Europa får sandsynligvis snart sin næste venstrefløjs-regeringsleder.
Søndag vandt socialisten Francois Hollande første valgrunde ved det franske præsidentvalg, og han er nu favorit til at vinde ved anden valgrunde om to uger. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–og forsætter
Det politiske landskab i Europa har i de senere år været farvet udpræget blåt.
19 ud af EUs 27 medlemslande har en borgerlig stats- eller regeringsleder, men det tal kan meget vel ændre sig efter den 6. maj, hvor franskmændene skal stemme ved anden valgrunde ved det franske præsidentvalg.
For socialisten Francois Hollande står til at indtage det franske præsidentpalæ efter sejren i første valgrunde i går.
Hollande er gået til valg på en progressiv dagsorden og har blandt andet krævet en samlet vækstplan for det arbejdsløshedstyngede Frankrig samt talt for en øget beskatning af virksomheder, banker og velhavende -et program der viser en vej ud af krisen og ikke bare graver den dybere, som mere borgerlig sparepolitik vil gøre.
Forhåbentlig vil Hollandes dagsorden få afsmittende effekt, ikke mindst på den politik der føres på EU-niveau.
Mens venstrefløjens sejr luner, så skræmmer stemmetallene til det stærkt højreorienterede og indvandrerkritiske Front National tilsvarende.
Deres kandidat, Marine Le Pen, fik næsten hver femte stemme og blev dermed nummer tre.
Vores kollega fra den grønne gruppe her i Europa-Parlamentet, fransk-norske Eva Joly, stillede også op til valget, men måtte -akkurat som venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon -se sig distanceret af Hollande og den siddende præsident Nicolas Sarkozy.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer