, at han ville frar\u00e5de mig at lade mig operere, da han mente, at der var st\u00f8rst chance for at noget, der var r\u00f8get af en gang f\u00f8r, ville blive stift, og eventuelt sk\u00f8rt.<\/p>\n
Der var en af hans \u2026 jeg ved ikke, om han var en l\u00e6ge eller hans kandidat, der tillod sig at sige til mig, at jeg havde selvf\u00f8lgelig selv v\u00e6ret uden om det. Og jeg glemmer aldrig Chievitz, at han vendte sig lige om og kiggede vredt over p\u00e5 ham. Og med en skarp tone!<\/p>\n
Ja, s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo affinde mig med det, som det var. S\u00e5 var jeg kommet med en flok unge DKU\u2019ere ud p\u00e5 en\u2026 natvandretur, som de kaldte det. Det vil sige, at vi var ude i Det Danske Schweiz. Og, jeg kunne selvf\u00f8lgelig ikke r\u00f8re mig ret meget. Jeg gik jo med stok. Men de lavede s\u00e5dan et natl\u00f8b\u2026 det var faktisk en leg, og det var alts\u00e5 s\u00e5dan, at det havde delt sig i to hold. Og jeg skulle hen og se afslutningen p\u00e5 det, og jeg stod med ryggen mod en skr\u00e5ning. Og s\u00e5 var der en der sprang p\u00e5 mig, og jeg rullede bagl\u00e6ns ned. Og der fik jeg s\u00e5 br\u00e6kket det stive ben helt op under ryggen. Det var jo stift, s\u00e5 jeg fik det bukket helt op under. Og det bevirkede, at det blev tre gange s\u00e5 tykt, som det normalt var. Og jeg blev alts\u00e5 k\u00f8rt\u2026 jeg havde samtidig f\u00e5et p\u00e5draget mig en fork\u00f8lelse, s\u00e5 jeg var faktisk\u2026 s\u00e5 blev installeret hos en af de unge mennesker, og l\u00e5 faktisk og var bevidstl\u00f8s i to dage. Jeg svedte s\u00e5 kolossalt, s\u00e5 det var bl\u00f8dt igennem, s\u00e5 det senget\u00f8j, jeg l\u00e5 i, det havde trukket farve fra madrassen og op igennem. Men da jeg s\u00e5 kom tilbage, alts\u00e5, til mig selv, der opdagede jeg s\u00e5, at benet var s\u00e5 kolossalt tykt. Og da gik jeg s\u00e5 ud til professor Chievitz igen, og lod ham se p\u00e5 det. Og s\u00e5 sagde han til mig, at det var et held for mig, d\u00e9t, der var sket. Men nu skulle jeg bukke det s\u00e5 meget som overhovedet muligt. Hver dag. Og s\u00e5 holde det g\u00e5ende. S\u00e5 ville jeg m\u00e5ske f\u00e5 bedre bev\u00e6gelighed igen. S\u00e5 det var alts\u00e5 held i uheld.<\/p>\n
Ja, s\u00e5 gik jeg alts\u00e5 herhjemme og klarede mig igennem p\u00e5 bedste beskub. Det m\u00e5 have v\u00e6ret Sygekassen, der i begyndelsen stod for skud. Men, i \u201938\u2026 midt i 1938, s\u00e5 fik jeg talt med Richard Jensen, og spurgte ham, om han ikke kunne anbringe mig p\u00e5 en af de b\u00e5de, der sejlede med materiale til Spanien. Og netop p\u00e5 dette tidspunkt, da skulle han overtage en nede i Gent. En gammel gr\u00e6ker. S\u00e5 det kunne jeg udem\u00e6rket. Og jeg rejste med noget af bes\u00e6tningen ned til Gent, men vi kom alts\u00e5 til at g\u00e5 i tre uger, f\u00f8r b\u00e5den overhovedet viste sig. Det var en gammel pram, men efter at vi havde f\u00e5et skrubbet den ren, s\u00e5 var den da til at v\u00e6re i. Og.. nu viste det sig, at det ikke var helt godt. Vi kom da\u2026 i hvert sejlede vi op ad\u2026 vi skulle til Polen og hente de materieler, vi skulle sejle med. Men da vi kom hertil \u00d8resund, s\u00e5 kom der besked, at vi skulle g\u00e5 ned og hj\u00e6lpe en anden, af de s\u00e5kaldte kulb\u00e5de, som var g\u00e5et p\u00e5 grund i \u00d8resund. Og der kom Richard Jensen sejlende med en (ukendt b\u00e5dbetegnelse), og var med til at dirigere hele forl\u00f8bet, s\u00e5 vi fik den hevet af grunden. Og der benyttede jeg lejligheden til at sige til ham, at\u2026 og der havde jeg sagt til skipperen, om han ikke kunne skaffe en anden mand, og s\u00e5 kom jeg alts\u00e5 med Richard Jensen ind igen. For det var alts\u00e5 ikke lige s\u00e5 godt med benet dengang. Men det var alts\u00e5 det f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 at komme i arbejde igen.<\/p>\n
S\u00e5 m\u00e5tte jeg hjem p\u00e5 underst\u00f8ttelse igen. Og det var jo ikke de allerbedste tider. Arbejdsl\u00f8sheden var jo stadig stor. S\u00e5, det gik jo som det kunne. Vi samlede stadig ind til Spanien og til gutterne der. Vi havde vores store arbejde med Matteotti fonden, og samlede ind, men det var n\u00e6rmest for at ekvipere dem, der efterh\u00e5nden kom hjem. S\u00e5 kom det store hold hjem, der i begyndelse af \u201939. Og det var\u2026 der havde vi alts\u00e5\u2026 for vi manglede jo stadig nogle m\u00e6nd. Det var blandt andet de tre, der sad i (utydeligt stednavn). Larsen\u2026 og Sofus\u2026 og der var en til. De var alts\u00e5 ikke med hjem p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. Men\u2026 jeg kan ikke rigtigt huske, hvad jeg foretog mig. Jeg havde lidt arbejde ind imellem. Men noget konkret, kan jeg ikke rigtigt huske.<\/p>\n
– Men da krigen kommer, er du da i arbejde? Der i \u201939.<\/p>\n
N\u00e6, jeg tror ikke at jeg havde et arbejde, da krigen bryder ud. Det er jeg i hvert fald helt sikker p\u00e5, for det var i de tider\u2026 p\u00e5 det tidspunkt, boede jeg p\u00e5 Frederiksberg, og jeg kan da huske, der om vinteren, at jeg var fast (utydelig betegnelse). Det var nok det eneste arbejde, jeg kunne udf\u00f8re p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt. For det var s\u00e5 godt som umuligt at skaffe noget arbejde. Men derudover, kan jeg ikke rigtigt huske noget, f\u00f8r vi kommer frem til\u2026 Jo, jeg havde noget vognvask om morgenen. Det var forresten med en anden spaniensmand. Karl Wilhelm Christensen. Hans svoger havde noget taxa vognvask om morgenen, og der kom jeg med der. Men udover det, s\u00e5 var det ikke rigtigt noget.<\/p>\n
Der, sidst i 1939, der fik jeg l\u00e5nt nogle penge, s\u00e5 jeg kunne starte et cykelv\u00e6rksted. Den gamle cykelhandler p\u00e5 Frederiksberg Bredegade, han var d\u00f8d, og der fik jeg lov til at leje lokalerne. Og v\u00e6rkt\u00f8jet blev der, og s\u00e5 havde jeg en del selv. Nu har jeg selv haft en del med cykler at g\u00f8re igennem tiden. S\u00e5 der havde jeg alts\u00e5 det. Og det fik jeg arbejdet temmelig meget op. Forholdsvist godt. Og det klarede jeg mig med til\u2026 faktisk til krigen br\u00f8d ud. Men da tyskerne s\u00e5 kom og besatte os, den 9. april, der viste det sig jo hurtigt, at lige overfor mig, der l\u00e5 C.V. Hansen. Det var ham, der havde Nimbus-motorcykler. Og det salg, det gik pludselig ret nedad. S\u00e5 han k\u00f8bte faktisk nogle af de sidste cykler, der var til at k\u00f8be i landet, og stillede dem ud i hans vindue. Og s\u00e5 for at holde hans v\u00e6rksted intakt\u2026 han havde fire mand g\u00e5ende\u2026 s\u00e5 begyndte han at lave cykelreparationer og den slags. Og det slog mig helt ud. Jeg l\u00e5 jo nede i en k\u00e6lder. Folk fik ikke rigtigt\u2026<\/p>\n
– \u00d8je p\u00e5 dig?<\/p>\n
