Kan det betale sig, hr. Statsminister?
Efter en afskaffelse af efterlønnen vil et stort antal personer melde sig på jobcentrene
som aftagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Staten vil derfor ikke tjene, – for en gevinst kommer kun, hvis det offentlige udbetaler færre dagpenge samt får højere skatteindtægter som følge af at flere kommer i arbejde.

I stedet vil effekten blive øget dagpengeudbetaling, –
som træder i stedet for udbetaling af efterløn.

Men efterlønssatsen er jo for mange efterlønnere (som går på efterløn som 60 årige) lavere end dagpengesatsen.

Staten vil derfor ikke alene skulle udbetale flere dagpenge, – men vil som helhed få øgede udgifter.

De offentlige finanser vil således ikke forbedres, MEN FORVÆRRES – GENNEM AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN.

Kilde:www.henrikherloevlund.dk

Læs mere der

Se jobbanken HER

---

Fakta:
Størstedelen af dem, der går på efterløn, er ufaglærte eller faglærte,
kun to procent har en lang uddannelse.

I sit opgør med efterlønnen sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)  i sin nytårstale,
at efterlønnerne stort set er som os andre. Både sygeplejersker, håndværkere,
gymnasielærere og jord- og betonarbejdere.

Langt de fleste er ikke gymnasielærere, kun få er sygeplejersker, – størstedelen
er håndværkere og jord- og betonarbejdere. Det viser en rapport fra AE-rådet.

Færre end to procent efterlønsmodtagere har en lang videregående uddannelse,
mens 83 procent er ufaglærte eller faglærte.

De resterende godt 15 procent har enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

I alt modtager 138.220 danskere i dag efterløn, hvoraf 58 procent er kvinder og 42 procent mænd.

Udkantsdanmark står for den største del, på Læsø, Bornholm og i Frederikshavn,
er mere end 45 procent af de 60-64-årige på efterløn,

Andelen i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm er godt 20 procent.
Mænd, der går på efterløn, lever i gennemsnit 2,2 år kortere, end mænd,
der fortsætter på arbejdsmarkedet. For kvinder er forskellen 1,3 år.