Enhedslisten: ”Et retfærdigt Danmark”

Enhedslisten: ”Et retfærdigt Danmark”
Modtaget en pressemeddelelse fra Enhedslisten
-Og de skriver.

På et pressemøde tidligere på dagen præsenterede Enhedslisten sit valgudspil under overskriften: ”Et retfærdigt Danmark”.

Valgudspillet indeholder nogle af de vigtigste initiativer og reformer, som vi ønsker at gennemføre efter et valg.

Efter ti år med borgerlige regeringer er Danmark forandret

Overalt er vores fælles velfærd forringet.
Der er færre voksne i daginstitutionerne, og der er mindre tid til de ældre.

I stedet for fælles velfærd vokser private løsninger og forsikringer frem.

Ikke mindst på sundhedsområdet.
Med rette kan unge mennesker i dag frygte, at de må se frem til ringere vilkår og færre sociale rettigheder end deres forældre.

Det tolerante og åbne Danmark er heller ikke længere noget, vi kan pege på og være stolte af.

Regeringen har gjort det til en fast tradition løbende at forringe forholdene for flygtninge og indvandrere og de danskere, der forelsker sig i udlændinge.

Pointsystemer, gebyrer og grænsebomme er triste mindesmærker for et borgerligt tiår.

Men det er ikke for sent at vende udviklingen
Vi kan komme tilbage på sporet. Vi kan genopbygge det, der er ødelagt, og fortsætte ad sporet mod et mere retfærdigt og solidarisk samfund.

Vi kan igen tage globalt ansvar og gå forrest i kampen for menneskerettigheder.

Enhedslisten peger utvetydigt på en socialdemokratisk ledet regering efter valget.

Der er for os ingen tvivl om, at det vil være en kæmpe fordel for Danmark.

Det er dog heller ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne og SF på en række områder er rykket ind mod midten – og i nogle tilfælde over på den anden side af midten.

Men en ny regering bliver med stor sandsynlighed afhængige af Enhedslistens mandater efter valget.

Den indflydelse, som dette giver os, vil vi bruge på at trække Danmark til venstre. I en solidarisk, grøn og anstændig retning.

Reference og emne relevant
Du kan læse mere fra partiet HER