Europa har et ansvar for druknede bådflygtninge
Weekendens katastrofe i Middelhavet, hvor mere end 800 mænd, kvinder og børn druknede, er en tragedie.

Men den er ikke uforudsigelig.
Skriver man i pressemeddelelsen fra Enhedslisten

-og fortsætter.
Sidste år mistede mindst 3500 bådflygtninge livet i Middelhavet. Selvom vi kun skriver april, er vi i år allerede oppe på det halve. Og hvert eneste dødsfald er en helt forudsigelig konsekvens af EU’s politik.

EU har nedprioriteret redningsarbejdet
For EU har bevidst valgt at begrænse indsatsen for at redde menneskeliv i Middelhavet.

Indtil november sidste år stod italienerne på eget initiativ for den såkaldte Mare Nostrum-operation, hvor patruljerende både reddede titusindvis af flygtninge. Da Italien meldte ud, at de ikke havde økonomi til at fortsætte arbejdet alene, svigtede EU.

I stedet for den italienske model iværksatte EU operation Triton, som ikke har fokus på redning, men alene på at markere EU’s ydre grænser. Den beslutning koster liv.

Og det er ikke engang, fordi man ikke kan finde pengene.
For selvfølgelig kan man det. Det er, fordi man ikke ønsker at fortsætte det italienske redningsarbejde.

Flygtningene flygter uanset livsfare
Hvorfor? Fordi nogle tror, at hvis man redder flygtninge fra at drukne, så kommer der flere.

De Konservatives formand Søren Pape har fx udtalt:
“Jeg kan ikke se, at det er en løsning, at EU sætter både i søen, fordi det sender et signal om, at folk roligt kan sætte sig i bevægelse, og at vi står klar med en bådebro.”

Det er ikke bare dybt kynisk at ville lade tusindvis drukne for at sende et signal. Det er også helt uden effekt. For siden italienernes redningsarbejde stoppede i november, er antallet af flugtforsøg steget.

Flygtningene ved godt, at rejsen over Middelhavet er livsfarlig, men den er stadig at foretrække frem for fx krigen i Syrien. Deres situation er så desperat, at de er villige til at sætte deres liv på spil, fordi der trods alt er en chance for, at de selv og deres børn kan komme i sikkerhed.

At droppe redningsarbejdet får ikke færre til at flygte – der er “bare” flere der drukner.

Tre ting vi skal gøre
Der er ingen enkle totalløsninger på problemerne for de mange flygtninge, men der er i hvert fald tre ting, vi skal gøre.

For det første skal Danmark arbejde for, at redningsarbejdet bliver genoptaget hurtigst muligt. Hvis ikke EU vil, så må vi selv sende skibe af sted for at støtte italienerne. Præcis som nordmændene.

For det andet bør EU-landene fordele flygtningene mere solidarisk efter landenes størrelse, befolkningstal og økonomi. Yderlande som Italien og Grækenland bliver for pressede af de nuværende regler, hvor flygtninge kun kan få behandlet deres asylsag i det første EU-land, de kommer til.

For det tredje bør vi arbejde for at skabe lovlige veje til at søge asyl i Europa.
Hvis man bygger en mur rundt om hele Europa, så der ikke findes nogen legal mulighed for at aflevere en asylansøgning, så vil folk finde illegale veje. Det giver kyniske menneskesmuglere vind i sejlene og bringer menneskeliv i fare.

Der er brug for handling. Vi kan ikke se passivt til, mens mennesker drukner for øjnene af os.

Med venlig hilsen,
Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører
enhedslisten.dk

---

For yderlig viden
Lidt Danmarkshistorie om flygtninge

Bådflygtninge set i et historisk perspektiv -Se også video, herunder.