Nej, fordi den anden havde jo store udstillingsvinduer. Og det var der s\u00e5dan set ikke noget at sige til, set fra hans synspunkt. For mig, var det en katastrofe. Men s\u00e5 m\u00e5tte jeg g\u00e5 fra det.<\/p>\n
– Var det hen p\u00e5 sommeren?<\/p>\n
Nej, det var alts\u00e5 f\u00f8rst ved vinteren. Vinteren \u201940-\u201941. Og jah, s\u00e5 var man der igen. S\u00e5 gik det p\u00e5 bedste beskub. Og, da jeg havde g\u00e5et i vinteren der, \u201940- \u201941, kom jeg ind til Aller.<\/p>\n
– Til juni 1941, da tyskerne invaderer Sovjetunionen?<\/p>\n
Ja, alts\u00e5 p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt, da havde jeg intet arbejde. Der gik jeg hjemme. N\u00e6, jeg kan huske den dag, da tyskerne gik\u2026 den s\u00f8ndag, den kan jeg huske. For jeg havde v\u00e6ret ind p\u00e5 Land og Folk, nej, p\u00e5 Arbejderbladet om morgenen og hente blade. Jeg gik og solgte blade om formiddagen ude p\u00e5 Frederiksberg. Jeg gik nemlig hver s\u00f8ndag og solgte s\u00f8ndags-arbejderblade. Lige indtil en sagde til mig: \u201dHvordan fanden t\u00f8r du g\u00e5 og s\u00e6lge dem, mand?? Ved du ikke, at\u2026\u201d. \u201dNej\u201d, sagde jeg, \u201ddet har ikke h\u00f8rt noget om. Er der rigtigt?\u201d. \u201dJa\u201d, sagde han, \u201ddet er sket\u201d. S\u00e5 fik jeg ellers travlt med at pakke mig sammen og g\u00e5 hjem. Og det viste sig jo hurtigt, hvordan det stod til. Og der var et temmelig stort mandefald. Jeg kan huske, at Carl Madsen\u2026 jeg plejede at g\u00e5 sammen med hans kone, for vi havde faste pladser. Men heldigvis for hende, s\u00e5 var hun p\u00e5 landet den dag. Og Carl Madsen var alene hjemme. Han var i sv\u00f8mmehallen, da han h\u00f8rte det. Han regnede ikke med, at de ville g\u00e5 s\u00e5 drastisk til v\u00e6rks. Men han blev da hentet.<\/p>\n
S\u00e5 gik der alts\u00e5 vinteren der<\/p>\n
– Havde du ikke kontakt med partiet?<\/p>\n
Jo, det var forholdsvist godt organiseret. Vi havde jo v\u00e6ret indstillet p\u00e5 det. Vi var jo godt klar over, at det ikke kunne b\u00e6re, det med, at vi havde vores egen avis i et landskab med nazisterne. S\u00e5 vi var s\u00e6rdeles forberedt p\u00e5 det.<\/p>\n
Jeg kan huske, at d. 9. april, der l\u00e5 jeg p\u00e5 hospitalet. Jeg l\u00e5 p\u00e5 Frederiksberg Hospital, og skulle unders\u00f8ges for maves\u00e5r. Jeg glemmer aldrig den morgen, da jeg kiggede ud af vinduet og s\u00e5 flyvemaskinerne fl\u00f8j lavt hen over hospitalsterr\u00e6net. Og jeg s\u00e5 de jernkors. Da l\u00e5 jeg i sengen og t\u00e6nkte p\u00e5, at hver gang man h\u00f8rte lidt p\u00e5 gangen eller p\u00e5 trappen, s\u00e5 var det et \u201dnu er det dig\u201d. Men vi blev\u2026 alle dem, som overhovedet kunne, de blev udskrevet. Vi skulle v\u00e6re klar, hvis der skete noget. S\u00e5 det slap jeg da heldigt fra dengang. Men der skete jo ikke noget p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n
