![\"160520131102\"](\"https:\/\/df-nyt.dk\/\/wp-content\/uploads\/160520131102.png\")
Hvervekampagne til kulturkampen: \u00c5bent brev til kommende og nuv\u00e6rende avisdebatt\u00f8rer og bloggere for et mere humanistisk Danmark. Skriver Rune Engelbreth Larsen i sin pressemeddelelse<\/p>\nHvervekampagne til kulturkampen: \u00c5bent brev til kommende og nuv\u00e6rende avisdebatt\u00f8rer og bloggere for et mere humanistisk Danmark. Skriver Rune Engelbreth Larsen i sin pressemeddelelse<\/p>\n
-og forts\u00e6tter
\nDe politisk betydningsfulde beslutninger tr\u00e6ffes ikke n\u00f8dvendigvis af politikere, men i h\u00f8j grad direkte og indirekte af erhvervslivet, interesseorganisationer og ikke mindst medierne, der p\u00e5virker politikerne og folkestemningen p\u00e5 forskellig vis.<\/p>\n
Over for s\u00e5danne mastodonter kan et kryds p\u00e5 en stemmeseddel kun g\u00f8re meget lidt, og det efterlader tilsyneladende den enkelte privatperson i en stakket position – men ogs\u00e5 kun tilsyneladende.<\/p>\n
At \u00e9t menneske kan \u00e6ndre verdenshistoriens gang, fordi ord og handlinger igangs\u00e6tter en k\u00e6de af begivenheder af blivende forandringer, er der selvf\u00f8lgelig historiske eksempler p\u00e5, og det er ikke ren naiv-idealisme, n\u00e5r f.eks. H.D. Thoreau for halvandet \u00e5rhundrede siden gjorde g\u00e6ldende, at den enkelte \u00bbkan rive det Britiske Imperium v\u00e6k som en h\u00f8vlsp\u00e5n\u00ab.<\/p>\n
Men mindre kan heldigvis ogs\u00e5 g\u00f8re det, og selv om vi s\u00e6dvanligvis er henvist til prim\u00e6rt at fylde noget i selskab med mange, udm\u00e6rker \u00e9n slagmark sit potentiale i begge henseender – den offentlige debat.<\/p>\n
Hvis flere samfundskritiske kr\u00e6fter begyndte at kombinere deres blogskriverier og hjemmeside-kommentarer med en aktiv og intensiv deltagelse ogs\u00e5 i den trykte debat, ville det s\u00e5m\u00e6nd ikke v\u00e6re uoverskueligt at give den ensrettende tids\u00e5nd et modspil og rykke noget ved den alt for udtalte ensidighed, hvormed h\u00f8jrepopulister og nationalpropagandister har domineret debatklimaet siden midten af 1990erne.<\/p>\n
Det beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis v\u00e6re l\u00e6ngere kommentarer eller analyser:
\nEn regn af sm\u00e5 l\u00e6serbreve kan afgjort ogs\u00e5 g\u00f8re en forskel p\u00e5 l\u00e6ngere sigt – og bliver betydeligt mere l\u00e6st end lange debatindl\u00e6g.<\/p>\n
Det er som bekendt ogs\u00e5 ualmindelig let at konvertere et aktuelt blog-indl\u00e6g til et l\u00e6serbrev – det er jo skrevet – men kan ret beset n\u00e5 tusind eller titusind gange s\u00e5 mange l\u00e6sere via debatsiderne i et st\u00f8rre dagblad.<\/p>\n
Ikke desto mindre er det desv\u00e6rre ualmindelig f\u00e5 humanistiske r\u00f8ster, der rutinem\u00e6ssigt benytter denne mulighed til ogs\u00e5 at brede deres ord ud i en langt st\u00f8rre offentlighed.<\/p>\n