3,5 millioner franskmænd var på gaden i sidste uge for at demonstrere mod regeringens planer om at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år.
Frankrig er imidlertid ikke det eneste land i Europa, der har problemer med at finansiere, at der bliver flere ældre i fremtiden.
Færre unge og flere ældre.
Det er den simple og alligevel voldsomt komplicerede udfordring, som alle lande i Europa står overfor i den kommende årtier.
En af udfordringerne er, hvordan vi sikrer, at fremtidens ældre får en god pensionsalder og har råd til et ordentligt tilværelse efter livet på arbejdsmarkedet.
De offentlige budgetter er under pres, og en løsning er at hæve pensionsalderen, som vi gjorde i Danmark for nogle år siden, og som nu i Frankrig har udløst voldsomme folkelige protester.
I Danmark er vi relativt godt rustet til fremtiden.
Dels har vi hævet pensionsalderen, dels er vi gode til at spare op til vores alderdom i form af private pensionsordninger.
Men de private pensionsopsparinger er heller ikke uproblematiske.
Det så vi tydeligt for et par år siden, hvor mange danskeres pensionsopsparing på kort tid pludselig blev meget mindre værd grundet kollapset på finansmarkederne. Europa står over for en række fælles udfordringer, og nogle af løsningerne kan måske derfor vise sig at findes på europæisk plan.
Et eksempel kunne være at lave fælles EU-krav til, hvor godt et pensionsselskab skal være polstret, så vi ikke igen risikerer, at pensionsopsparinger bliver hårdt ramt af en international finanskrise.
“Et andet eksempel er at sikre, at arbejdstagere ikke mister deres pensioner, hvis de arbejder i flere EU-lande.
Men EU skal holde sig fra at definere, hvordan pensionssystemerne konkret skal indrettes.
Eksempelvis fik Kommissionen for nyligt medhold ved EF domstolen, da den krævede at de tyske arbejdsmarkedspensioner skulle i udbud.
EU-Kommissonen udgav denne sommer en såkaldt grønbog, der forsøger at pege på nogle af udfordringerne.
Grønbogen er sendt i høring, og alle interesserede kan inden den 15. november give sit besyv med og svare på de 14 spørgsmål, der bliver stillet i grønbogen. Skriver SF i en pressemeddelse.
Læs mere EU-stof hos SF HER
****************************************************************
Østjyllands Politi den 3. september 2026 09:45. skriver om, lokalområdet, flere kilo euforiserende stoffer, Aarhus, renoverings-arbejde, Knudrisgade, Lægårdsvej, Brabrand og Randers.
En ny social virkelighed i Danmark. Fotoet er taget ca. 100 meter fra dagbladet Politikens hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen til Dansk industris krystal- glas- palæ på det modstående hjørne i København, DK
Det skal kunne betale sig,