S\u00e5 havde jeg faktisk ikke rigtigt noget at lave f\u00f8r vi kommer dertil \u201942. Jeg kunne se, at det tr\u00e6k l\u00e6nge ud med at f\u00e5 noget arbejde, s\u00e5 der tog jeg et\u2026 Jeg havde tidligere boet oppe i Br\u00f8nderslev. Eller, boet deroppe som dreng. Og jeg havde en moster boende deroppe. Og s\u00e5 fik jeg eventuelt muligheden for at f\u00e5 noget arbejde ved t\u00f8rvemosen. S\u00e5 jeg tog min cykel og k\u00f8rte derop, og jeg fik arbejde med det samme. Og der gik jeg oppe et par m\u00e5neder, til akkorderne var nogenlunde f\u00e6rdige. S\u00e5 rejste jeg hjem igen. Og der var jeg s\u00e5 heldig, at en af mine kammerater\u2026 han var maskinarbejder, og han havde f\u00e5et arbejde i et maskinfirma. Og s\u00e5 tr\u00e6f jeg ham, og han sagde \u201djeg tror, at jeg kan skaffe dig arbejde som arbejdsmand\u201d. Og det var helt i orden. Der kom jeg over hos Glent & co. Der gik jeg og arbejdede hele efter\u00e5ret.<\/p>\n
(Utydeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l)<\/p>\n
N\u00e6, Glent & co ved (utydelig vejbeskrivelse) ude i Hvidovre. Og der var vi s\u00e5 begyndt p\u00e5 at organisere os som illegale grupper. Vi foretog os flere, forskellige sm\u00e5ting. Det var jo ikke det store, fordi alle\u2026<\/p>\n
– Du var ikke sammen med spaniensfrivillige p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt?<\/p>\n
Ikke med andre end Karl Wilhelm Christensen. Han var med\u2026 og\u2026 en kammarat kunne skaffe mig derud. Hm, det var Robert S\u00f8rensen. Bror til de tre br\u00f8dre S\u00f8rensen, som d\u00f8de i Spanien. Ham og hans anden bror, S\u00f8rensen, vi startede faktisk\u2026 eller var med lige fra starten af det, der senere kom til at hedde BOPA. Og, vi fik lavet en hel del af vores sm\u00e5 eksperimenter ude p\u00e5 den fabrik. Vi fik lavet (utydelig beskrivelse) og brandmaskiner og forskellige ting. Det gik meget godt, det\u2026 Jeg var heldig at komme ud med en mont\u00f8r, ud til forskellige steder. Blandt andet det sidste sted, vi var. Det var Brede Kl\u00e6defabrik. Der havde vi det godt.<\/p>\n
Men.. lige den periode der\u2026 En dag, rendte jeg p\u00e5 ham, f\u00f8romtalte Karl Winther, p\u00e5 gaden. Og han syntes at der var s\u00e5 l\u00e6nge siden at vi havde set hinanden, osv., osv. Og det syntes jeg ogs\u00e5. Nu, han var gift med en DKU\u2019er fra Valby, som jeg kendte. Og hendes s\u00f8ster var gift med en anden spaniensmand, Viggo (utydeligt efternavn), og jeg spurgte, hvordan det gik ham. Og det gik da s\u00e5 fint. Og han syntes, at det kunne v\u00e6re sjovt, hvis vi kunne v\u00e6re sammen en aften. Om vi ikke kunne lave et sammenskudsgilde. Han skulle nok skaffe sprutten, hvis vi andre kunne skaffe\u2026 Jeg sagde, at det kunne vi holde hjemme hos mig. Der var jeg s\u00e5 blevet gift med en anden. Vi boede p\u00e5 Philip Schous Vej. Og vi lavede s\u00e5 et sammenskudsgilde ovre hos os om l\u00f8rdagen. Og det var l\u00f8rdag til d. 1. november 1942. Og, nu var det s\u00e5dan, at jeg skulle m\u00f8de om s\u00f8ndagen, ude ved Brede Kl\u00e6defabrik. Der skulle komme en ingeni\u00f8r derud og kigge p\u00e5 det arbejde, vi havde lavet. Men.. vi holdet det der sammenskudsgilde, og det gik da ogs\u00e5 m\u00e6gtigt fint. Blandt andet\u2026 i l\u00f8bet af natten havde jeg Viggo (utydeligt efternavn) ude i k\u00f8kkenet, og spurgte ham om, hvad han egentlig besk\u00e6ftigede sig med. Forklarede ham, at vi var flere, der var begyndt at r\u00f8re p\u00e5 os. Jo, men han vidste det godt, men han havde f\u00e5et besked p\u00e5, at han ikke m\u00e5tte deltage i noget. Han skulle holdes tilbage til s\u00e6rlige opgaver. Og jeg kunne godt t\u00e6nke mig, at der var noget i det, for han havde v\u00e6ret partisan i Spanien. S\u00e5 ville jeg ikke tale mere om det. Men, n\u00e6ste morgen, da k\u00f8rte jeg til Brede, og de andre