Stor sejr EU vedtager Auken-rapporten

020920132150

Stor sejr i Europa-Parlamentet der vedtager Auken-rapporten med mål om 80 pct. færre plastikposer i EU

Et flertal i Europa-Parlamentets har i dag vedtaget Auken-rapporten som går efter at reducere mængden af plastikposer drastisk i EU og dermed også den grimme og farlige forurening fra disse poser. Skriver man i Margrete Aukens pressemeddelelse

–og fortsætter
Margrete Auken er ordfører for rapporten og begejstret over resultatet og den store opbakning til hendes arbejde.

“Vores overforbrug af plastikposer i EU er voldsomt og har store konsekvenser ude i naturen hvor 8 milliarder poser årligt havner og volder skade på både mennesker, dyr, fugle og fisk, og det tager rigtigt mange år før de forsvinder.

I dag har et stærkt flertal i parlamentet støttet mit arbejde om at reducere forbruget med 80 mia. poser over de næste år, og det er jeg meget stolt af,” siger Margrete Auken.

Europa-Parlamentet har stemt ja til bindende reduktionsmål for plastikposer.

Midlet til denne reduktion er først og fremmest at plastindkøbsposer ikke længere skal kunne uddeles gratis hvilket de i dag stadig bliver i mange europæiske lande.

”Vi har i snart 40 år haft en affaldslov i EU som sætter reduktion af affald som nr. 1.

Men min rapport i dag er alligevel det første lovtiltag der faktisk gør det!
Udover at være årsag til et fælt svineri i naturen, er disse enorme mængder af hurtigt kasserede poser ren spild af ressourcer, og heldigvis et flertallet i parlamentet enige” siger Margrete Auken.

I vores danske nærhed lider Nordsøen og Østersøen alvorligt under byrden af plastikforureningen.

70 pct. af affaldet i havene udgøres af plastik som omdannes til mikroplastik og ikke til at få fjernet igen.

”Plastikforureningen af havene er som en kontinuerlig oliekatastrofe i slowmotion.
I Nordsøen har 95 pct. af Mallemukkerne plastik i maven som langsomt, men sikkert slår dem ihjel indefra.

Men nu slår vi ind på en ny kurs i EU.
Det er jo nærmest kriminelt, at profit fra plastikproducenter og tankeløshed hos forbrugerne skal stå over vores rige natur og dyrs og menneskers liv,” siger Margrete Auken.

Du kan læse, Auken-rapporten HER

For yderlig læsning.

Sandhedens time for plastikposer i EU
 
Seneste nyt fra SF
 
Se den Grønne gruppe i parlamentet her