Netværket extra: Det store islamofobiske korstog


 
Netværket extra: Det store islamofobiske korstog
Den kendte amerikanske blogger Max Blumental tager os ind i den bizarre klike af hemmelighedsfulde donorer, demagogiske bloggere, pseudo-intellektuelle, europæiske neo-fascister, voldelige israelske bosættere, og håbefulde republikanske præsidentkandidater bag korstoget.

Af Max Blumenthal /NetAvisen, p77.dk/radikalisering/tema
Først udgivet på tomdispatch.com 19. december 2010.
Ni år efter 11. september har et hysteri om muslimer i USA grebet landet.

Med hysteriet er fulgt et udbrud af brandstiftelser af moskeer, kampagner for at forhindre dem i at blive bygget, og stempling af de ellers overvejende muslimsk-amerikanske samfund i USA som arnested for rekruttering af potentielle terrorister.

Dette vanvid har hærget fra landdistrikterne i Tennessee til New York, samtidig med at vælgerne i Oklahoma endda med overvældende flertal godkendte forbud mod at anvende sharia-lovgivning i amerikanske domstole (ikke at der var nogen udsigt til at det skulle ske).

Den islamofobiske kampagne har ramt præsident Obama politisk, i og med en ud af hver femte amerikaner tror på de vedvarende falske rygter om hans hemmelige muslimske tro.

Og kampagnen kan have ødelagt synet på muslimer i almindelighed: En meningsmåling i august 2010 fra Pew Research Center afslørede, at muslimers popularitet blandt amerikanerne er faldet med 11 procentpoint siden 2005.

Det kan virke som et mærkeligt tidspunkt og uventet spontant, at denne bølge af anti-muslimske fordomme bryder ud så mange år efter traumet fra den 11. september.

Men tag ikke fejl: Den er frugten af en organiseret og langsigtet kampagne udført af en tæt sammenslutning af højreorienterede aktivister og medarbejdere, der allerede begyndte at fokusere på Islamofobien straks efter angrebene 11. september, men først har opnået en kritisk masse i løbet af Obamas præsidentperiode.

Det var i denne periode, at forbitrede konservative kræfter som var stemt fra magten i 2008, med en bemærkelsesværdig succes formåede at udnytte en kulturel harme til politiske formål.

Dette netværk er tvangsfikseret på en formodet spredning af muslimsk indflydelse i Amerika.

Netværkets organisatoriske apparat spænder over flere kontinenter fra Tea Party-aktivister i USA til den yderste højrefløj i Europa.

Det forener højreorienterede ultra-zionister, Kristne evangelister og racistiske britiske fodbold-hooligans i en fælles sag.

Det afspejler en aggressivt pro-Israelsk indstilling, med dets nøglepersoner der ærer den jødiske stat som en mellemøstligt Fort Apache på frontlinjen af den globale krig mod terror og opfordrer den amerikanske og forskellige europæiske magter at følge sine hårdhændede metoder.

Der er ikke meget af den sidste nye amerikanske islamofobi (med stærkt tryk på “fobi”) der kommer tilfældigt.

Flere år før de såkaldte “stødtropper” fra Tea Party-bevægelsen samlede sig i vrede masseprotester uden for det foreslåede sted til et islamisk medborgerhus i det nedre Manhattan, lancerede repræsentanter for den israelske lobby og det jødisk-amerikanske etablissement en kampagne mod pro-palæstinensiske studenteraktivisme, der skulle vises sig at blive starten for hvad der senere skulle komme.

Kampagnen blev hurtigt – og måske forudsigeligt – forvandlet til en række korstog mod moskéer og islamiske skoler, som så igen tiltrak et udvalg af lyssky, men usædvanligt energisk militante personer til netværkets rækker.

Ud over at levere den første opstartsenergi til det Islamofobiske korstog finansierede konservative elementer fra den pro-israelske lobby Netværket, så det kunne påvirke den nationale debat.

Især én filantrop har givet kampagnen økonomiske støtte, nemlig den forholdsvis ukendte iværksætter indenfor IT-sikkerhed fra Los Angeles-området Aubrey Chernick, der arbejder for et sikkerhedskonsulentfirma som med en underdrivelse kaldes National Center for Crisis and Continuity Coordination.

Ifølge en forehenværende fondsadministrator for Washington Institute for Near East Policy, der har fungeret som tænketank for den fremtrædende Israel-lobbyvirksomhed American Israeli Public Affairs Committee (AIPAC), siges Chernick at være god for 750 millioner dollars

Chernicks formue er dog småting i forhold til millarderne fra Koch Brothers, giganten fra udvindingsindustrien der finansierer Tea Party-relaterede grupper som Americans for Prosperity, og som igen blot er pebernødder i forhold til den israelsk-amerikanske mediebaron Haim Sabans finansimperium, der er en af den største private donorer til det Demokratiske parti og som for nylig doblede 9 millioner dollars op der var blevet rejst for Friends of the Israeli Defense Forces på bare en enkelt nat.

Alligevel har Chernick haft en betydelig indflydelse ved at tilføre sine penge til en lille, men indflydelsesrig konstellation af grupper og enkeltpersoner med en smal dagsorden.

Igennem den private virksomhed Fairbrook Foundation, som Chernick kontrollerer sammen med sin kone Joyce, har han ydet støtte til grupper lige fra Anti-Defamation League (ADL) og CAMERA, en højreorienteret, pro-Israelsk medie-vagthundeforening, til voldelige Israelske bosættere der lever på palæstinensisk jord, og til folk som den pseudo-akademiske forfatter Robert Spencer, der har en stor del af ansvaret for at udbrede populærvidenskabelige konspirationsteorier om muslimske fanatiskeres kommende erobring af Vesten for at etablere et verdensomspændende kalifat.

Tilsammen har disse grupper spredt hysteri om muslimer i USAs mellemamerikanske samfund, hvor indvandrere fra Mellemøsten for nylig har slået sig ned, og de har med glæde set de sandsynlige republikanske præsidentkandidater fra Mike Huckabee til Sarah Palin fremme deres sag og efterplapret deres omkvæd.

Det eneste der er mere overraskende end at islamofobi udbredes mere og mere er, at fænomenet blot for et par år siden var begrænset til et par universiteter og et enkelt kvarter i den indre by, og at det dengang virkede som et flygtigt modefænomen, der snart ville forsvinde fra det amerikanske politiske landskab.

Skriver Max Blumenthal på NetAvisen P77.dk, Oversat af Christian Rask Et netværk fødes

Reference
Netmagasinet p77.dk/radikalisering/tema-netvaerket