Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang

SYG OG I KLEMME 2, Af Frede Jakobsen på svendborgsnetavis.dk

Et langt og smertefyldt sygdomsforløb, som har ændret hans liv fundamentalt, er en ting.

Og til at forstå og forklare.
Smerten ved den behandling, han får af Svendborg Kommune, er noget andet.

Og for ham helt ufattelig.
Han føler ikke, han får en håndsrækning, som han havde forventet.

Men en kold skulder.
To gange har sagsbehandlere på Jobcentret indstillet ham til førtidspension.

En speciallæge bakker dem op.
Men kommunens pensionsudvalg har nu to gange sagt nej.

50-årige Henrik Nedergaard skal – for tredje gang – i arbejdsprøvning.

Fuldstændig formålsløst, vurderer speciallægen.
Det lange, smertefyldte og meget komplicerede sygdomsforløb har taget hårdt på Henrik Nedergaard.

Fysisk – Men også mentalt – og det sidste bliver værre af at føle at han løber panden mod den kommunale mur der går ud på at få skåret ned på antallet af førtidspensionister for at spare penge.

Frygten for fremtiden lurer.
Nu ikke kun for at sygdommen bliver værre.

Men også for økonomien.
Han vil på et tidspunkt, hvis han ikke får en førtidspension, ryge fra sygedagpenge over på den meget lavere kontanthjælp.

Og dermed faren for at måtte flytte fra huset, hvor han bor med sin hustru og yngste søn.

Det tager hårdt på ham.
Det er svært at tænke positivt, siger han.

Reference
//svendborgsnetavis.dk