sad nu og havde det hygsomt. Og de skulle s\u00e5\u2026 det var meningen, at de skulle spise frokost. Men, lige efter at jeg var k\u00f8rt, da havde Karl Winther sagt, at han skulle ind i Colosseum Biograf og lave noget. Han skulle (utydelig beskrivelse). Han var servicemand. S\u00e5 han sagde, at han skulle ind og lave nogle reparationer i Colosseum, s\u00e5 han var n\u00f8d til at k\u00f8re. Nu har jeg senere f\u00e5et at vide, at det, han gjorde, var at han k\u00f8rte derfra direkte ind til Dagmarhus.<\/p>\n
(der foreg\u00e5r et b\u00e5ndskift, og starten p\u00e5 samtalen er utydelig)<\/p>\n
\u2026jeg var kommet hjem s\u00f8ndag, og spillede lidt kort om aftenen (l\u00e6ngere utydelig passage)\u2026<\/p>\n
\u2026udenfor stod der nogle danske betjente og spurgte, om de kunne komme indenfor. Ja, det m\u00e5tte de godt. Ja, det var fordi jeg havde v\u00e6ret i Spanien. (utydelig tale). N\u00e5r, det var der ikke noget at sige til. Jeg kunne ikke stille noget op. Jeg fulgte med dem ned ad trappen, og der viste det sig, at de havde benyttet sig af hovedtrappen. Jeg lod altid politiet passere bagtrappen og ikke hovedtrappen, f\u00f8r de kom op i min lejlighed. Men her viste det sig (utydelig tale). Og vi k\u00f8rte fra Frederiksberg, indad Platanvej. S\u00e5 sagde jeg, at det var da en m\u00e6rkelig vej ind til Politig\u00e5rden. Jamen, vi skulle slet ikke ind til Politig\u00e5rden, for der havde de s\u00e5 travlt, s\u00e5 de k\u00f8rte direkte ud til Vestre F\u00e6ngsel. Efter vi var k\u00f8rt igennem den forreste port, dobbeltporten, der spurgte de om vej til den tyske afdeling. \u201dFy for helvede\u201d, sagde jeg s\u00e5, \u201dog I kalder jeg danske!\u201d.<\/p>\n
S\u00e5 k\u00f8rte vi direkte hen til sygeafdelingen, som tyskerne havde beslaglagt til Gestapos f\u00e6ngsel og forh\u00f8rslokaler. Og der tilbragte jeg de n\u00e6ste fire m\u00e5neder. Der var forh\u00f8r 2-3 gange hver dag. Hver dag fik jeg at vide, at \u201di morgen bliver du skudt!\u201d. Men, mit ukendskab til tysk, satte mig alligevel i stand til\u2026 at n\u00e5r de forskellige skulle forh\u00f8re mig, og skulle sidde og overs\u00e6tte til tolken, s\u00e5 fik jeg s\u00e5 meget tid, s\u00e5\u2026 fordi jeg ikke forstod, hvad de sagde, at jeg kunne n\u00e5 at give de rigtige svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som de stillede. (utydelig tale). Ved et tilf\u00e6lde\u2026 og det skyldtes nok Karl Winthers sammenkobling med, som\u2026 min dav\u00e6rende kone, hun arbejdede p\u00e5 et skr\u00e6dderi som syerske. Hun arbejdede p\u00e5 et skr\u00e6dderi, som syede uniformer til tyskerne. Og dette skr\u00e6dderi var blevet saboteret. Og jeg g\u00e5r ud fra, at Karl Winther har troet, at jeg var en af dem, som havde v\u00e6ret med derinde. Netop fordi hun arbejdede derinde. Men det havde jeg heldigvis ikke.<\/p>\n
Og hvem sad derinde..? Ja, jeg oplevede blandt andet, at Aksel Larsen kom derind. Og Martin Nielsen kom derind. Og jeg advarede Aksel om, at Martin var blevet overf\u00f8rt. Men, ved cellen ved siden af min\u2026 jeg sad nemlig i d\u00e9t, der normalt bliver kaldt for pip-cellen. Ingen ordentlige vinduer. Det var de samme ruder, som man finder i glasriste. Og ingen lys om aftenen. Kun det lys, der kunne falde igennem, s\u00e5dan seks ruder fra gangen. Men der sad jeg i hvert fald i fire m\u00e5neder. Aksel Larsen sad et stykke tid i cellen ved siden af min. I en celle magen til. Men til den anden side, der var der en celle med almindelige vinduer, og der kom Harald Nielsen til at side. Og, der h\u00f8rte jeg en aften, at en af de kvindelige betjente, som gik blandt de kvindelige fanger\u2026 hvad var det, hun hed\u2026 hun hed R\u00f8rdam. Det var Valdemar R\u00f8rdams datter. Hun var kvindelig f\u00e6ngselsbetjent. Da h\u00f8rte jeg hende lukke d\u00f8ren op ind til Harald Nielsen, og jeg kan huske, at hun sagde til ham, at nu m\u00e5tte han hellere bekende, for der var alts\u00e5 faldet tilst\u00e5elser i sagen. At det var ham og Hans Petersen, der havde lavet den sabotage. S\u00e5 ja, det blev han beskyldt for. Og jeg h\u00f8rte ogs\u00e5, at han derudover kom ned og\u2026 han har formodentlig ogs\u00e5 aflagt tilst\u00e5elser der. Der var ikke andet at g\u00f8re for ham. Men der gik et par dage ekstra der\u2026 S\u00e5 blev jeg hentet en morgen, og der var jeg sammen med\u2026 hvad var det nu, hun hed\u2026 Hvad var det, den kvindelige skoleinspekt\u00f8r hed?<\/p>\n
– Inger Merete Nordentoft?<\/p>\n
Inger Merete Nordentoft, ja. Hun blev l\u00f8sladt sammen med mig. Det vil sige, at vi blev k\u00f8rt ind p\u00e5 Politig\u00e5rden. Og der kom jeg ned til (utydeligt navn), som dengang stod for hele det apparat der. Og han sendte en mand op for at hitte ud af det. Han sagde til mig, at jeg, blandt andet, havde lavet den sabotage. Jeg sagde: \u201dNej, jeg har overhovedet ikke haft en skid med det at g\u00f8re. Det kender jeg slet ikke noget til, det der\u201d. Og der gik et stykke tid, og s\u00e5 blev der ringet ned oppefra, at sagen var blevet opklaret af tyskerne, og var blevet henlagt. Men s\u00e5 havde han ikke mere, han kunne klaske p\u00e5 mig. S\u00e5 skulle jeg ind i byretten, og det var kun en formsag. Jeg kom kun lige ind af d\u00f8ren, og s\u00e5 blev der sagt \u201dde er l\u00f8sladt!\u201d. Og inden jeg fik sagt \u201dja\u201d og vendt mig om, s\u00e5 blev jeg d\u00f8mt til internering.<\/p>\n
N\u00e5r, det bevirkede jo selvf\u00f8lgelig, at jeg kom ind i en anden celle p\u00e5 Vestre. I stedet for at sidde hos tyskerne i sygeafdelingen, s\u00e5 kom jeg op i en anden fl\u00f8j, hvor de internerede sad. Dem, der var blevet flyttet ind fra lejrene. (utydelig tale). Og s\u00e5 sad vi\u2026 ja, hvad var det\u2026 Blandt andet, mens vi sad der, da blev jeg kaldt ind til Robert Mikkelsen. Han sagde: \u201dJa, der var jo kommet en mand ind. Det er Viggo (utydeligt efternavn). Hvad mener du?\u201d S\u00e5 sagde jeg \u201dder er ikke noget med Viggo. Jeg kan da ikke s\u00e5 hvordan..\u201d. \u201dJa\u201d, sagde han s\u00e5, \u201dmen han er svoger til Karl Winther\u201d. \u201dJa\u201d, sagde jeg, \u201dmen jeg kan ikke i min vildeste fantasi t\u00e6nke mig, at Viggo har haft noget med Karl Winthers uheld at g\u00f8re\u201d. Det var forresten f\u00f8rst der, at jeg fik at vide, at der var Karl Winther der havde stukket mig. For, der var han alts\u00e5\u2026 der var han blevet h\u00e6ngt ud. At de opdager\u2026 at hele den periode\u2026 Blandt andet Aksel Larsen og jeg, plus alle de andre, han havde stukket. Den nat, jeg blev taget, der var blevet taget fem andre. Og det var alts\u00e5 unge mennesker fra Valby. Det var alts\u00e5 derude han boede. Det var der, han havde sin gang. (utydelig tale). Jeg ved ikke rigtigt, hvad de foretog sig. De blev alts\u00e5 ogs\u00e5 hentet.<\/p>\n
