Ordfører: Regeringen i dobbeltspil om Storkors til Bahrain-diktator


I februar tildelte dronningen Danmarks næsthøjeste orden, Storkorset, til Bahrains diktator.
Det skete kun dage før, kongen beordrede et brutalt angreb sat ind mod demonstranter, som ønskede mere demokrati.

Regeringen afviste på det tidspunkt, at tildelingen af ordener skulle være et led i dansk udenrigspolitik. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–og forsætter
Et udsagn der nu rejses stærk tvivl om.
Ifølge Kamal Qureshi har regeringen i årevis ført en uacceptabel politik i Mellemøsten og Nordafrika, hvor man har omfavnet diktatoriske regimer.

-Det er storhykleri, når den danske regering med Lene Espersen i spidsen nu sidder med den ene hånd i vejret for at tage æren for det arabiske forår, og med den anden hånd afslutter den politik man har ført i årevis, hvor, man ganske ukritisk har holdt hånden under ledere som Kong Khalifa i Bahrain og Mubarak i Egypten, siger Kamal Qureshi.

Dobbeltspil
Udenrigsministeriet har afvist at give aktindsigt til Berlingske Tidende i papirer mellem Udenrigsministeriet og Kongehuset om tildelingen af Storkorset af Dannebrog til Bahrains diktator.

Begrundelsen er, at dronningens aktiviteter i Bahrain var led i hendes ‘deltagelse i statsstyret’.

Dermed står det klart, at regeringen misinformerer, når det påstås, at ordener alene er et spørgsmål for Kongehuset.

SFs menneskerettighedsordfører leverer en skarp kritik
-Regeringen taler med to tunger. De siger på den ene side, at de ikke har noget med tildeling af ordener at gøre, og på den anden side begrunder de et afslag om aktindsigt med, at sagen vedrører udøvelse af statsstyret.

Begge dele kan ikke være rigtigt, påpeger menneskerettighedsordfører Kamal Qureshi.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF