SF: Stop kommunal rabat til gule fagforeninger

Det kan ikke være en kommunal opgave at favorisere de såkaldte discountfagforeninger gennem rabatordninger, siger SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen, der nu går til beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Skriver SF i sin pressemeddelelse

-og fortsætter
SF opfordrer kommunerne til at stoppe med at tilbyde rabat for gule fagforeninger.

Bl.a. Allerød, Mariagerfjord og Odense kommuner tilbyder deres ansatte tre måneders gratis medlemskab og en gave på 500 kr. hvis de melder sig ind i Det faglige Hus i stedet for en almindelig fagforening, skriver nyhedsbrevet 3F.

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på, at vi har en stærk enheds-fagbevægelse, som sikrer overenskomster og anstændige lønninger.

Det kan ikke være en kommunal opgave at undergrave dette udmærkede system.

Skræmmebilledet er Frankrig, hvor der er flere konkurrerende fagforeninger, som i tidens løb har medvirket til stor uro på arbejdsmarkedet med mange strejker.

Det kan hverken samfundet eller lønmodtagerne være interesseret i, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Selv beskæftigelsesminister Inger Støjberg roser ved højtidelige lejligheder den danske arbejdsmarkedsmodel.

Derfor vil jeg nu spørge hende, om hun er enig i, at det svækker stabiliteten og den danske arbejdsmarkedsmodel, at offentlige myndigheder som kommuner tilbyder rabat på de gule foreninger, siger SFeren

For yderlig læsning

Seneste nyt fra SF