Børn knyttede bånd på Baunehøj

030220142043Baunehøj emmede af børnelatter og god stemning, da efterskolen sidste uge havde slået dørene op for mindre bemidlede familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Der findes mange familier i Danmark, – som ikke har økonomisk mulighed for at tage nogle steder hen i ferien.
Baunehøj efterskole havde i sidste uge givet nogle af disse familier mulighed for et sommerferieophold i naturskønne omgivelser, – hvor socialt samvær, aktiviteter og afslapning var fællesnævneren under hele ugen.

-Det er femte gang, at familier med anden etnisk baggrund får mulighed for et sommerophold på Baunehøj Efterskole.

Vi har i år deltagere fra Elfenbenskysten, Somalia, Irak, Tyrkiet og Rwanda, og selvom mange af dem i begyndelsen er meget nervøse over mødet med så mange andre fremmede og de uvante omgivelser, så bliver der alligevel hurtigt knyttet mange bånd på tværs af kulturer og religioner, siger Britta Thougaard der er medlem af skolekredsen, og en af de mange frivillige som har valgt at bruge en uge af sommerferien på at give andre en god oplevelse.

Reference
Hjemmesiden //frederikssund.lokalavisen.dk /boern-knyttede-baand-paa-baunehoej-/20100717/artikler/707209820/1112