EU godkender massiv statsstøtte til atomkraft

EU godkender massiv statsstøtte til atomkraft
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget at tillade en massiv statsstøtte til opførelsen af et nyt atomkraftværk ved Hinkley Point i England. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
Statsstøtten vil løbe op i ca. 150 mia. kr. over de næste 40 år.
Margrete Auken, medlem af parlamentets miljøudvalg, er rystet over beslutningen.

Det er en katastrofe at man i Kommissionen, som har til opgave at sikre ordentlige konkurrenceforhold på energimarkedet, tillader en så åbenlys skævvridning ved at give en historisk høj statsstøtte til atomkraft.

Atomkraft er en farlig energiform som efter 60 år på bagen kun kan fungere med massiv støtte.

Det er direkte skadeligt for Europas energisikkerhed at man bruger tid og penge på atomkraft
i stedet for at støtte udviklingen af vedvarende energi, siger Margrete Auken.

Som konkurrencekommissær kommer Margrethe Vestager til at sidde med ansvaret for at sikre fair konkurrence på det europæiske energimarked.

-Jeg vil kraftigt opfordre Margrethe Vestager til at tage fat på de åbenlyse konkurrenceforvridninger på det europæiske energimarked som muliggør at kul, olie og atomkraft selv i dag modtager over dobbelt så meget statsstøtte som de nyere vedvarende energiteknologier, siger Margrete Auken.

For yderlig læsning.

Seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her
 
Parlementetes webadresse finder du ved at klikke her
 
De fleste danske politikere vender sig stærk mod atomkraft, men der er undtagelser