Palæstinas politiske dødvande
Onsdag mødes Margrete og flere andre parlamentsmedlemmer fra den Grønne Gruppe med den palæstinensiske tænketank Al-Shabaka for at diskutere både Palæstinas interne politiske dødvande og konflikten med Israel. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter.
Mange havde håbet på et andet udfald ved det israelske valg i marts.
Men det blev endnu værre end det nedslående resultat tydede på.
Fx. har Nethanyahu udnævnt en justitsminister fra den yderste israelske højrefløj der klart afviser fred mellem staterne.
Den nye justitsminister, Ayelet Shaked, har kaldt en fredsaftale med Palæstina baseret på de eksisterende 1967-grænser for et »nationalt selvmord« og brugt mere end almindeligt grimme vendinger om palæstinensere.
Så er linjen da lagt.
Det er tydeligt, at Israel ikke har i sinde at arbejde for fred, derfor er det nu endnu vigtigere, at det palæstinensiske selvstyre forener sig og kommer på banen.
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, der fyldte 80 sidste år, har siddet som præsident siden januar 2006. Nyvalg er bebudet flere gange men der er endnu ikke forlydender om hvornår det kommer til at ske.
Palæstinenseres utilfredshed med både Abbas og Fatah stiger: Vi ser de sammenbrudte fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina med John Kerry i spidsen, de fortsatte stridigheder mellem Hamas og Fatah, korruption og den stigende autoritære fremfærd koster Fatah populariteten.
Det er helt afgørende at Fatah også tager ansvar hvis det skal lykkes at få et frit Palæstina.
Men EUs ansvar for at sige fra over for Israels besættelse kan ingen af os løbe fra.
Hvis ikke vi tager affære snart, er det svært at se nogen god udgang på konflikten hverken for Palæstina eller Israel.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer