Skriver han i facebook-gruppen ‘Pia Kjærsgaard’
En støttegruppe som reklamere for ytringsfrihed
-men kun for et udvalgt segment.

Kristian Reher
Skulle tjekke ud ved kassen i det lokale supermarked for nylig, da den unge kassearbejder foreslog jeg skulle tage mit eget indkøbs net med næste gang, pga. plastik poser skader miljøet.

Jeg undskyldte og forklarede, Vi havde ikke denne grønne ting, tilbage da jeg var ung

Kassemedarbejderen svarede, Det er jo vores problem i dag, Jeres generation bekymrede jer ikke om miljøet til de kommende generationer.

Hun havde ret i en ting, ´vores generation havde ikke denne grønne ting i “vores” dage.

Så hvad gjorde vi dengang ??
Efter lidt betænknings tid, og ‘soul-searching’ om ‘vores’ gamle dage, er her hvad jeg kan huske, at vi havde:

Dengang, sendte vi mælkeflaskerne, sodavands-, og ølflasker tilbage til butikken.

Butikken sendte dem tilbage til fabrikken, så de kunne blive vasket, steriliseret og fyldt op igen, så man ku bruge de samme flasker gentagne gange.

Så de virkelig blev genbrugt.
Men vi havde ikke den grønne ting tilbage i de gamle dage.

Og- —Bla—bla—bla—

Forureningen ved Høfde 42, Harboøre Tange (Cheminova)

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Region Syddanmark har primo 2007 afsluttet arbejdet med indkapsling af pesticidforureningen ved Høfde 42 på Harboøre Tange.

Samtidig er der gennemført en række teknologiudviklingsprojekter for at finde ud af de tekniske og økonomiske muligheder for en egentlig fjernelse af forureningen.

Resultaterne af projekterne er samlet i nogle rapporter, som forventes udgivet i løbet af sommeren 2007

Forhistorie
I slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne foretog Cheminova nedsivning af spildevand og deponering af affald fra sin pesticidproduktion i en klitgryde ved høfde 42 på Harboøre Tange.

Derudover deponerede landbrugsministeriet i 1961 ca. 40 tons bekæmpelsesmidler i klitgryden.

I 1981 foranstaltede Miljøstyrelsen en bortgravning af ca. 1200 tons kemikalieaffald fra depotet, mens der blev efterladt en restforurening i depotområdet og på forstranden.

På baggrund af undersøgelser udført i 2004-2005 vurderes restforureningen at være på 270 tons, heraf 170 tons parathion.

Denne restforurening siver i dag langsomt ud i Vesterhavet og påvirker havmiljøet.

Blandt andet er der målt forhøjede koncentrationer af parathion i havet ud for Harboøre Tange.

På grund af sagens særlige karakter valgte Miljøministeren i oktober 2003 at indgå aftale med Ringkjøbing Amt om i fællesskab at finansiere en spunsvæg, der kunne indkapsle restforureningen, samtdig med at man ønskede at undersøge mulighederne for på lang sigt at foretage en egentlig oprensning.

Forundersøgelserne for spunsningen viste, at restforureningens omfang og sammensætning var noget anderledes end forventet, og at spunsvæggen derfor måtte forventes at koste ca. 30 mio. kr. i stedet for 14 mio. kr. som først antaget.

Derfor blev der i 2005 indgået en ny aftale om fælles finansiering af etableringen af spunsvæggen.

I aftalen indgår desuden, at Miljøstyrelsen og amtet (nu Region Midtjylland) i fællesskab gennemfører teknologiudviklingsprojekter, der skal afklare mulighederne for en egentlig oprensning af restforureningen.

Bilagsdelen indeholder 5 kortbilag kan du hente her
 
–Og du kan hente det som pdf-fil her –

Og -Husk så den der “Grønne ting” næste gang du går i supermarkedet, for at købe bajer.

For yderlig læsning.

Dansk Folkeparti får ofte medieomtale