De Grønne til kamp imod social dumping
Social dumping er for tiden et hedt emne. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–og forsætter
På tirsdag stemmer Europa-Parlamentet om en rapport der skal hjælpe medlemslandene med at forhindre social dumping.
Arbejdernes rettigheder skal sikres så ingen arbejder under farlige forhold, så lønnen ikke dumpes og så vi sikrer at det indre marked fungerer retfærdigt.
Det er Beskæftigelsesudvalget der har fremsat rapporten, og det lykkedes De Grønne at holde fokus på at sikre at arbejdernes arbejdsvilkår er i orden.
Forfatteren til rapporten fra den socialdemokratiske gruppe forsøgte ellers at begrænse store dele af rapporten til at dreje sig om ulovlige immigranter og sort arbejde – men det er slet ikke dér den store udfordring ligger.
Den ligger i stedet i at forhindre social dumping, og med solide grønne aftryk bidrager rapporten nu til netop det. Arbejdernes rettigheder skal blandt andet sikres gennem kontrol af arbejdspladser, og det er lykkes at få en inspektion pr. 10.000 arbejdere – helt i overensstemmelse med hvad ILO anbefaler.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen.
Populistiske tiltag som at indføre et “forfalskningssikkert europæiske socialsikringskort” indebærer enorme udfordringer i forhold til datasikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger.
Det lægger desuden op til at der findes en one size-fits-all løsning på problemerne – det gør der ikke.
Social dumping findes i mange afstøbninger som vi alle skal være opmærksomme på og komme til livs for at klare problemet med social dumping.
For yderlig læsning.
Seneste kommentarer