Jobcenter-chef: Ingen døde og sårede

 
Jobcenter-chef, Ingen døde og sårede
Den økonomisk lukrative fitness-aktivering af syge borgere boomer i Svendborg.

Tildeling af førtidspensioner til syge borgere styrtdykker.
Begge dele er godt – ifølge kommunens økonomirapport.

Fagforbundet 3Fs pressemeddelelser har i denne uge sat kritisk spotlight på Jobcenter Svendborg

–og med tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen påvist en eksplosiv stigning i antallet af sygemeldte borgere, som Jobcentret sender i fitness-træning hos de private firmaer Falck og Quick Care i motionscentret i Vestergade.

Nyhedsbrevet har trukket nye, kritisable personsager frem i lyset – sådan som Svendborgs NetAvis har gjort det i flere måneder.

Jobcenter-chef Birgit Bagge siger til Nyhedsbrevet om en af sagerne: Og så er det heller ikke værre. Der var ingen døde og sårede. Den sag, hvor der ikke var nogen døde eller sårede, handler om 53-årige Gitte Nielsen, som var gået i glemmebogen hos Jobcenter Svendborg.

På 16 måneder er hun ikke kommet et skridt nærmere et job, selv om hun meget gerne ville, skriver Nyhedsbrevet. Hun rykkede selv flere gange Jobcentret, men først knap et halvt år efter sin sygemelding kom hun til møde.

Hverken Gitte Nielsen eller hendes bisidder fra 3F fattede, hvad sagsbehandleren snakkede om på mødet – det viste sig, at sagsbehandleren slet ikke sad med Gitte Nielsens papirer, men med en anden persons.

Det er den hændelse, Jobcenterchef Birgit Bagge har erkendt ikke er tilfredsstillende.
Og Nyhedsbrevet citerer hende for at sige: Sagsbehandleren sad med en lægeerklæring,
som ikke hørte til i den konkrete sag.

Det har vi beklaget meget.
Og det er altså, hvad der sker.

Og så er det heller ikke værre.
Der var ingen døde og sårede.

Gitte Nielsen, tidligere rengøringsassistent, har været sygemeldt siden august 2009 med leddegigt og slidgigt i knæ, hænder og skulder. Skriver Frede Jakobsen på Svendborg NetAvis

Reference
Hjemmesiden, //svendborgsnetavis.dk
//svendborgsnetavis.dk /fitness-aktivering-boomer-i-svendborg

For yderlig læsning

//jobcentrets-fejl-den-syge-borgers-ulykke/