Endnu en uge og endnu en febrilsk EU-debat.
Denne gang var det Jyllands-Postens historie om at 7.000 EU-borgere sidste år modtog kontanthjælp i Danmark der fik Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten til at advare mod Unionens undergravende åbenhed og ligebehandling. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter
Ja, Danmarks universelle velfærdssystem er i teorien sårbart i en åben konstruktion som det europæiske fællesskab hvor alle borgere frit kan rejse rundt i alle lande.
Men indtil videre tyder det ikke på noget er gået alvorligt galt.
SRSF-regeringen har som den første sat gang i et udredningsarbejde så vi også fremover kan sikre at vores system er robust.
Det arbejde er der tid til at gøre færdigt.
Men bekymringer afhjælper man ikke med skræmmekampagner som dem der staks gjaldede fra Dansk Folkeparti og Venstres nye spidskandidat, Ellen Trane Nørby, der anklagede regeringen for ikke at tage truslen fra østeuropæerne alvorligt nok.
Selv Enhedslisten pustede sig op og foreslog et nyt, dansk EU-forbehold for velfærd.
Mærkeligt nok følte ingen – hverken politikere eller journalister – behov for at vide hvor mange danske borgere der modtager sociale ydelser i andre EU-lande.
Og det bør da i hvert fald tages med hvis diskussionen skal bringe klarhed.
Som tidligere nævnt her i nyhedsbrevet, viser en undersøgelse at svenskerne faktisk har tjent penge på østarbejderne siden de som det eneste EU-land åbnede deres velfærdssystem og arbejdsmarked fuldt ud allerede i 2004.
Samtidig peger en ny OECD-undersøgelse på at effekten af EU’s fri bevægelighed også i Danmark vurderes til at være positiv – omkring 0,1 pct. af BNP, svarende til 1,8 milliarder kroner.
Selv i den aktuelle krise har arbejdstagere fra det øvrige EU til Danmark en relativ høj beskæftigelsesfrekvens (73 pct. i 2011), skriver OECD.
For yderlig læsning.
Se seneste nyt fra SF her
“Velfærdsturisme” – bare en mavefornemmelse