Klar tale fra EU om Israels ulovlige bosættelser

270320131923
Endelig klar tale fra EU om afvisning af al samarbejde med Israels ulovlige bosættelser
I morgen offentliggør Kommissionen EUs “nye” retningslinjer der skal umuliggøre ethvert fremtidigt samarbejde mellem EU og de ulovlige bosættelser i det besatte Palæstina. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–og forsætter
– Sagen har knap været omtalt herhjemme, men i Israel er fx Netanyahu helt oppe og ringe og ter sig som om det kommer bag på ham at EU anser Israels bosættelser for ulovlige.

Men det har EU altid både ment og sagt – den dramatiske forskel er at der nu også sættes klar handling bag ordene.

I årevis har Margrete sammen med den Grønne Gruppe og andre mellemøst-engagerede medlemmer af Europe-Parlamentet sloges med Kommissionen og Rådet om at få EUs egen lovgivning om 0-samarbejde med bosættelserne respekteret.

Det ser nu endelig ud til at bære frugt.
– Det er beskæmmende så lemfældigt EU hidtil har omgået forbuddet.

Meget tyder på at der bare er blevet set igennem fingre med at produkter fra de ulovlige bosættelser fx har fået toldfordele af handelsaftalen mellem EU og Israel.

EU har således reelt støttet bosættelserne økonomisk og dermed i praksis undermineret sin egen indsats for en tostatsløsning.

De nye guidelines vil også gøre det tydeligt at ingen aktiviteter der har forbindelse med bosættelserne kan få nogen støtte fra EU, heller ikke fx forskningsmidler og stipendier.

For at få del i EU’s forskellige fordele, skal der foreligge en klar erklæring om at man holder sig totalt indenfor før 67-grænserne – også i Jerusalem (hvor EU aldrig har anerkendt Israels annektering af Østjerusalem).

– Det har længe været en mærkesag for mig og SF med Villy spidsen at få EU til at følge sine egne regler. Derfor er det fantastiske nyheder at EU fra januar 2014 nu endelig skelner klart mellem Israel og de besatte områder af Palæstina.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF her
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her