Danmark og EU skal støtte de folkelige protester i Mellemøsten
Skriver SF i sin pressemeddelelse –og forsætter
Den såkaldte Jasmin-revolution i Tunesien, hvor diktatoren, Ben Ali, blev smidt på porten var et storslået eksempel på hvordan folkelige protester og moderne kommunikation kan underminere et autoritært regime, siger SFs udenrigspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen.
Det er uhyre positivt at protesterne har spredt sig til andre arabiske lande, ikke mindst Ægypten, hvor regimet er kommet i vanskeligheder.
Ligesom i Tunesien tyder meget på, at islamistiske kræfter spiller en begrænset rolle i protesterne i Ægypten, hvilket er opløftende.
I den situation er det helt afgørende, at Danmark og EU kender deres besøgelsestid og støtter de folkelige opstande.
EU må erkende, at man har ført en fejlagtig politik overfor det gamle tunesiske regime og gøre alt hvad der er muligt for at støtte de nye, demokratiske kræfter i landet.
Det gælder politisk, økonomisk og moralsk.
Tilsvarende er det nødvendigt med en offensiv politik i forhold til de folkelige protester i Ægypten.
Også Danmark bør aktivt støtte de folkelige protester, og jeg har i dag spurgt udenrigsministeren, hvilke initiativer den danske regering forbereder for at støtte en demokratisk udvikling i Mellemøsten, siger Holger K. Nielsen, ifølge pressemeddelsen fra SF.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer