Støtte til fossile brændsler skal stoppes nu – det bør være helt centralt i EU’s Energiunion
Afstemning i Miljøudvalget onsdag. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse
–og fortsætter
EU’s energipolitik skal op i gear med ambitiøse mål for 2030. Energikommissær Maros Sefconic der har ansvaret for forslag til at sætte rammerne for EU’s energiunion, har hidtil mest haft fokus på gasledninger og ladet regeringerne udbygge både kul, atomkraft og skifergas hvis de vil.
Det går ikke hvis klimaet skal reddes.
Det Internationale Energiagentur har netop slået fast at vi kan bremse udledningen af drivhusgasser så de topper i år 2020 – men kun hvis vi stopper statsstøtten til fossile brændsler.
Dette bør være et centralt element i EU’s energipolitik.
Fossile brændsler og atomkraft får stadig dobbelt så meget støtte som vedvarende energi.
Det er absurd.
Disse tal forsøger EU-Kommissionen stadig at hemmeligholde, selv efter at et overblik blev lækket tilbage i 2013.
På sidste uges plenarforsamling var første element i energiunionen – en forsyningssikkerhedsstrategi – til afstemning i Europa-Parlamentet.
Den Grønne Gruppe var med til at stemme imod forsyningssikkerhedsstrategien i Parlamentet fordi det ikke lykkedes at indgå et kompromis om at afskaffe statsstøtte til atomkraft.
Det var dog lidt ærgerligt og et svært dilemma da selve forsyningssikkerhedsstrategien i løbet af afstemningen tegnede lovende.
På onsdag stemmer Margrete i miljøudvalget om Parlamentets anbefalinger til den samlede energiunion.
Her er nogle af de samme dilemmaer på spil.
Kun hvis rapporten er ambitiøs nok, kan hun stemme for.
For yderlig læsning.
Seneste kommentarer