Fakkeloptog i HC Ørstedsparken mod hadforbrydelser

Silhuetter af lig-tegninger på jorden.
En slange af mennesker med fakler over broen i HC Ørstedsparken.

Torsdag aften sætter SFs Kamal Qureshi sammen med BLUS og SABAHH fokus på hadforbrydelser og de alvorlige konsekvenser det har. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–Og forsætter
-Alle skal kunne gå ned af gaden med deres elskede i hånden uden at frygte overfald.

-Det er forfærdeligt, at man på grund af sin seksualitet, etnicitet eller tilsvarende skal føle sig truet – i værste tilfælde – på sit liv, siger Kamal Qureshi.

Lig-tegningerne uden for HC Ørstedsparken og ved Nørreport skal symbolisere de angreb LBGT-folk bliver udsat for i Danmark og i resten af verden.

Hate crimes er en integreret del af vores fælles historie, lige fra de romanske forfølgelser af kristne og nazisternes forfølgelser af jøder til lynching af sorte i 60’ernes USA.

-Det er dog noget, vi gerne vil tænke på som hørende fortiden til – ikke vores moderne samfund.

Men hadforbrydelser finder stadig sted og vores lovgivning er ganske enkelt ikke god nok.

Vores fakkeloptog symboliserer respekten for kærligheden. Og respekt for det, at vi er forskellige og har forskellige måder at leve på.

Med faklerne over broen bygger vi bro og markerer, at vi håber på og arbejder for øget respekt for hinandens holdninger og forskelligheder, siger Kamal Qureshi.

Tid: 19-21 – Sted: HC Ørstedsparken

Fakta:
BLUS er en forening, hvis formål er at skabe et fagligt, socialt og kulturelt forum for homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queer (LGBTQ) studerende på videregående uddannelser, især i hovedstadsområdet.

Sabaah betyder ‘ny dag’, ‘morgen’ eller ‘ny begyndelse’ og er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med anden etnisk baggrund end dansk – og andre, som sympatiserer med gruppen og dens aktiviteter. Skriver SF i sin pressemeddelelse

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF