Frygten for islamisters indflydelse er skudt ved siden af


Er frygten for Islamister reel eller et skudt ved siden af?
Noget tyder på at frygten for, at islamister vil islamisere vesten ved hjælp af vores demokratiske systemer er misforstået, sammen med antagelsen om at islamister skulle nyde nogen stor politisk opbakning i de muslimske lande.

Da den omdiskuterede islamistiske bevægelse Hizb-ut-tharir troppede op i den Sorte Diamant i København forrige uge for at debattere deres syn på krigen i Afghanistan og muslimske afghaneres ret til væbnet modstandskamp mod de vestlige og dermed også danske militærstyrker i Afghanistan, satte det mange danskeres sind i kog.

Ikke mindre end seks ministre og en lang række andre folketingspolitikere valgte at deltage i en moddemonstration.

En af disse var den tidligere socialminister Karen Jespersen fra Venstre, der i sin tale til demonstranterne fremførte sit standpunkt at man skal tage truslen fra islamister alvorligt.

Karen Jespersen har sammen med sin mand Ralf Pittelkow, politisk kommentator for avisen Jyllandsposten, skrevet flere bøger om hvad de betegner som truslen fra islam og islamister.

I deres bøger forsøger de at bevise, at islamister og islam udgør en anseelig trussel mod de vestlige værdier såsom demokrati, ligestilling imellem kønnene og ytringsfriheden.

De advarer stærkt om at også vores danske samfund er i fare for at blive islamiseret af fanatiske og politisk magtfulde islamister, som ikke alene har stor indflydelse i de muslimske lande, men efterhånden også har fået mere og mere indflydelse her i vesten.

Men er islamister og deres indflydelse realt noget man skal frygte, eller er Karen Jespersens og andre såkaldte islamkritikeres advarsler mere udtryk for nogen bestemte politiske strømninger, som har oversvømmet den vestlige del af verdenen i kølvandet på terrorangrebet mod World Trade Centeret 11. september 2001?

Noget tyder på at det er det sidste.
En Undersøgelse Do Muslims Vote Islamic af to forskere fra det amerikanske University of North Carolina har nemlig vist, at islamistiske partiers politiske indflydelse i de muslimske lande generelt er minimal, og at partierne ofte gennemgår en demokratiseringsproces, når de tilslutter sig og får lov til at deltage i frie og demokratiske folkeafstemninger.

Charles Kurzman og Ijlal Naqvia som står bag undersøgelsen, skriver blandt andet i det amerikanske magasin Foregin Policy:

“Sandt er det at islamistiske partier har vunnet et par meget medieomtalte sejre, så som i Algeriet i 1991 og i Palæstina i 2006.

Men oftest har islamistiske partier en tendens til at klare sig rigtigt dårligt, især jo mere retfærdig og fri en folkeafstemning er.

Vores beregninger viser at islamister i gennemsnit, vinder omkring 10 procent færre pladser i et relativt frit valg, end de ville gør i valg som var mindre frit. Skriver Margrethe S. Hansen på på NetAvisen P77.dk

Reference
Netmagasinet P77.dk //p.77.dk/demokrati/frihedsrettigheder

For yderlig læsning

Hold frygten kørende og honorarerne flydende!