Pressemeddelelse
(Modtaget pr E-Mail den 21-05-2013 kl. 15:52)
Datatilsynet frikender Radikale Venstre
Pressetjenesten 21-maj-2013
Radikale Venstre er nu blevet frikendt af både Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet i sagen om brug af cookies under valgkampen i 2011.
Det glæder partiets sekretariatschef, Rasmus Grue Christensen, der understreger, at Jyllands-Postens beskyldninger i sagen hele tiden har været grundløse.
I november 2012 rejste Jyllands-Posten flere alvorlige beskyldninger mod Radikale Venstre om overvågning og registrering af vælgeres politiske holdninger under valgkampen i 2011.
Beskyldningerne blev viderebragt af en række andre medier på baggrund af Jyllands-Postens artikler.
Jyllands-Postens artikler rummede flere meget alvorlige fejl og misforståelser, som Jyllands-Posten allerede var blevet gjort tydeligt opmærksom på, inden artiklerne blev offentliggjort.
Jyllands-Posten måtte derfor efter et par dage erkende, at de havde misforstået, hvad en ‘cookie’ – artiklernes grundbegreb – var for noget.
Og under en uge efter, at Jyllands-Posten havde trykt deres første beskyldninger, slog Erhvervsstyrelsen fast, at Radikale Venstre ikke havde overtrådt den såkaldte cookie-lov og heller ikke havde haft mulighed for at efterleve loven før bekendtgørelsen blev offentligg jort flere måneder efter valgkampen.
På baggrund af Jyllands-Postens artikler valgte Datatilsynet at undersøge sagen.
Nu har Datatilsynet entydigt bekræftet, at Radikale Venstre hverken har indsamlet eller behandlet personoplysninger, der er i strid med persondataloven, hvilket ellers blev postuleret i Jyllands-Postens artikler.
Rasmus Grue Christensen, sekretariatschef i Radikale Venstre, udtaler:
“Vi er naturligvis glade og yderst tilfredse med, at både Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet entydigt har bekræftet, at Radikale Venstre ikke har gjort noget ulovligt eller forkert, som Jyllands-Posten – mod bedre vidende – anklagede os for.
Det er vores håb, at Jyllands-Posten, og de øvrige medier, der viderebragte historien, vil gå lige så hårdt og kritisk til værks overfor deres egne fejl og forseelser, som I deres øvrige journalistik.”
For yderlig læsning.
Østjyllands Politi den 24. august 2026 14:04. skriver om, aggressiv mand råbte, skade, blodprøve, Næshøjvej, Rødlundvej, Åbyshøj, Grenaa og Randers.
En ny social virkelighed i Danmark. Fotoet er taget ca. 100 meter fra dagbladet Politiken´s hjørnekontor med udsigt over Rådhuspladsen til Dansk industris krystal- glas- palæ på det modstående hjørne i København, Danmark
Det skal kunne betale sig,