Urovækkende at uligheden øges i Danmark

Det er en både beskæmmende og urovækkende udvikling af flere bliver fattig og flere bliver rige i Danmark. Sådan siger Jesper Petersen, SFs skatteordfører. Skriver SF i sin pressemeddelelse

–og forsætter
Regeringens skattepolitik har været notorisk socialt skævvridende.

Tre skattereformer, der alle har øget uligheden og forgyldt de mest velstillede, har bevæget Danmark væk fra den høje grad af lighed, som har kendetegnet Danmark og som har været en betydningsfuld kvalitet ved Danmark.

Jeg er både forarget over den stigende ulighed – og dybt foruroliget på Danmarks vegne.

Skattelettelser til de rigeste på over en halv million
Skattelettelser på over en halv mio. kr. som følge af regeringens politik har slet ikke været unormalt, når man tilhører champagnesegmentet.

Men det er en helt forkert og urimelig udvikling for Danmark.
Ikke alene har det store konsekvenser, for dem, der lever i fattigdom og ikke mindst for deres børn, men vi ved også at fattigdom og social marginalisering ofte fører en masse andre samfundsmæssige problemer med sig.

Det er simpelthen også økonomisk dumt at øge uligheden i et samfund, fordi det øger belastningen på sundhedssystemet, på uddannelser, livskvalitet og meget andet.

SF vil mindske uligheden – ikke øge den
S og SF vil en helt anden vej.

Vi vil have millionærskat og aktieomsætningsafgift – de penge skal gå til pensionister og lavtlønnede.

Vi vil have folk i arbejde ved at fremrykke offentlige investeringer og skabe nye job med målrettede vækstinitiativer.

Og så vil vi fjerne den særligt lave starthjælp, kontanthjælpsloftet og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, slutter Jesper Petersen sin pressemeddelelse med.

Hjemmeside, sf.dk/seneste-nyt