Intelligent regulering og mere innovative offentlige indkøb skal medvirke til at løfte væksten i de mange små og mellemstore virksomheder.
En ekspertgruppe anbefaler videnskabsministeren at følge hovedpunkterne i SFs Vækstudspil.
SFs vækstordfører Steen Gade er glad for anbefalingerne
– Som opposition kan man vel ikke opnå meget mere end at regeringens ekspertgrupper anbefaler hovedpunkterne i ens egen politik.
Nu må vi bare håbe, at regeringen følger op på anbefalingerne, siger han.
– Vi skal i stedet for at søge den laveste fællesnævner på fx miljøområdet i højere grad gå foran, så der kommer efterspørgsel efter de nye løsninger, som ofte bliver udviklet i de mindre virksomheder.
Og i stedet for altid kun at kigge på prisen, når det offentlige køber ind skal der også kigges på, hvordan indkøbene kan medvirke til at udvikle såvel virksomheder som den offentlige sektor.
Steen Gade er dog ikke optimistisk i forhold til om regeringen vil følge anbefalingerne. Han siger:
– Regeringen har de seneste år ført en modsat politik af de nye anbefalinger.
Stat og kommuner er blevet presset til at vælge de kortsigtede løsninger, når de købte ind.
Og ambitionerne i fx miljø- og energireguleringen har været så lave, at det har kostet Danmark mange eksportindtægter – og at vores styrkepositioner om områderne er ved at erodere.
– Der er derfor brug for, at vi snarest får en regering, der vil lytte til eksperternes råd – og som vil hæve ambitioner i forhold til såvel indkøb som regulering.
Det skal der til, hvis vi skal vækst i dansk erhvervsliv igen.
Rapporten Ny viden til mindre virksomheder – sådan gør vi det bedre er udarbejdet af:
Direktør Lars B. Goldschmidt, DI ( formand), Adm. direktør Ane Buch, Håndværksrådet, Prorektor Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet, Adm. direktør Torben N. Hansen, Senmatic A/S, Direktør Annette Toft, Landbrug og Fødevarer, Adm. direktør Peter Torstensen, Symbion og Murermester Jørn Vejgaard, Jens Jensen Murer og Entreprenør A/S.
For yderlig læsning
Seneste kommentarer