Den fallerede fremmedhader, Asger Aamund
14. august 2015 kl. 20:47. Af Kaj Framke

Ind imellem sker det, at jeg læser noget, der er så dumt, at jeg ikke bare kan nøjes med at dele linket under en kommentar her på fjæsen. Nogle gange skal der mere til, fx når De Konservative lancerer en fuldkommen hovedløs kampagne imod ‘Nazi-islam’, eller når Iben Thranholm skriver noget ekstra hadsk mod homoseksuelle, gerne kombineret med et udpenslet knæfald for Vladimir Putin.

Nu er der igen nogen, der har skrevet noget helt hovedløst. Denne gang er det Asger Aamund, den professionelle fallent, der har gjort det til sit hallmark, at låne en utrillion kroner til et eller andet biotekprojekt, der så mislykkes, hvorefter han på forunderlig vis får overtalt andre til at låne ham endnu flere penge til et nyt biotekprojekt, der går fallit …

Men det er åbenbart sådan, man driver forretning i dagens Danmark. Hvis man bliver ved med at flytte penge nok rundt, så det ser ud til, at man rent faktisk laver noget – ja, så er man, uanset hvor mange penge man mister og skylder til højre og venstre stadig en højt respekteret erhvervsmand og en driftig igangsætter. Det var åbenbart det, der var Stein Baggers fejl. Han flyttede penge rundt i det skjulte. Han skulle blot have gjort det åbenlyst sådan som Asger Aamund har gjort – så ville Stein Bagger være klar som Asger Aamunds arvtager i dag … but I digress …

Det handler jo om det hovedløse som Asger Aamund i dag har skrevet. Konkret angår det dette indlæg i Berlingske tidende: //b.dk/kommentarer/danskere-uden-graenser.

Indlægget er så proppet med tåbeligheder – især af fremmedhadsk karakter – at teksten vil blive alt for lang, hvis jeg skulle nøjes med en kommentar over linket i et almindeligt facebook-opslag, så i stedet vil jeg i det følgende gennemgå indlægget tåbelighed for tåbelighed. Mest fordi jeg kan mærke, jeg bare har brug for det, men forhåbentlig også så et par flere kan forstå hvor afsporet Asger Aamund er, og hvordan indlægget burde virke som det sidste søm i kisten til hans troværdighed.

Asger Aamund hører med dette indlæg ikke længere til i selskabet af personer, man på nogen måde kan tage alvorligt i den offentlige debat. Han hører til på overdrevet sammen med Den Korte Avis, Trykkefrihedsselskabet (passende sammen med hustruen Suzanne Bjerrehus) Dansk Samling – samt Liberal Alliance – såfremt dette parti vælger at forholde sig indifferent eller ligefrem støttende over for Asger Aamund, som han tidligere uden modstand fra partiet har omklamret.

Nu til selve indlægget.

“Danskere uden Grænser”
Centralt i indlægget står en kritik mod Stine Bosse, (der som tidligere koncernchef i TrygVesta har bevist, at hun i modsætning til Asger Aamund rent faktisk kan drive en virksomhed). Indledningsvis beskylder Asger Aamund Stine Bosse for at kunne være en markant repræsentant for en af Asger Aamund opdigtet bevægelse, som han kalder “Danskere uden Grænser”. Der er selvfølgelig ikke nogen bevægelse, der hedder sådan – endsige med Stine Bosse som repræsentant. Men det er selvfølgelig befordrende for pointen at antyde, at der skulle stå en stor og farlig organisation bag, der ikke ønsker Danmark det godt. Asger Aamunds demagogiske evner fejler intet, og i det følgende omtales “Danmark uden Grænser” da også behændigt som noget, der virkelig eksisterer, selvom det blot er noget, Asger Aamund har fundet på.

Konspirationsmistanken er behørigt vækket. Og for opdigtede organisationer kan man også helt selv opdigte intentionerne såsom “at Danmark har moralsk og økonomisk pligt til at modtage, forsørge og inkludere samtlige personer, som krydser grænsen til Danmark på vandring væk fra krig, nød eller almen utilfredshed med forholdene i hjemlandet.”

Der er tale om et luftkastel, eftersom “Danskere uden Grænser” ikke eksisterer, og over for Stine bosse er der tale om en stråmand, da man ikke med rimelighed kan tage Stine Bosse til indtægt for sådanne holdninger ud fra hendes indlæg. Men for dem, der er enige i Asger Aamunds synspunkt er det rent guf. En respekteret erhvervsmand siger det, som de selv har sagt i flere år. Nu må det da endelig få noget vægt!

Stråmand følger stråmand. Selvfølgelig taler Stine Bosse ikke på hele det danske erhvervslivs vegne, selvom Asger Aamund påstår det, blot fordi hun sender et åbent brev til Inger Støjberg.

Selv har Stine Bosse sidst i sit indlæg (der kan læses på webstedet: //raeson.dk/ //raeson.dk/2015/stine-bosse-skriver-kaere-inger-stoejberg/) skrevet, at hun “taler på manges vegne”. Så at hun skulle tale på hele det danske erhvervslivs vegne er i bedste fald en meget meget grov fordrejning fra Asger Aamunds side – igen med det formål at antyde konspiration og samtidig antyde, at Stine Bosse prøver at tale på vegne af nogen, som hun intetsteds angiver at tale på vegne af.

Flere fordrejninger og usandheder følger, pakket ind i mere og mere xenofobisk demagogi: Flygtningene kaldes “folkevandrere”. Når et helt folk vandrer, så vil det resultere i, at de folk, der bor der, hvor folkevandrerne vandrer hen bliver undertrykt og udslettet. Her skriver Asger Aamund sig ind i de mest radikale højrefløjsløgne om, at vesten er ved at blive overtaget af indvandrende horder sydfra (men han er behændig nok til ikke at klistre en religiøs etiket på dem – han siger ikke ‘m’-ordet). Menneskesmuglerne kan bare sige “sandheden” om Danmark – “I Danmark bliver næsten alle migranter anerkendt som asylanter. Sagsbehandlingen er hurtig, næsten alle får opholdstilladelse og kontanthjælp og måske endda førtids- eller invalidepension. Man har ret til familiesammenføring og statsbetalt uddannelse, ligesom man rykker forrest i boligkøen.” – En ren parade af gamle floskler fra Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti.

Mange asylansøgere får ikke opholdstilladelse. Uanset hvilken konflikt, de er flygtet fra, har der altid været ulykkelige skæbner, der er sendt lige lukt tilbage til dødspatruljer, buldozede hjem, krigszoner og almindelig tortur og forfølgelse. Oveni kommer de grotesk mange sager, om velintegrerede mennesker, der har boet hele deres liv i Danmark, der næppe taler forældrenes modersmål, og som sendes ud – til et land, de ikke kender, hvis sprog de ikke taler, og hvis kultur de ikke forstår, fordi Udlændingeservice har lavet en beklagelig procedurefejl.

Daglejere og Gedehyrder
Asger Aamund fordrejer igen, som kun erklærede fremmedhadere og racister på den yderste højrefløj gør det. Fordommene og stereotyperne er lige så tykke som i Lille Sorte Sambo, Tintin i Congo og 30’ernes Tarzan-film, når han skriver, at vi ikke har brug for “daglejere fra Nigeria og gedehyrder fra Somalia”. Hvilket årti lever Asger Aamund i med så generaliserende og nedladende opfattelser? Og hvis man bare for eksperimentets skyld yder denne nedladende – for ikke at sige direkte racistiske fremstilling af nigerianere og somaliere et minimum af analytisk efterprøvning, som det egentlig ikke fortjener: Hvor mange af de somaliske flygtninge, der rent faktisk bor i Danmark har rent faktisk en baggrund som fårehyrder? Har Asger Aamund bare skyggen af dokumentation for sin uhyrlige påstand? Er alle nigerianere, der bor i Danmark også daglejere? Har Asger Aamund overhovedet skyggen af belæg for sin utilstedelige stereotypisering?

Og i øvrigt – som om flygtningestrømmene lige nu overhovedet kom fra de lande. Først og fremmest kommer der flygtninge fra Syrien. Syrien har i mange år været hyldet som et relativt vestligt orienteret land med en ganske veluddannet befolkning. Når Asger Aamund efterlyser udlændinge, der er “ingeniører, maskinoperatører, IT- og biotek-fagpersonale både på det akademiske og det håndværksmæssige område” er flygtningene fra Syrien slet ikke noget dårligt sted at søge.

At flygtninge er mennesker i nød, der har brug for hjælp, hvorfor spørgsmålet, om vi kan bruge dem til noget i den højhellige kapitalistiske indtjenings navn burde komme i anden række, vil jeg for tekstlængens skyld blot bemærke her. Det har andre givet mere end adækvat udtryk for andetsteds.

