Tovtrækkeriet mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om en ny fælles udenrigstjeneste er efter måneders intense forhandlinger endt med et brugbart kompromis, Skriver SF i sin pressemeddelelse
–Og forsætter
Skal EU kunne spille med musklerne overfor stormagterne Rusland, USA og Kina, er der behov for, at vi i højere grad taler med en fælles stemme.
Eller som den fhv. amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger har udtrykt det, hvem skal jeg ringe til, når jeg vil i kontakt med Europa?
Den fælles europæiske udenrigstjeneste (FUT) blev i sidste uge omsider en realitet.
Der skal nu oprettes ambassader i 136 lande og ansættes 6.000 medarbejdere.
Det har været en stor opgave at blive enige om udformningen af en så stor og ny organisation.
Og der har skullet tages beslutninger om alt fra budget, organisatorisk opbygning og fokusområder til om, hvorvidt de ansatte skal være udsendt fra enkelte medlemslande, eller om de skal ansættes direkte af (FUT).
I langt det mest er der blevet lyttet til parlamentet, men desværre har Rådet og Kommissionen besluttet at opfinde en ny budgetlinje til FUTen, i stedet for at placere den under Kommissionen.
Dermed har de forringet parlamentets mulighed for at gøre sin demokratiske pligt,
nemlig at holde øje med, hvordan pengene bliver brugt.
I spidsen for den nye udenrigstjeneste står Catherine Ashton, som indtil videre ikke har imponeret.
Men med den nye konstruktion har hun fået tildelt meget magt.
Den håber vi nu, at hun vil bruge med fornuft og ambition.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer