SF: Konservative ministre skal svare på, hvordan deres område skal finansiere skattelettelser
SFs velfærdsordfører Astrid Krag vil bede de konservative ministre om at redegøre for, hvordan de indenfor deres ressortområder vil bidrage til at finde de 35 mia i skattelettelser, som de Konservative vil love danskerne. Skriver SF i sin pressemeddelelse
Og fortsætter
Det er store ord de konservative kommer med, og der må vel følge en større plan med. 35 milliarder er virkeligt mange penge, og hvis de konservative vil rejse det beløb, så må alle områder nok holde for.
Derfor vil jeg bede ministrene om at redegøre for, hvordan de vil bidrage indenfor deres område.
De har hver solidt indsigt i deres område.
Benedikte Kiær må kunne svar på, hvad det vil betyde for de ældre og de udsatte.
Charlotte Sahl-Madsen må kunne svare på, hvordan universiteterne og forskningen må kunne holde for. Brian Mikkelsen må forklare, hvilke erhvervsstøtteordninger, han mener kan undværes.
Astrid Krag understreger, at det først og fremmest handler om at anskueliggøre konsekvenserne.
De konservative har fået en idé, som jeg mener er forrykt, men de selv er meget glade for.
Nu hjælper jeg dem med at anskueliggøre det for dem selv og befolkningen – hvad vil det have af konsekvenser med en regering med deltagelse af de konservative?
35 mia vil betyde omfattende ændringer af den offentlige sektor, og jeg tror næppe, det kan gøres skånsomt eller hensynsfuldt.
Tværtimod ser jeg et rent velfærdsblodbad for mig – men nu må de konservative ministre så forklare, hvad deres plan skal betyde for deres områder.
Carina Christensen har sagt, at de Konservative har nedsat en kommission til at se på finansieringen, og nu vil vi give dem muligheden for at dele arbejdet med offentligheden.
For yderlig læsning