Talmagi
I det følgende kaster Aamund om sig med nogle tal. 17 milliarder kroner til understøttelse af indvandrere – hvor det tal kommer fra er en dyb hemmelighed. De 800.000 danskere på overførselsindkomst har man til gengæld hørt om før, og ca. lige så mange gange som tallet er blevet afvist som reelt. Det mest interessante og skræmmende i Asger Aamunds mildest talt løsagtige omgang med tal, er når han afslutningsvis erklærer, at der “absolut ikke [er] plads i dansk økonomi til en lavine af nye immigranter med udsigt til livslang overførselsindkomst.” Immigranter = overførselsindkomstklienter … vi dvæler tydeligvis ved stereotyperne.

Lidt sandhed
Imidlertid får han faktisk leveret enkelte sandheder. Kritikken af Danmarks indsats under 2. verdenskrig er såmænd lige i skabet, når han hævder, at redningen af jøderne skete med Nazi-Tysklands stiltiende accept. Spørgsmålet er imidlertid om nogen af dem overhovedet har ret i, hvad Danmarks tidligere så gode rygte på flygtninge / indvandrerområdet egentlig skyldtes. Om det egentlig ikke i virkeligheden skyldtes vores åbenhed over for først italienske, jugoslaviske og tyrkiske gæstearbejdere i 60’erne, vores åbenhed over for sydøstasiatiske bådflygtninge i 70’erne og 80’erne, iranske og irakiske flygtninge i 80’erne, samt jugoslaviske flygtninge i 90’erne og den indsats vi i de år selv ydede samme sted (hvorfor vi den dag i dag stadig høster mange point fra Bosnien, Kroatien og Serbien, når der er Internationalt Melodi Grand Prix)?

Konklusion
Er det ikke snarere dét, der har givet os det gode ry, som Asger Aamund & Co. nu er grundigt i gang med at ødelægge? Når jeg skriver ‘& Co.’ tænker jeg på de andre reelt eksisterende organisationer (i modsætning til den selvopfundne indvandrer-radikale loge ‘Danskere uden Grænser’), der formulerer sig på samme måde i offentligheden, som Asger Aamund gør. Det kan godt være, at Trykkefrihedsselskabet, Dansk Samling, Pegida og Den Korte Avis bruger ‘m’-ordet (altså muslim og afledninger deraf, hvis nogen skulle være i tvivl) langt mere aktivt end han gør. Stereotypiseringen, konspirationstænkningen, folkevandringsfrygten, de opdigtede pengebeløb og den almindelige xenofobi har de imidlertid så meget til fælles, at undertegnede i hvert fald ikke længere er i tvivl.

Asger Aamund hører til i samme ros, som Nicolai Sennels, Morten Uhrskov Jensen, Søren Hviid Pedersen, Iben Thranholm, Krarup-fætre & Krarup-søstre og sammen med hustruen Suzanne Bjerrehus er han en slags erhvervsfolkenes svar på Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor han havde en stemme i dansk erhvervsliv, når nu hans projekter altid fejlede, og jeg forstår derfor endnu mindre, hvorfor han bliver taget alvorligt som debattør – på noget andet felt overhovedet.

På spørgsmålet om flygtninge og indvandrere mænger han sig med det intellektuelt mindrebemidlede klientel, der kun er ude på at skabe mistro og had, og som har planer om at lukke Danmark for al’ indvandring, det være sig for flygtninge eller andre.

Asger Aamund har uden at være medlem et varmt forhold til Liberal Alliance. Han har blandt andet figureret på partiets landsmøder flere gange, og også offentligt erklæret, at han stemmer på dem. Spørgsmålet er nu, hvor Liberal Alliance passer ind i alt det her. Vil forholdet mellem dem stadig være lige varmt, eller vil partiet gøre det eneste rigtige, og lægge afstand til en af deres største polistiske støtter (økonomisk støtte har han vel næppe råderum til at yde dem)? Hvis partiet stadig vil have et nært forhold til en person, der skærer somaliere over én kam som gedehyrder, nigerianere som daglejere og indvandrere i det hele taget som overførselsindkomstklienter, ja, så ved jeg også hvilket ros Liberal Alliance definitivt hører til i.

Hjemmesiden //raeson.dk /2015/stine-bosse-skriver-kaere-inger-stoejberg/” – raeson.dk/ Stine Bosse skriver, Kære Inger Stoejberg

For yderlig læsning

Oraklet fra Ekstrabladet med sit hof
 
Suzanne Bjerrehuus vippet af Facebook
 
Er der nogen, der ved, hvordan en svinefisse ser ud?
 
Human rights en liberal mærkesag