Regeringen holder børnefamilier for nar
Regeringen har i årevis tordnet løs mod daginstitutionernes mange lukkedage.
Men villigheden til at sikre kommunerne rammer, der kan begrænse antallet af lukkedage kniber det gevaldigt med. Skriver SF i sin pressemeddelelse
-Og fortsætter
Derfor ser vi i dag, at antallet af lukkedage er vokset fra i gennemsnit 7 lukkedage om året til nu 9,6 dage om året.
En stigning på 37 pct. på bare tre år.
Det er helt uholdbart, at antallet af lukkedage på ingen måde ser ud til at mindskes.
Regeringen gik i 2007 til valg på færre lukkedage og siden er det blot gået den forkerte vej.
Lukkedagene betyder jo, at børnefamilier må bruge feriedage eller melde barn syg for at få passet børnene.
Og forældre med børn på forskellige institutioner eller enlige bliver ekstra hårdt ramt siger Astrid Krag, SFs velfærdsordfører.
“Lukkedage er til stor gene for såvel børnefamilierne som arbejdsmarkedet.
– Vi har brug for, at vi alle i gennemsnit arbejder lidt mere for at kunne betale for vores velfærdssamfund i fremtiden.
Og så nytter det altså ikke at, der kommer flere og flere lukkedage.
Derfor vil SF begrænse lukkedagene markant udtaler Astrid Krag.
SF anerkender, at det koster at begrænse lukkedagene og vil derfor øge bloktilskuddet til kommunerne med 500 mio.kr. så det sikrer, at de har råd til det.
Pengene finansieres som en del af den stigning i det offentlige forbrug, der er afsat i Fair Løsning.
Færre lukkedage bidrager desuden til at forøge arbejdsudbuddet med 2.000 personer, jf. Familie- og arbejdslivskommissionens rapport.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer