SF giver rødt kort til Støjberg: Sørg for bedre sikkerhed på byggepladser


Arbejdstilsynet må kontrollere byggepladserne væsentligt mere, siger SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen efter at antallet af arbejdsulykker i byggeriet steg sidste år.

SF bakker op om kravet fra byggeriets fagforbund (BAT-kartellet) om mere kontrol og tager nu sagen op i Folketinget. Skriver SF i sin pressemeddelelse

-Og fortsætter
-Det er alarmerende, at antallet af arbejdsulykker i byggeriet i 2010 steg til det højeste antal i seks år – 2.854 ulykker – når det oven i købet var et år med afmatning på bygge- og anlægsområdet grund af den økonomiske krise, siger SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Han finder det misvisende, at Arbejdstilsynet kun foretager tilsynsbesøg hos cirka 15 byggevirksomheder dagligt.

Formanden for Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen – der også er formand for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg – har krævet en tre-dobling af tilsynsbesøgene.

Det mener SF er god idé.
Hvert kvartal laver Arbejdstilsynet razziaer på mange byggepladser.

Og hver gang når tilsynet til samme konklusion: Danske byggepladser er livsfarlige.

Meget af det, der foregår, er både uansvarligt og ulovligt.
Det burde Støjberg have gjort noget ved længst, siger SF-ordføreren.

Eigil Andersen går nu til beskæftigelsesministeren og spørger, om hun er enig med BAT-kartellet i, at der er brug for tre gange så mange tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet som nu.

Han vil også vide, hvilke andre nye initiativer Støjberg i øvrigt vil tage for højne sikkerheden og forebygge de mange arbejdsulykker.

Der er masser af muligheder. Erfaringerne viser, at forebyggelse virker.

Da man byggede Øresundsforbindelsen gjorde man noget for at forebygge ulykker, og antallet af anmeldelsespligtige ulykker faldt med 25%, så 225 færre byggearbejdere kom til skade.

Vi kan mindske antallet af ulykker væsentligt, f.eks. hvis man forbedrer samarbejdet, planlægger byggeprocessen bedre og indretter byggepladsen så den er mindre farlig at arbejde på, siger SFs ordfører ifølge pressemeddelelsen fra SF.

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF her