![](\"https:\/\/df-nyt.dk\/\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/b59cb6d6-f9bf-4f6b-8066-a1ee5be1086c.png\")
<\/p>\nAlder, indkomst og k\u00f8n spiller en v\u00e6sentlig rolle p\u00e5 tandl\u00e6gebes\u00f8g
\nTandl\u00e6gebes\u00f8g er mere udbredte blandt \u00e6ldre, kvinder og personer med h\u00f8je indkomster end blandt unge, m\u00e6nd og personer med lave indkomster.<\/p>\n
Skriver Danmarks Statistik i deres pressemeddelelse
\nCirka 43 procent af den voksne befolkning var i 2015 en tur i tandl\u00e6gestolen.
\nDette er en m\u00e5lbar nedgang siden 2006, hvor andelen var 47 procent.<\/p>\n
Tallene d\u00e6kker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man unders\u00f8ger.<\/p>\n
<\/p>\n
Laveste indkomster
\nTager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, alts\u00e5 den 1. kvartil, typisk springer tandl\u00e6gebes\u00f8get over.
\nS\u00e5ledes var der blot 28 procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandl\u00e6gen i 2015.<\/p>\n
St\u00f8rste indkomster
\nI takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der v\u00e6lger at g\u00e5 til tandl\u00e6gen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de st\u00f8rste indkomster, den 4. kvartil, s\u00e5 var 56 procent heraf et smut omkring tandl\u00e6gen samme \u00e5r.<\/p>\n
Derudover tegner statistikken ogs\u00e5 et billede af, at der er en v\u00e6sentlig forskel imellem k\u00f8nnene, og hvor store andele der frekventerer tandl\u00e6gestolen.<\/p>\n
For alle opgjorte \u00e5r er andelen af kvinder, der var ved tandl\u00e6gen, h\u00f8jere, end andelen af m\u00e6nd der gik til tandl\u00e6gen. Sp\u00e6ndet var st\u00f8rst i 2006 og 2011 med 6,6 procentpoint, men ligger stabilt mellem seks og syv procentpoint for alle \u00e5rene.<\/p>\n
Derimod har der i de seneste \u00e5r v\u00e6ret en udvikling i husstandenes gennemsnitlige forbrug p\u00e5 tandl\u00e6gebes\u00f8g. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.290 kr. i 2006, hvorefter det voksede til 2.617 kr. i 2011. Siden da er bel\u00f8bet faldet til det laveste niveau i en ti\u00e5rig periode p\u00e5 2.022 kr. i 2015.<\/p>\n
Udover husstandenes udgifter til tandl\u00e6gebes\u00f8g, har det offentlige udgifter til tandl\u00e6gehj\u00e6lp. Ser man p\u00e5 2015 havde det offentlige i alt udgifter for 1,54 milliarder kroner til tandl\u00e6gehj\u00e6lp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandl\u00e6gehj\u00e6lp, desto \u00e6ldre de er.<\/p>\n
De 69-\u00e5rige f\u00e5r tilsammen 37,3 millioner kroner i tandl\u00e6gehj\u00e6lp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandl\u00e6gehj\u00e6lp. Tandl\u00e6gehj\u00e6lpen til borgere over 69 \u00e5r falder, i takt med at aldersgrupperne bliver mindre.<\/p>\n
Tallene i artiklen er undtaget b\u00f8rn under 18 \u00e5r, der g\u00e5r gratis til tandl\u00e6gen.
\nI statistikken g\u00f8res der ikke forskel p\u00e5 typen af konsultation ved tandl\u00e6ge og tandpleje.<\/p>\n
Referance<\/p>\n
Danmarks Statistik<\/span><\/a><\/p>\n For yderlig l\u00e6sning<\/p>\n