S\u00e5 blev jeg overflyttet til Horser\u00f8dlejren. Og der gik vi alts\u00e5.. pyhh\u2026 jeg kan sgu knapt nok huske hvad. Der var jeg s\u00e5 heldig at slippe ud, sammen med\u2026 at v\u00e6re en af de 93, som slap ud der.<\/p>\n
Kom ind til K\u00f8benhavn, og s\u00e5 fortsatte jeg faktisk, hvor jeg havde sluppet. (utydelig tale). Jeg kunne lige falde ind igen. Og der gik jeg f\u00f8rst og arbejdede ude p\u00e5 Vesterbro. Jeg kan for resten huske den f\u00f8rste aften, jeg kom hjem. (utydelig tale). D. 29. august. Men, Johannes S\u00f8rensen, han skaffede mig et sted at sove. Det var et snedkerv\u00e6rksted i Sankelmarksgade. (utydelig tale). Nu var jeg selvf\u00f8lgelig en lille smule p\u00e5 h\u00f8jkant. Det er klart. Og, der om aftenen, der var der ballade p\u00e5 Enghave Plads. Og tyskerne, de rykkede ud. Det gik hele vejen, og trak op af Sankelmarksgade. Og de tyskere vade rundt i alle g\u00e5rdene for at s\u00f8ge efter folk. Og de var, blandet andet, oppe af den jerntrappe til snedkerv\u00e6rkstedet. Og jeg l\u00e5 inde i sp\u00e5nerne og gemte mig. Men de forsvandt igen. Der var ikke noget.<\/p>\n
Men ellers fortsatte jeg mit arbejde. Det vil sige, at der var en hel del mere at g\u00f8re, for der var kommet mange flere mennesker til. Og der gik jeg alts\u00e5 f\u00f8rst i.. langt stykke tid ude p\u00e5\u2026 Ja, der gik jeg hele vinteren og det meste af n\u00e6ste \u00e5r, og arbejdede p\u00e5 Vesterbro. Med dem derude. Men s\u00e5 en gang\u2026 Jeg havde klaget over, at vi ingen logier havde. Vi boede p\u00e5 et vist tidspunkt syv mand p\u00e5 et lille v\u00e6relse oppe p\u00e5 Vesterbrogade. Og s\u00e5 fik jeg besked p\u00e5, at vi skulle m\u00f8de en mand ude ved Lauritz Knudsen. Og\u2026 navnene kan jeg ikke huske\u2026 ikke andet end jeg hed \u201dSvend\u201d. Jeg kan ikke huske navnet p\u00e5 den anden, vi skulle m\u00f8de. Jeg havde i hvert fald stillet mig derud til aftalt tid, og stod og ventede. Den eneste, jeg kunne se derude, det var Bjarne S\u00f8rensen. Han skulede til mig, og jeg skulede til ham. S\u00e5 til sidst, gik hen til ham, og sagde \u201ddet er vel ikke dig\u2026 \u201dHva\u2019 faen\u201d, sagde han, \u201der det dig, der er Svend?\u201d \u201dJa\u201d, sagde jeg, \u201ddet er mig\u201d. \u201dJaja, s\u00e5 beklager jeg\u201d. S\u00e5 sagde\u2026 det f\u00f8rste han spurgte mig om, var, om nogle af vores v\u00e5ben blev brugt til r\u00f8verier. Det kunne jeg alts\u00e5 tr\u00f8ste ham med, at det var de i hvert fald ikke. Dem, vi havde, dem var der kontrol med, allesammen. Der var ikke noget der. Det var det. Men, s\u00e5 beklagede jeg mig over, at vi ikke havde nogen logier. Og vi vidste alts\u00e5, at der var op til flere logier. Og s\u00e5 spurgte han mig, hvor jeg boede. \u201dJa, vi bor alts\u00e5 syv mand p\u00e5 et lille v\u00e6relse. Det vil sige, at vi ikke kan v\u00e6re allesammen der, p\u00e5 en gang. S\u00e5 vi m\u00e5\u2026\u201d. Jeg havde fundet et sted ude p\u00e5 N\u00f8rrebro, hvor jeg vidste at jeg kunne komme. S\u00e5 spurgte han mig, om det var et sted jeg kunne bo. \u201dJa\u201d, sagde jeg, \u201ddet var det nok\u201d. Det passede ham udm\u00e6rket, for N\u00f8rrebrogrupperne, de blev lavet om.<\/p>\n
Og s\u00e5 skulle jeg s\u00e5 overtage dem. Ja, s\u00e5 blev jeg s\u00e5 flyttet til N\u00f8rrebro, og det\u2026 det gik ogs\u00e5\u2026 Nu, efter min mening, der gik det faktisk godt. Vi lavede et godt stykke arbejde.<\/p>\n
(l\u00e6ngere, utydeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l)<\/p>\n
Nej, nej, nej, det var grupper. Det var militante grupper.<\/p>\n
Militante grupper? B\u00e5de p\u00e5 Vesterbro og N\u00f8rrebro?<\/p>\n
Jaja, er du tosset da.<\/p>\n
– Hvorn\u00e5r fik du kontakt med de forskellige?<\/p>\n
Ja, alts\u00e5, det gjorde lige efter at jeg kom fra Horser\u00f8d. For inden at jeg rigtigt fik forbindelse med de forskellige mennesker, da k\u00f8rte jeg rundt med illegale blade. Da havde jeg alts\u00e5 det held, der var i det uheld\u2026 De f\u00f8rste to gange jeg k\u00f8rte med det\u2026 jeg tror, at jeg gjorde det en gang hver uge\u2026 der gik det udm\u00e6rket. Tredje gang, efter de tre f\u00f8rste steder, jeg kom, der havde tyskerne lige v\u00e6ret og hentet en mand. S\u00e5 stoppede jeg alts\u00e5 med at cykle rundt. Men bortset fra det, s\u00e5 har jeg ikke haft noget med hele den presse at g\u00f8re.<\/p>\n
– Du havde alts\u00e5 med dannelsen af militante grupper at g\u00f8re?<\/p>\n
Ja, dannelse og\u2026<\/p>\n
(l\u00e6ngere, utydeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l)<\/p>\n
Det var jo ikke alting, vi brugte. Det havde vi et stort mandskab til. Det var \u201dM-grupperne\u201d. Nej, ikke \u201dM\u201d, men \u201dOtte-grupperne\u201d. Alts\u00e5, det var folk fra \u201dV8\u201d, eller \u201d8V\u201d, og til \u201d8M\u201d. Det var alts\u00e5 rene parti-grupper. Og, der fik vi alts\u00e5 bygget det op igen p\u00e5 N\u00f8rrebro. Det gik alts\u00e5 ogs\u00e5 godt.<\/p>\n
– Det vil sige alts\u00e5, at du fik din st\u00f8tte fra partiet? Alts\u00e5, underst\u00f8ttelse fra partiet, fra d. 29. august til d. 5. maj? Du havde ikke noget arbejde ved siden af?<\/p>\n
Nej, nej, nej, det var illegalt. Det var\u2026<\/p>\n
(utydeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l)<\/p>\n
Ja, men det gjorde jeg alts\u00e5 ikke. Jeg havde nok at g\u00f8re.<\/p>\n
Ja, uha uha<\/p>\n
Jeg havde h\u00e6nderne fulde.<\/p>\n
– Kan man sige, at du havde en form for rang?<\/p>\n
N\u00e5, hvad kan man sige. Kompagnichef. Jeg havde\u2026 265 mand. Ja\u2026<\/p>\n
Interviewet afsluttes<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
– I forbindelse med denne dag, har jeg valgt at udgive min morfars beretninger om hans tid som medstifter og modstandsmand i BOPA, hans medvirken i den spanske borgerkrig og de tidlige \u00e5r i DKP. Transskriptionen stammer fra en digitalisering af optagelser fra kassetteb\u00e5nd, der er optaget p\u00e5 det Kgl. Bibliotek, med en mikrofon p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-59615","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-df-nyt-dk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/59615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=59615"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/59615\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":111416,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/59615\/revisions\/111416"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=59615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=59615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/df-nyt.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=59615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}