Den konservative leder Lars Barfoed vrøvler om en euro-afstemning inden sommer.
Han burde i stedet fokusere på den skade retsforbeholdet forvolder på hans eget område. Skriver SF i sin pressemeddelelse
-Og fortsætter
Rigspolitiet skriver direkte i et svar til Folketinget, at retsforbeholdet svækker dansk politis indsats på område som bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, børnepornografi, bekæmpelse af menneskehandel og generelt samarbejde med øvrige medlemslandes politimyndighed.
Jeg kan ikke forstå, hvordan man som ansvarlig minister på politiets område kan ignorere så alarmerende udsagn fra Rigspolitiet.
Den nye konservative formand burde presse statsministeren til at fjerne dette benspænd for dansk politi.
Vi skal bekæmpe de internationale gangstere, der tjener fedt på at handle kvinder til sexindustrien, børneporno og narko- og våbensmugling.
Det kræver en fælles indsats mellem politi og efterretningstjenester i Europa og det skal Danmark være med til, udtaler SF’s EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.
SF har sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne flere gange opfordret statsministeren til at tage initiativ til at omdanne Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning, hvor Folketingets i stedet fra sag til sag tager stilling til dansk deltagelse. Skriver SF i sin pressemeddelelse.
For yderlig læsning.
Seneste kommentarer