SOFA-MAGT. En stemme – eller to – kan gøre hele forskellen.
Ved valget i 2007 var det bare to stemmer, der sikrede en kvindelig kandidat fra Dansk Folkeparti pladsen i Folketinget.
Marlene Harpsøe slog nemlig sin partifælle Martin Kelkelund så tæt på målstregen, som det næsten er muligt, da stemmerne blev talt op ved sidste valg. Skriver Ugebrevet A4 i sin pressemeddelelse
–og forsætter
Men rigtig mange danskere har tradition for, at blive hjemme på valgdagen.
Ved valget i 2007 var der 539.000 danskere, som brugte valgdagen på alt muligt andet end at stemme.
Ved de foregående folketingsvalg var det ligeledes over en halv million vælgere, der foretrak stuen frem for stemmeboksen.
Hvis bare én, to eller sågar et par hundrede af disse sofavælgere i stedet tager valgkortet i hånden og begiver sig mod valgstederne inden de lukker i dag klokken otte, så har de faktisk mulighed for at få afgørende betydning.
Især for de mange kandidater som kun er i nærheden af at opnå en plads i Folketinget. Ifølge hjemmesiden, Altinget.dk og Politiken.dk – drejer det sig blandt mange andre om Naser Khader (K), Trine Pertou Mach (SF), Helge Sander (V) og Uffe Elbæk (RV).
-Nogle kandidater kommer i Folketinget med under 1.000 personlige stemmer, så i visse tilfælde skal der ikke mobiliseres særligt mange ekstra vælgere, før kandidater opnår valg, oplyser Yosef Bhatti, som er forsker og videnskabelig assistent ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet samt har skrevet en ph.d. -afhandling om valgdeltagelse.
Færre end tusind stemmer
Ved valget i 2007 kom kandidater som Karina Lorentzen (SF), Per Clausen (Enhedslisten) og Liselott Blixt (Dansk Folkeparti) i Folketinget med under 1.000 personlige stemmer hver.
Det lykkedes for dem at få en plads på tinge, fordi de fik deres personlige stemmer suppleret med stemmer fra deres opstillingsliste.
I Vestjylland gør kandidat for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær en indsats for at overbevise vrangvillige vælgere om at stemme.
Han er en af partiets bobler, og i løbet af valgkampen har han stået på gågaden i Herning og Holstebro med en sofa for at komme i dialog med folk, der tøver med at bruge deres stemmeret.
-Det kan gå hen og blive drønhamrende vigtigt, at man har fået bare tre vælgere, som havde tænkt sig at blive i sofaen, til at stemme.
Man kan jo se, hvordan det gik for Marlene Harpsøe ved forrige valg, siger Dennis Flydtkjær, der henviser til sin partifælle Marlene Harpsøe, som kom i Folketinget med blot to stemmers overvægt.
Reference
hjemmesiden //Ugebrevet A4 -pressemeddelelse
hjemmesiden //Altinget.dk