R: Forsvarsforliget er et opgør med tvang

Modtaget pr E-Mail 30-nov-2012.

Regeringen har i dag indgået et bredt forsvarsforlig med samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Forliget betyder blandt andet effektiviseringer i forsvaret og et opgør med værnepligten

Radikale Venstre glæder sig over, at ingen frem over skal indkaldes til værnepligt imod deres vilje, siger forsvarsordfører Rasmus Helveg Petersen.

Fremover behøver unge mænd nemlig ikke at frygte et afbræk i deres studier eller arbejdsliv på grund af en tvangsindkaldelse fra forsvaret.

“Det er første gang i værnepligtens historie, at ingen skal i Dronningens klæder mod deres vilje.

Fremover skal vi bruge 4200 værnepligtige, og vi har i de sidste mange år haft så mange, der melder sig frivilligt, at det ikke længere er nødvendigt at bruge tvang.”

Han peger på flere radikale aftryk i aftalen, der gælder frem til 2017.

“For det første effektiviserer vi forsvaret.

Vi gør op med overkapacitet, forkerte indkøb og lønvilkår der ligger over den øvrige stat – og det giver en 15 % besparelse.

Disse penge er med til at finansiere vores skattereform, der sænker skatten på arbejde,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Desuden er Rasmus Hel veg Petersen glad for, at vi får knæsat, at forsvaret skal spille ind i FN’s prioriteter.

“Kampen for menneskerettigheder er en del af forsvarets grundlag.

Alt i alt er dagen i dag en radikal flagdag,” siger Radikale Venstres forsvarsordfører og kvitterer for, at Dansk Folkeparti droppede deres ultimative krav:

“Det er meget glædeligt, at Dansk Folkeparti indså, at deres ultimative krav ikke kunne komme igennem, og besluttede at tage ansvar for udformningen af fremtidens forsvar.”

Skriver de Radikale i deres pressemeddelse

Du kan se flere nyheder på www.radikale.dk