Vi har brug for mere kontrol for at sikre os mod forbudte kemikalier i forbrugerprodukter.
Det viser en ny undersøgelse af kemi i tøj, foretaget af Greenpeace med al tydelighed. Skriver SF i sin pressemeddelelse
–og forsætter
-Når industrien nu igen ikke kan holde hvad den lover – må politikerne jo sikre forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer.
Denne gang er det tekstil en anden gang var det sutteflasker.
Selvom vi i Danmark er førende, vidner dette om at vi stadig har brug for mere kontrol, ligesom en skærpelse af sanktioner kan blive nødvendig udtaler Pia Olsen Dyhr, forbrugerordfører for SF og tilføjer
Hormonforstyrrelser er et stigende problem i det danske samfund, se blot på stigningen i antallet af par der må i fertilitetsbehandling for at få børn, stigningen i antallet af pigerne der går for tidligt i pubertet, og drengebørn født med misdannede kønsorganer – derfor er det afgørende at der igangsættes en forstærket indsats mod farlig kemi i forbrugerprodukter, det mener vi i SF man bør gøres ved at supplere den produktorienterede indsats med en indsats mod de enkelte kemikalier og stofgrupper.
Derfor foreslår SF:
– At kontrolindsatsen fordobles og at kampagneindsatsen mod farlig kemi i forbrugerprodukter forstærkes
– At Danmark hvert år rejser 5-10 forbudssager i EU. Stoffer eller stofgrupperne udvælges bl.a. ud fra sundheds- og miljøkriterier og ud fra om et dansk forbud kan føre til en dobbelt dominoeffekt: at andre lande forbyder stoffet/stofgrupperne og at forbuddet fører til forbud mod andre, lignende stoffer (a la bisphenol A i sutteflasker)
– En oprustning af forskning og vidensopbygning med henblik på at påvirke EU’s kemikalielovgivning, herunder ved udstationering af danske eksperter i Bruxelles.
– Skærpelse af sanktioner ved overtrædelser af kemikalie lovgivningen.
Indsatsen vil især fokusere på de hormonlignende stoffer, som er et af de områder hvor reguleringen er svagest.
Danmark er i forvejen førende på området, men et afgørende gennembrud kræver en vedvarende og forstærket indsats.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer