På EU-topmødet i sidste uge blev euro-landene enige om at lave en aftale om udvidet økonomisk samarbejde. Bortset fra England tygger de øvrige EU-lande nu på, om det er en aftale, man vil tilslutte sig. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–og forsætter
Det var et kaotisk og dramatisk topmøde, der i sidste uge sluttede med, at de 17 eurolande blev enige om en ny EU-pagt.
Alle de øvrige EU-lande – bortset fra England, der allerede på topmødet smækkede med døren – har tilkendegivet, at de vil se på aftalen og overveje at være med i den.
For Danmarks vedkommende er det endnu for tidligt at melde noget endegyldigt ud.
Vi kender ikke de konkrete vilkår for ikke-eurolandene i en sådan pagt, og derfor bliver vi nødt til at få en grundig analyse af de juridiske, politiske og økonomiske konsekvenser, før vi tager stilling.
Men det er klart, at vi ikke kan bakke ud af den forhandlings- og fortolkningskamp, der kommer til at foregå i de næste uger og måneder.
Europa er i krise, og det er vigtigt – også for Danmark og dansk økonomi – at der bliver ryddet op og skabt stabilitet omkring euroen.
Danmark er den pæne dreng i regnetimen, vi har orden i vores økonomi, og nu handler det om at få resten af Europa til at udvise den samme økonomiske ansvarlighed.
På den måde kan vi måske imødegå den tillidskrise, der er omkring europæisk økonomi.
Samtidig skal det sikres, at Europa får en vækstplan, der kan modvirke den recession, vi er på vej ind i.
Endelig – og det er vigtigt – skal vi have tempo på den finansielle regulering, så vi ikke fortsat skal kostes rundt af markederne.
For SF er det vigtigt, at der bliver truffet en beslutning der er god for Europa og god for Danmark – dvs. en beslutning, der sikrer en ansvarlig konjunkturpolitik (inklusiv mulighed for kickstart), og som sikrer, at vores euro-forbehold respekteres. Kampen er skudt i gang! Skriver partiet, SF i sin pressemeddelelse fra EU.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer